Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Aigis (gr.), Ægiden - Aigisthos, efter det gr. Sagn en Søn af Thyestes og dennes egen Datter Pelopia - Aigle, By i Frankrig, se Laigle - Aigle, By i det schweiziske Kanton Vaud - Aignan, se Saint-Aignan - Aigner, Jos. Matthæus, Maler (1818-1886) - Aigos-potamoi - Aigre-doux (fr.), sursød - Aigrette, (fr., egl.: Hejre), Fjerbusk - Aigueperse, By i det franske Departement Puy-de-Dôme - Aigues-Mortes, By i det franske Dept. Gard - Aiguille (fr.: »Naal«) - Aiguillette - Aiguillon, By i det franske Dept. Lot-et-Garonne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
smykket med en Række Billeder af Krigens
Dæmoner, Deimos og Fobos (Rædsel, panisk
Skræk), Eris og Gorgo; i Kanten har det gyldne
Kvaster, hver af 100 Oksers Værdi. I Kamp
føres det ofte af Athena, ikke just som Skjold,
thi det behøver Gudinden ikke, men som
Middel til at indjage Fjenderne Rædsel; med A.
skærmer hun ogsaa den faldne Hektor’s Lig.
I senere Tiders Kunst tænkes det dels af Form
som et Gedeskind (p. Gr. a. Ordlighed) ell. en
Art Kappe, dels som et Harnisk, med Gorgohovedet
midt i og Slanger i Kanten; saaledes
ses det paa mange Athena-Statuer. Oprindelsen
til A.-Symbolet maa vistnok søges i Forestillingen
om Zeus som Naturens mægtige Herre, der
i sin Vælde samler Uvejrsskyerne, hvorfra
Lynene strømmer, naar han vil det.
H. A. K.
Aigisthos [a^i-], efter det gr. Sagn en Søn af
Thyestes og dennes egen Datter Pelopia. A. blev
opdraget i Mykenai hos sin Farbroder Atreus,
der antog ham for sin Søn, og fik af ham
Befaling til at dræbe Thyestes. Men i Tide
genkendte Fader og Søn hinanden. A. dræbte da
Atreus og gjorde Thyestes til Konge i Mykenai.
Medens Atreus’ Søn Agamemnon var borte fra
sit Fædreland i Krigen mod Troja, forførte A.
hans Hustru Klytaimestra, og da Agamemnon
vendte hjem efter Krigens Ophør, myrdede de
ham i Fællesskab. A. herskede derefter syv Aar
i Mykenai; men i det ottende kom Agamemnon’s
Søn Orestes, der var blevet opdraget fjernt fra
sit Fædreland, tilbage med sin Ven Pylades og
dræbte baade A. og Klytaimestra. — Sagnet om
A. findes allerede i Odysseen, dog er det først
blevet udformet i Enkelthederne ved de
tragiske Digtere i 5. Aarh. f. Kr., der med
Forkærlighed valgte Emner fra Fortællingerne om
den Æt, han tilhørte, en Æt, der lige fra sit
Ophav, Tantalos, havde udøvet de grueligste
Forbrydelser og ramtes af haarde Straffe derfor.
C. B.
Aigle [↱æglö], By i Frankrig, se Laigle.
Aigle [↱æglö], By i det schweiziske Kanton
Vaud, ligger 419 m o. H., ikke langt fra Grande
Eaus Udløb i Rhône ved Jernbanelinien
Villeneuve—St Maurice, har et gammelt Slot og
(1900) 3911 Indb. I Nærheden ligger de berømte
Vinbjerge ved Yvorne, samt St Triphon, hvis
Taarne, der stammer fra Burgundertiden, er
byggede af sort Marmor fra et nærliggende
Stenbrud.
Aignan [æ↱njã], se Saint-Aignan.
Aigner [↱a^ignər], Jos. Matthæus, Maler,
f. i Wien 1818, d. 18. Febr. 1886. Han er Elev
af Amerling. 1848 var han Kommandant for den
akademiske Legion i Wien, blev fanget, dømt
til Døden, men benaadet. Som Kunstner har
han vundet sit Ry ved sine veltrufne og
velmalede Portrætter, saaledes af Digteren Lenau
og den russ. General v. Danielos under deres
Ophold paa en Sindssygeanstalt. En Mængde
bekendte Personligheder er i det hele taget
blevet forevigede ved A.’s Pensel: Grillparzer,
Rubinstein, Kejser Fr. Josef. Han udførte en
Række Kopier efter de bedste Mestre i
Belvedere for Kejser Maximilian (Meksiko); dennes
Død gjorde en brat Ende paa A.’s Virksomhed
i denne Retning.
