Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Akademi - Akademiker - Akademiraad, se Kunstakademi - akademisk - akademisk Borger - akademisk Skytteforening - Akadien, se Acadia - Akali'erne (ind.: »Dyrkere af det evige Væsen, Akal«) - Akamagaseki, se Shimonoseki - Akamaru, Ak a Mareu, fr. Ø. i Sydhavet - Akamas, Navn paa flere græske Sagnhelte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Académie nationale de musique i Paris er det
samme som »den store Opera«. Især i Østerrig
brugte man længe Ordet A. i den gammeldags
Bet. »Koncert«; Beethoven gav saaledes
»Akademier«. Tidligere brugtes A. hyppig om en
Slags Gymnasium, en Mellemting mellem lærd
Skole og Universitet; vi har i Danmark haft
det københavnske »Ridderakademi« og »Sorø
A.«. Men i Pædagogikkens Historie optræder
A. oftest som »Højskole i bestemte Fag«.
Der findes saaledes Landkadet- og
Søkadetakademier, Bjergværksakademier,
Forstakademier, Landvæsensakademier, Kirurgiske
Akademier (f. Eks. i Kbhvn), Handelsakademier o.
s. v., endog Skræderakademier. I 17. og
18. Aarh. brugtes Académie i Frankrig ogsaa
om en Rideskole ell. Manege, hvor den
fornemme Ungdom (les académistes) mødtes.
Pluvinels A. i Louvre, der blev til paa Henrik
IV’s Tid og længe bestod, gav tillige
Undervisning i Dans og Lutspil. Académie de jeu var
i gamle Dage Betegnelsen for et Spillehus.
Endelig betyder Académie universitaire en
Skoleinspektion; Frankrig blev under Napoleon I
inddelt i 27 saadanne, 1850 fik hvert Dept. sit
A.; men 1854 indskrænkedes Antallet til 16, 1871
til 15.
(E. G.) C. S. P.
Akademiker (gr.), Medlem af et Akademi.
Akademiraad, se Kunstakademi.
akademisk, hørende til et Akademi; hvad
der angaar et Akademi ell. Univ.; altsaa: a.
Borger, a. Grader, a. Studier, a. Jurisdiktion
o. s. v. — A. bruges endvidere som
Tillægsbetegnelse for saadanne Retninger inden for
Kunst, Poesi m. m., der særlig holder sig til
een Gang fastslaaede Former og gør disse til
enegyldig Rettesnor; a. har derfor ofte en
Bibetydning af det skolerette, upersonlige, det
aandløse og stive. (Smlg. Akademi).
akademisk Borger er den, der er indskreven
som studerende ved et Univ., i Alm. betinget
ved Examen artium (se Artium).
akademisk Skytteforening (i Danmark)
stiftedes 4. Apr. 1861. Formaalet var opr. kun
at uddanne Medlemmerne i Riffelskydning,
»uden militært Snit«; efter Krigen 1864, i
hvilken mange af Foreningens Medlemmer deltog,
dels som Værnepligtige, dels som Frivillige,
fremkom der Forslag om en mere milit.
Organisation af Landets Skytteforeninger, og a. S.
greb med Iver denne Tanke. Ved Siden af den
blot skydende Afdeling oprettedes nu
»Akademisk Skyttekorps«, som 23. Maj 1866 begyndte
sine Øvelser. Det viste sig snart, at denne
Form af Foreningen bedre end d. æ. var i
Stand til at samle navnlig de yngre Studenter,
og 1869 ophævedes den blot skydende Afdeling.
I Modsætning til alle Landets øvrige
Skytteforeninger, som maatte opgive den milit.
Organisation efter kort Tids Forløb, blev a. S. et
militært organiseret, uniformeret Korps, som
med faa, mindre væsentlige Ændringer har
bevaret sin Form, og hvis Formaal er: »at
udbrede Færdighed i Vaabenbrug og Legemsøvelser
bl. den akademiske Ungdom for derved at
gøre den bedre skikket til at deltage i
Fædrelandets Forsvar og derigennem danne en
Forskole for Hæren«. Dette Formaal søges naaet
ved 1) Korpsøvelserne, som er tvungne,
saaledes at ethvert Medlem ved sin Indtrædelse i
Korpset paatager sig mindst 1 Aars Tjenestepligt.
