Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Akklimatisering - akklinere - akkludere - Akkommodation
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ret betydelig Udgift; samtidig viser det sig
imidlertid desværre ofte, at det, til Dels af
ukendte Grunde, kan være ret vanskeligt
gennem længere Tid at holde Bestanden fuldt
levedygtig.
R. H. S.
Ved A. af Planter forstaar man Tilpasning
af Planter fra varmere Himmelegne til at taale
koldere. Planterne fordrer en vis Sum af Varme
for at kunne udvikle de vegetative Organer, og
som oftest en noget højere Varmesum for at
give Blomster og modne Frugter. Fersken og
Mandel kan saaledes godt trives som
fritstaaende Træer hos os, men kun, naar de
espalieres, kan de give modne Frugter. En alt for
stor Forskel mellem Klimaet i den Egn, hvor
Planten er vildtvoksende, og den Egn, hvor man
vil forsøge at akklimatisere Planten, maa der
derfor ikke være. Det vilde være haabløst,
naar man paa Friland hos os vilde anbringe
Planter, som har hjemme under Troperne.
Akklimatiseringen kan foretages ad seksuel Vej,
hvad man navnlig anvender over for enaarige
Planter. Selv om en saadan Plante er vant til
at have en længere Tid end vor Sommer til
Frøansætningen, kan den i de fleste Tilfælde
bringes til ved gentagen Udsæd af hjemmeavlet
Frø at danne, om man vil, Varieteter, som fra
Forsommeren af fremskynder deres Vækst saa
meget, at Frømodning kan finde Sted. Saaledes
behøver Kæmpemajs 10—11 Maaneder for at
udvikle modent Frø; ved fortsat Udsæd har
man imidlertid tvunget den til stadig at modne
sit Frø paa kortere Tid og har nu Varieteter,
som paa varmt liggende Steder kan modne
deres Frø 3—4 Maaneder efter Udsæden. Den
største Vanskelighed ved Akklimatiseringen af
de fleraarige Planter beror i Reglen paa
Overvintringen. Man maa sondre mellem Løg- ell.
Knoldvækster og de træagtige Planter. De
første har den Fordel, at den overjordiske Del dør
bort inden Vinteren, og ligger Knolden ell.
Løget tilstrækkelig dybt, vil Planten i mange
Tilfælde ikke tage Skade af Kulden, selv om vore
Vintre er betydelig koldere end Hjemlandets.
Hyacinther og Tulipaner taaler som bekendt
godt at overvintres paa Friland. Træer og Buske
er det vanskeligere at akklimatisere, men at
det lader sig gøre, viser vore Haver talrige
Eksempler paa, hvor Planter som Syren
(Ungarn, Persien, Himalaya), Guldregn (Sydeuropa)
og en Mængde andre, der er fra varmere
Himmelstrøg, staar saa frodig, som om de altid har
været hjemmehørende hos os. Over for Træer
ell. Buske, hvis Evne til at taale vort Klima er
tvivlsom, er det en Hovedsag, at de paa den
Vokseplads, hvor de plantes, finder de
Jordbundsforhold, som egner sig for dem; naar
Planten fra sin Hjemstavn er vant til en
længere og varmere Sommer, er det af stor
Vigtighed, at den standser sin Vækst saa tidlig om
Efteraaret, at den kan naa at modne de i Løbet
af Sommeren fremkomne Skud, men netop
dertil kan passende Jordbundsforhold bidrage
meget væsentlig. Buske og Træer, som man vil
akklimatisere, behandles paa følgende Maade:
Man udplanter 2—3 Aar gamle Frøplanter paa
en mod N.- og Østenvinden beskyttet Plads i
en ikke for kraftig, mere tør end fugtig Jord
og dækker dem de første Aar om Vinteren, men
efterhaanden, som de vokser til, gør man
Dækket mindre og mindre, indtil man til sidst helt
ophører med Dækningen.
Som Eksempel paa, at man ogsaa over for
træagtige Planter har benyttet Formering ad
kønnet Vej ved Akklimatiseringen, kan Fersken
nævnes. For nogle Decennier siden kendte man
kun sildig modnende Varieteter, som derfor kun
meget sjælden gav fuldt udviklede og
velsmagende Frugter hos os paa Friland. Af
Englænderen Rivers er der nu ved Frøudsæd
tiltrukket Varieteter (Early Rivers, Amsden, m. fl.),
som har saa hurtig en Udvikling, at de selv i
ugunstige Somre altid kan naa at give moden
Frugt hos os, espalierede paa en Syd- ell.
Vestmur.
L. H.
akklinere (gr. κλίνειν, lat. acclinare), læne
sig op til, hælde imod.
akkludere (nylat.), vedlægge (en Skrivelse);
Akklusum, Bilag, Tillæg.
Akkommodation (af lat. accommodare,
tillempe, lægge til Rette) bet. Tillempning ell.
Afpasning efter en anden; i Teologien, hvor
Ordet finder sin særlige Anvendelse, bruges det
baade paa det praktiske og det teoretiske
Omraade. Idet den kristelige Aabenbaring melder
sig med bestemte, sædelige Fordringer og
religiøse Sandheder, ligger det nær for den, hvor
den vil finde Optagelse, at rette sig efter de
forhaandenværende, aandelige Betingelser; det
er en pædagogisk Opgave, som stilles for den,
og til Udførelsen af en saadan kræves der en
Nedstigen til Disciplens Standpunkt. Det kan
saaledes ikke dadles af nogen, at der m. H. t.
Formen sker en Tillempning af Sandheden
efter Tilhørernes Fatteevne; hvad der
fremstilles, maa være populært, og her staar Jesus
selv for os gennem sine Lignelser som den
uovertrufne. Men anderledes forholder det sig,
naar der spørges om, hvorvidt en Tillempning
af Religionens Indhold kan forsvares. I saa
Henseende kan der tales om en negativ
Tillempning, hvorved man stiltiende taaler
Vildfarelser uden at rette dem, og en positiv,
hvorefter man ligefrem billiger bestemte
Vildfarelser og foredrager dem som Sandhed, — i
begge Tilfælde naturligvis af pædagogiske
Grunde, for foreløbig at vinde Tilhørerne og
da senere at kunne rette dem. Hvad den første
Form angaar, da er den vist fuldt forsvarlig,
da ikke alle Vildfarelser kan ventes fjernede
paa een Gang hos nogen; det er saaledes
ganske naturligt, at Jesus ikke paa alle Punkter
har kunnet rette sine Disciples urigtige
Meninger før sin Bortgang, men har maattet henvise til
Fremtiden, Joh. 16, 12. Og hvad den anden
Form angaar, da kan den vist ogsaa paa det
praktisk-moralske Omraade finde en delvis
Berettigelse, for saa vidt nemlig som det her kan
paabydes af Kærlighedens Hensyn at taale
Vildfarelser og rette sig efter dem, hvor man staar
over for ængstelige Medkristne, der let kan
forarges ved at se en friere Optræden; men dette
maa dog aldrig ske anderledes end, at man
samtidig hævder sin Ret ubeskaaret og tillige gør
Brug af den, hvis den skulde blive bestemt
bestridt og Sandheden selv saaledes blive udsat
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