A. Hk.
Aigos-potamoi [↱a^i–-↱må^i], (gr. Αἰγός ποταμοί,
»Gedefloderne«) hed i Oldtiden nogle Bække
paa det thrakiske Chersonesos lidt S. f.
Kalliupolis (det nuv. Gallipoli) lige over for
Lampsakos. Ved deres Munding tilintetgjorde
Spartaneren Lysandros 405 f. Kr. den atheniske
Flaade, hvorpaa Athen maatte falde til Føje
og slutte den Fred, som endte den peloponnesiske
Krig.
C. B.
Aigre-doux [ægrö-↱du], (fr.), sursød.
Aigrette [æ↱græt], (fr., egl.: Hejre), Fjerbusk,
d. v. s. de lange Nakkefjer paa Hejren og andre
Fugle. A. bruges især om de lange, hvide Fjer,
som Damerne benytter som Hovedpynt,
bruges overhovedet om Prydelser af Fjer ell.
Prydelser i Form af en Fjerbusk, saaledes
Fjerbusken paa en Hjelm e. l.; endvidere om et
Juvelsmykke i Buketform til Hovedpynt.
Aigueperse [æg↱pærs], By i det franske
Departement Puy-de-Dôme, Arrondissementet Riom,
ligger ved Lyon-Banen i en meget frugtbar Egn,
og har (1901) 2196 Indb. Den tilvirker Tøjer og
Hatte. A., der har en smuk gotisk Kirke med
Malerier af Mantegna og Ghirlandajo, er Jacques
Delille’s Fødeby. I Nærheden ligger Ruiner af
Slottet Montpensier.
Aigues-Mortes [æg-↱mårt], By i det franske
Dept. Gard, Arrondissementet Nîmes, ligger
omgivet af Saltsumpe (Aquæ Mortuæ) 6 km fra
Middelhavet, med hvilket den staar i
Forbindelse ved Kanalen Grau du Roi (Grande Roubine)
en Fortsættelse af Beaucaire-Kanalen. A. har
(1906) 3577 Indb., driver Fiskeri, Sodafabrikation,
Handel med Salt, Vin og Frugt og frembyder
med sine af Filip den Dristige 1272 anlagte
Fæstningsværker et fortræffelig vedligeholdt
Eksempel paa middelalderlig Bygningsmaade.
Constance-Taarnet er opført af Ludvig den Hellige,
som fra A. drog ud paa sine to Korstog; der er
rejst ham en Bronzestatue (af Pradier). — I
Omegnen udvindes meget Salt, navnlig ved
Landsbyen Peccais.
G. Ht.
Aiguille [æ↱gyi.j], (fr.: »Naal«) kaldes i de
franske Alper, navnlig i Savoyen, en stejl og
høj Bjergtop, som ender i en naaleformet Spids.
Den samme Bjergformation kaldes i Frankrig
dent (Tand), i de tyske Alper Horn.
Bjergtoppe med denne Benævnelse i Egnen omkr.
Montblanc er bl. a. A. de Géant (4000 m), A. de
Glacier (3830 m), A. de Trelatéte (3930 m), A. de
Triolet (3880 m), A. d’Argentières (3900 m).
Aiguilles-Rouges kaldes en Bjergkæde (2970 m)
N. f. Chamonix-Dalen, over for Montblanc.
Aiguillette [ægyi↱jæt] (fr.), Snor af
Guldtrækkerarbejde med Metalspidser, bæres over
Skulderen og under den modsatte Arm og
fæstes med Enderne paa Brystet. Prydelse for
Uniformer.
Aiguillon [ægyi↱jå], By i det franske Dept.
Lot-et-Garonne, Arrondissementet Agen, ligger
ved Floden Lot i Nærheden af det Sted, hvor
denne forener sig med Garonne, og ved den
franske Sydbanelinie Bordeaux-Cette. Den er
bygget amfiteatralsk op ad en Høj og har (1901)
1565 Indb., der driver en betydelig Tobaks-,
Hamp- og Vinavl. I A. findes Rester af et gl.
befæstet Slot, der 1345—46 forgæves blev
belejret af Johan den Gode i Krigen mod
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