Efter Gennemgang af en »Rekrutskole«
overgaar den unge Skytte til »Skytteskolen«,
og for saa vidt han ønsker at paatage sig
yderligere Tjeneste efter det første Aar —
hvilket er Tilfældet med de fleste af
Medlemmerne —, fortsættes Uddannelsen gennem en
»Eksercerskole« og en »Kommandoskole«.
Øvelserne omfatter Eksercits, Skydning og
Felttjeneste og forestaas af Officerer af Hæren, under
hvis Ledelse Uddannelsen besørges af Korpsets
egne Befalingsmænd, der vælges af Kammeraterne
efter Chefens Indstilling. Korpsets
Vaaben er Hærens Gevær 1889. 2) Frivillig
Skydning paa Hærens Skydebaner paa Amager. 3)
Frivillige Øvelser i Gymnastik og Vaabenbrug.
I Gymnastik-Afdelingen optages siden 1905
Medlemmer, uden Pligt til at deltage i
Korpsøvelserne. Siden 1895 har Korpset selv uddannet
en Del af sine Medlemmer til Skydelærere paa
en særlig Skole, der ledes af Officerer fra
Hærens Skydeskole. Efter at Ingeniør Aage
Westenholz 1906 havde skænket a. S. et større
Beløb til Anskaffelse af 10 Rekylgeværer samt
til Etablering af et Rekylkorps paa c. 40 Mand,
hvortil 1913 er kommet et Beløb, skænket af
»Komiteen til Fregatten »Jylland«’s Bevarelse«,
har Korpset en særlig Rekylgeværafdeling,
bestaaende af 1 Fører, 2 Delingsførere, 8
Underofficerer, 12 Rekylgeværskytter, 24 Hjælpere
samt 24 lette Cyklister, ialt 71 Mænd, alle
paa Cykler; Underofficererne, Hjælperne og de
24 lette Cyklister er bevæbnede med Gevær 89.
1910 sluttedes en Overenskomst med
Krigsministeriet, hvorefter under Mobilisering de
Medlemmer af a. S., der ikke er mødepligtige
ved nogen af Hærens Afdelinger, som et
særligt Korps — anslaaet til 325 Mand — stilles
til Raadighed for Krigsbestyrelsen. Ved
Alarmeringen i Septbr 1913 stillede Korpset med
359 Mand. I alt har c. 4000 Studenter modtaget
Uddannelse i Korpset, og Foreningen er i
stadig Fremvækst. Bestyrelsen bestaar foruden
af Chefen, som er en tjenstgørende Officer af
Hæren, af 8 Medlemmer.
H. H. S.
Akadien, se Acadia.
Akali’erne (ind.: »Dyrkere af det evige Væsen,
Akal«), en Klasse krigerske Gejstlige hos
Sikh’erne (s. d.), som foregives at være stiftet af
Guru Govind Singh (1675—1708). De var meget
fanatiske og opkastede sig i 18. Aarh. til
Bevogtere af Helligdommen i Amritsar, hvorfra de
udøvede en Slags Centralregering over de 12
smaa Sikh-Stater ved den Anseelse for Hellighed,
som de stod i hos Folket. Deres Magt
ophørte, da Ranjit Singh (s. d.) samlede
Sikh’erne, og de har nu ikke længer samme
Indflydelse som før. (Litt.: E. Trumpp, »Die
Religion der Sikhs« [Leipzig 1881]),
D. A.
Akamagaseki, se Shimonoseki.
Akamaru, Aka Mareu, fr. Ø. i Sydhavet, er
en af de 4 beboede Øer i den til de lave Øer
ell. Tuamotu-Arkipelet hørende Mangareva- ell.
Gambier-Gruppe.
M. V.
Akamas [↱a´-], Navn paa flere græske
Sagnhelte, af hvilke de mest bekendte er 1) Antenor’s
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
