Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Akademi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fra 1847. 6) Accademia del Cimento i Firenze,
fra 1657, udvidet 1783 ved Tilslutning af det
botaniske A. smst. o. fl. Desuden i Bologna,
Neapel, Venedig, Padova, Brescia, Messina,
Siena o. a. Byer samt medicinske A. i Palermo,
Venedig o. s. v.
III. Spanien. 1) Real Academia española
de la lengua i Madrid, stiftet af Hertugen af
Escalona 1713 og sanktioneret af Filip V 1714
som en Efterligning af Académie française, har
30 ordentlige og 6 overordentlige Medlemmer
foruden korresponderende (i Ind- og Udlandet)
og Æresmedlemmer. Det har udgivet en
Ordbog over det spanske Sprog (1. Udg. 1726—39).
2) Academia de la historia (1738) udgiver
Memorias, Memorial og Boletin. 3) Academia de
ciencias naturales (1834). 4) Academia de
ciencias morales y politicas (1858).
IV. Portugal. Academia real das
sciencias i Lissabon, stiftet 1779, omorganiseret 1851,
har tre Afdelinger: Naturvidenskaberne, Matematik
og Nationallitteraturen. Det har udg.
og udgiver stadig meget, nemlig Memorias i
forskellige Fag, som Økonomi, Landvæsen, Skønlitteratur,
og en Samling hidtil uudgivne Værker,
henhørende til den portugisiske Historie.
V. Rumænien. Videnskabernes A. i
Bukarest (fra 1866) udgiver Aarbøger og har
frembragt en Ordbog over Landets Sprog. —
Serbien har et A. i Belgrad.
VI. England har intet A. i snævreste
Forstand. Swift havde i Sinde at danne et saadant,
men der blev ikke noget deraf. Imidlertid maa
Royal Society i London vel nærmest regnes
med blandt A., et meget anset Selskab, grundlagt
1645 i Oxford, men udvidet 1663 og flyttet til
London. Det sysler med Naturvidenskaberne
specielt og holder Møde hver Torsdag om
Vinteren i Somerset Palace. Om dets Virksomhed
vidner Philosophical Transactions (begyndt 1665),
hvortil i nyere Tid en Række Proceedings
slutter sig. Skotland har sit tilsvarende Royal
Society i Edinburgh og Irland sit i Dublin;
sidstnævnte benævnedes Academy ved sin Grundlæggelse.
VII. Holland. 1) Akademie van
wetenschappen i Amsterdam, stiftet 1808, omordnet
1852. 2) Det kgl. Videnskabernes A. i Leyden,
det ældste i Holland. 3) Zeeuwsch genootschap
der wetenschappen (Middelburg, 1768). 4)
Provinsiaal genootschap van kunsten en
wetenschappen (Utrecht, 1777). 5) Hollandsch
Maatschappij van wetenschappen (Haarlem, 1752).
Endvidere lgn. Selskaber i Maastricht og
Vlissingen samt Bataviaasch genootschap i
Rotterdam (1773). De fleste af disse Selskaber udgiver
»Verhandelingen«.
VIII. Belgien. Académie royale des
sciences i Bryssel stammer fra 1773, var ophævet
under Revolutionen, men blev genoprettet 1808
af Napoleon I. Dets tre Klasser er for
Naturvidenskaberne og de matematiske Videnskaber,
for les belles-lettres og for les sciences morales
et politiques.
IX. Tyskland. 1) Academia Cæsarea
Leopoldino-Carolina Germanica naturae curiosorum,
stiftedes 1652 af Lægen J. L. Bausch i
Wien, har ikke noget bestemt Sæde, men flytter
om efter Præsidentens Bopæl (1891 var det i
Halle); det beskæftiger sig med Naturforskning.
2) »Akademie der Wissenschaften« i Berlin,
grundlagt efter Leibnitz’ Plan 1700 af Kong
Frederik I, men først aabnet 1711; under Frederik
II blev det helt omorganiseret paa Fransk, og
1812 fik det sin nuv. Forfatning. De ordentlige
Medlemmer, omtr. 50 i Tallet, faar Gage ligesom
i Frankrig; de er delte i to Klasser: den
matematisk-fysiske og den filosofisk-historiske, og de
holder hyppigt Møder foruden to offentlige
Aarsfester. Det er et meget anset A., som har
indlagt sig store Fortjenester ved sine Mémoires,
»Abhandlungen«, »Monatsberichte« og »Sitzungsberichte«
samt ved de af det udgivne Værker,
som Corpus inscriptionum graecarum, Corpus
inscriptionum latinarum, Monumenta Germaniae
historica o. fl. 3) »Akademie der
Wissenschaften« i München, stiftet 1759, havde i Beg.
Landets Historie til sin fornemste Opgave. 1829 blev
det delt i tre Klasser: den filosofisk-filologiske,
den historiske og den matematisk-fysiske, er
siden 1858 forbundet med en »historisk
Kommission«, udgiver »Abhandlungen« og »Sitzungsberichte«;
har tidligere ogsaa udg. »Gelehrte
Anzeigen«. 4) A. i Göttingen med Titel »Kgl.
Gesellschaft der Wissenschaften«, blev til 1752
efter A. v. Haller’s Forslag, har 3 Klasser: en
matematisk, en fysisk og en historisk og udgiver
»Abhandlungen« (tidligere Commentarii og Novi
Commentarii); udgiver det kritiske Tidsskrift
»Göttingische gelehrte Anzeigen«. 5) Leipzig har
sit »Kgl. sächsische Gesellschaft der
Wissenschaften« fra 1846, i 2 Klasser: en
filologisk-historisk og en matematisk-fysisk, udgiver
Afhandlinger og Beretninger. Det staar i
Forbindelse med »det jablonowskiske Selskab« (grundet
1768, begyndte sin Virksomhed 1774), der stiller
Præmieopgaver i Historie, Nationaløkonomi,
Fysik og Matematik og lader de kronede
Prisskrifter trykke. 6) »Kgl. Akademie
gemeinnütziger Wissenschaften« i Erfurt (1758).
X. Østerrig. 1) »Kaiserliche Akademie
der Wissenschaften« i Wien, fra 1846, delt i
en filosofisk-filologisk-historisk og en
matematisk-naturvidenskabelig Klasse, understøttes af
Staten med en betydelig aarlig Sum. Dets
Skrifter (fra 1850) bestaar af »Denkschriften« og
»Sitzungsberichte«, og en hist. Kommission,
hvori nogle af A.’s Medlemmer har Sæde,
udgiver Værker som Fontes rerum austriacarum,
Monumenta Habsburgica og »Archiv für
österreichische Geschichte«. 2) A. i Prag, stiftet
1759 af Ignaz v. Born, har en tysk og czechisk
Afdeling. 3) A. i Budapest aabnedes 1831;
det har 3 Klasser: a) Sprogvidenskab og de
skønne Videnskaber, b) Filosofi, Historie og
Statsvidenskab, c) Matematik og Naturvidenskab.
Det udgiver Skrifter paa Latin, Tysk og
Ungarsk, saaledes Monumenta Hungariae
historica, »Ungarische Revue«, »Litterarische
Berichte aus Ungarn« samt Afhandlinger o. s. v.
Ogsaa i Krakau og Agram findes A.
XI. Rusland. Det kejserlige A. i
Skt Petersborg blev grundlagt af Katharina I 1728,
men Planen dertil (som væsentlig skyldtes
Leibnitz ligesom Berlin-Akademiets) kom allerede
frem under Peter den Store; for øvrigt skylder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
