- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind I: A—Arbejdergilder /
348

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Aischylos, den ældste af Grækernes tre store Tragediedigtere, fødtes 525 f. Kr. - aise - Aiseau, se Charleroi - Aisne, Flod i Nordfrankrig - Aison (gr.) var efter Sagnet en Søn af Kretheus og Tyro, Halvbroder til Pelias og Fader til Jason - Aisopos (Æsop), gr. Fabeldigter, levede i 6. Aarh. f. Kr. - Aïssé, en Girkassierinde, f. 1693, d. 1733 i Frankrig - Aistulf - Aisymnetes (Æsymnet) - Aithra, efter det græske Sagn en Datter af Kong Pittheus i Troizen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

den eneste bevarede Trilogi, Oresteia,
opført sammen med Satyrdramaet Proteus 458,
behandler det pelopidiske Fyrstehus’
gruopvækkende Skæbne: Agamemnon’s Mord, Orestes’
Hævn over Klytaimestra og Aigisthos og endelig
hans Flugt for Hævngudinderne, indtil han paa
Areopagos frikendes ved Athene’s Stemme (»Orestien«
er udg. af Franz, Leipzig 1846 [med Oversættelse],
Heyse, Halle 1884, Marbach, Leipzig
1874, Wecklein, smst. 1888; Agamemnon af
Blomfield, Leipzig 1823, Klausen-Enger, smst. 1863,
Schneidewin-Hense, Berlin 1883, Nägelsbach,
Erlangen 1863, Keck, Leipzig 1865 [med
Oversættelse], Enger-Gilbert, smst. 1874, v.
Wilamowitz-Moellendorff [med Oversættelse],
Berlin 1885; Choeforoi af Blomfield, Leipzig 1824,
Klausen, smst. 1835, Bamberger, Göttingen 1840,
de Jongh, Utrecht 1856; Eumeniderne af O.
Müller [med Oversættelse], Göttingen 1833. og
Merkel, Gotha 1857). Samtlige Tragedier er
udgivne af Aldus, Venedig 1518, Porson, London
1806, Schütz, Halle 1809—1822 (3. Udg.), G.
Hermann (2. Opl.), Berlin 1859, Wecklein-Vitelli,
smst. 1885—93, Kirchhoff, smst. 1880, Weil,
Leipzig 1907 (2. Udg.) og Gissen 1858—67,
Wecklein-Zomarides (Athen 1891—97, med gr.
Kommentar), Sidgwick (2. Udg.), Oxford 1902.
Lexicon Aeschyleum er udg. af Wellauer, Leipzig
1830—31, og W. Dindorf, smst. 1876. Hovedværk
af Welcker: »Die äschylische Trilogie«,
Darmstadt 1824, med Tillæg, Frankfurt a. M.
1826; O. Jörgensen: A.’s Perserdrama, Kbhvn
1914. Oversættelser: Droysen, Berlin 1884,
»Orestien« ved v. Wilamowitz-Moellendorff, smst.
1900; »Sonofferbringerinderne« og
»Eumeniderne« ved Andr. Erslev, Viborg 1820 og 1821
(Progr.), den første ogsaa ved Thor Lange,
Kbhvn 1911, Agamemnon ved Brøndsted og
N. Møller, Kbhvn 1842 og 1891; »Orestien« ved
Brøndsted, smst. 1844; de andre 4 ved N. V.
Dorph, smst. 1854; Prometheus ved Vibe, smst.
1869.
K. H.

aise [æ.z] (fr.), Velbefindende, Tilfredshed;
à son aise [a-så↱n-æ.z] ɔ: oprømt, befinde sig
rigtig vel, »i sit Es«.

Aiseau [æ↱zo], se Charleroi.

Aisne [æ.n], Flod i Nordfrankrig (Oldtidens
Axona), Oises vigtigste Tilløb, udspringer paa
Argonnerskoven, løber mod NV. gennem
Departementerne Marne og Ardennes, derpaa mod
V. gennem Dept. Aisne og Oise og munder ud
i Oise noget ovf. Compiègne; dens Løb er 279
km langt. Fra det Sted, hvor A. optager Vesle,
indtil den udmunder i Oise (en Strækning paa
56 km), er den sejlbar; før Vesles Optagelse
benyttes paa en større Strækning A.’s Sidekanal.
Ardennerkanalen forbinder denne med Floden
Meuse.

Det efter Floden opkaldte Dept., der udgør
en Del af Isle de France og Picardiet, grænser
mod N. til Belgien og Dept. Nord, mod V. til
Dept. Somme og Oise, mod S. til Dept.
Seine-et-Marne og mod Ø. til Dept. Marne og
Ardennes. Det er 7427 km2 og har (1911) 530226
Iridb. Det deles i 5 Arrondissementer (Laon,
Vervins, St-Quentin, Soissons og
Château-Thierry) og har til Hovedstad Laon.
Departementet er mest en bølgeformig Slette med
Undergrund af Kridt, kun i NØ. er det opfyldt
af Ardennernes Udløbere. De vigtigste
Vandløb er Oise med Serre og A. samt Marne med
Ourcq, for største Delen sejlbare; talrige Kanaler
forbinder Floderne. Klimaet er noget fugtigt
og koldt. Jordbunden er frugtbar, over 14 %
Skov. Agerbruget staar meget højt; foruden
Korn, især Hvede og Havre, dyrkes Sukkerroer,
Kartofler, Hør og Hamp. Kvægavlen er
betydelig, navnlig Faareavlen; Mejeridrift florerer i
NØ. Dept. er en af Frankrigs vigtigste
Industriegne; der fabrikeres især Glas og Spejle,
Bomulds- og Uldstoffer. Handelen er livlig; der
udføres Korn og andre Agerbrugsprodukter samt
Industrivarer, og indføres Kul, Bomuld, Jern o.
a. Raamaterialer.
G. Ht.

Aison [↱a^i-] (gr.) var efter Sagnet en Søn af
Kretheus og Tyro, Halvbroder til Pelias og
Fader til Jason. Medens Jason var borte fra
Iolkos som Fører for Argonauterne, lod Pelias
A. dræbe.
C. B.

Aisopos (Æsop), gr. Fabeldigter, levede i
6. Aarh. f. Kr. Han var Slave paa Samos. Der
gik mange Fortællinger om ham, især i senere
Tider, men de er ganske upaalidelige; det
hedder sig bl. a., at han blev dræbt i Delfoi. Man
tillagde ham Forfatterskabet til en Mængde
Fabler, navnlig Dyrefabler, af den Slags, som
findes udbredte i mange Lande. Imidlertid har
han næppe selv nedskrevet dem; men senere
foranstaltedes der flere Samlinger af dem, og de
blev ogsaa bearbejdede og satte paa Vers af
Digtere, saaledes af Babrios og paa Latin af
Fædrus og Avianus. Foruden disse Bearbejdelser
har vi i middelalderlige Haandskrifter
overleveret adskiUige Samlinger af sen
Oprindelse. De er udgivne bl. a. af Koraes (Paris
1810), Schneider (Breslau 1812) og Halm (3. Opl.
Leipzig 1874). Paa moderne Sprog findes der
ogsaa adskillige Oversættelser og Bearbejdelser,
saaledes paa Dansk af Chr. Winther (2. Opl.
Kbhvn 1879) og S. L. (Kbhvn 1901), paa Islandsk
af Thorsteinsson (Reykjavik 1895).
H. H. R.

Aïssé [ai↱se], en Cirkassierinde, f. 1693, d.
1733 i Frankrig. Hun blev som Barn købt af
den franske Gesandt Ferriol og bragt med til
Frankrig, hvor hun senere blev hans Maitresse.
Hun er bekendt ved en Rk. elegant skrevne
Breve, der giver mange interessante Oplysninger
om hin Tids berømte Personer, med hvem
hun stod i Forbindelse; de udgaves først med
Noter af Voltaire (1787), senere af Ravenel m.
fl. sammen med forsk. andre Breve.

Aistulf [↱a^is-], Konge over Langobarderne.

Aisymnetes (Æsymnet) kaldtes i de græske
Stater en Mand, der for en kortere Tid var valgt
til at styre Staten med uindskrænket Magt og
give Love med det særlige Formaal at bilægge
Stridighederne mellem de forsk. Samfundsklasser
ell. politiske Partier. Den mest bekendte
A. var Pittakos i Mytilene. Enkelte
Steder var A. ogsaa en alm. Embedstitel.
H. H. R.

Aithra [↱a^i-], efter det græske Sagn en Datter
af Kong Pittheus i Troizen, ægtede Aigeus og
blev ved ham (ell. efter en anden Fortælling
ved Poseidon) Moder til Theseus. Da denne
havde røvet Helene, overgav han hende til sin

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:47 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/1/0374.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free