Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Akkommodation - Akkommodation (med.) - Akkommodationsobligation - akkommodere - Akkompagnement - Akkord (mus.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
for en Krænkelse. Og hermed er da med det
samme givet, at nogen Tillempning paa det egl.
teoretisk-dogmatiske Omraade, hvor der
handles om de store Frelsessandheder, kan der ikke
være Tale om. Der har i Slutn. af 18. Aarh.
af den ældre Rationalisme været gjort en rig
Anvendelse af Akkommodationsbegrebet over for
den bibelske Teologi for paa denne Maade at
faa alle de Forestillinger fjernede af Skriften,
som man ikke fandt overensstemmende med den
sunde Fornuft. Man antog saaledes, at det kun
var som en bevidst Indrømmelse til Samtidens
Overtro, at Jesus og Apostlene havde optaget
Lærdommene om Kristi Guddommelighed,
Arvesynden, Forsoningen, Englene og Djævlen, den
yderste Dom, o. s. v. Hele dette Forsøg er nu
imidlertid for længst opgivet som ganske
utilfredsstillende; for den negative Kritik
betegnede det kun en Overgang til en radikal
Opgivelse af Jesu og Apostlenes fuldkomne
Sandhedserkendelse; og for den positiv-troende
Betragtning er det afskaaret ved Antagelsen af
de hellige Mænds fuldkomne Sanddruhed. Den
virkelige Begrænsning af temporal og lokal Art,
som bliver staaende tilbage i det Livssyn, der
møder os i Ny Testament, behøver ingen
Akkommodationsteori til Forklaring, men henter sin
naturligste Begrundelse ud fra Anerkendelsen
af, at den religiøse Fuldkommenhed ingenlunde
forudsætter en absolut intellektuel Ufejlbarhed
paa alle Omraader, men tværtimod meget godt
kan forenes med at være et Led i den
historiske Udvikling af den profane, menneskelige
Viden.
F. C. K.
Akkommodation i lægevidenskabelig Bet. er
den Virksomhed i Øjet, hvorved dettes
Brydning afpasses efter, om det er fjerne ell. nære
Genstande, som skal ses tydeligt (se Øje).
G. N.
Akkommodationsobligation er et Udtryk,
som i moderne Forretningsliv benyttes om
Obligationer, der udstedes til en Person, ikke for at
han virkelig skal have Retten, men alene for at
han skal virke som en Straamand ved at
overdrage Ret over Obligationen til en anden, den,
man virkelig tilsigter at gøre berettiget.
Saaledes lægger Obligationen et Retsforhold til
Rette, som ikke finder noget Udtryk i dens opr.
Indhold. Man taler om Akkommodationsveksler,
som en Person udsteder til en
anden — ell. udsteder til sig selv og overdrager
til en anden — blot for at denne skal rejse Penge
hos en Trediemand gennem Vekslen. Meget
praktisk er dernæst
Akkommodations-Panteobligationen, hvortil man i
Reglen sigter, naar man taler om en A. En saadan
udstedes undertiden med Pant i Løsøre og har
da ofte sin praktiske Grund i, at den egl.
Laangiver, hvem den gives i Haandpant, ikke
ønsker sit Navn paa Tinglæsningslisten som den,
der giver Laan imod Pant i Løsøre. Men
navnlig benytter man A. med Pant i fast Ejendom.
Et praktisk Tilfælde heraf er det, hvor en Bank
vil aabne en Person en Kassekredit, ell. give et
andet Laan, imod Sikkerhed i en fast
Ejendom; et andet Tilfælde foreligger, hvor en A. i
Anledning af et Byggeforetagende udstedes til
en Sagfører, der dels som Straamand kan skaffe
Laan paa Obligationen, dels kan benytte den
som Sikkerhed for Penge, som han, Haandværkere
ell. andre har til gode hos Bygningens
Ejer. De fælles Fordele ved alle A. er navnlig,
at den virkelige Laangiver ikke indblandes i
alle Forberedelserne med Pantets Stiftelse, men
af Straamanden faar overdraget Haandpant i
en færdig Prioritet, at Laangiveren kan fordre
en Obligation, der lyder paa et større Beløb
end Laanet, og saaledes sikrere og lettere kan
faa sine Penge, idet han er dækket mod Tab
selv ved et hurtigt Salg af Obligationen til et
mindre Beløb end dens Paalydende, samt at
han kan undgaa at staa som Laangiver i faste
Ejendomme, hvad navnlig Banker undertiden
ikke ønsker. Særlige Fordele frembyder A., naar
det laante Beløb er stærkt varierende ell. dets
nøjagtige Opgørelse vanskelig, fordi A., der er
givet i Haandpant, da kan realiseres uden
Retsforfølgning. Samme praktiske Rolle, som hos
os A., spiller andetsteds det saakaldte
Ejerpant, d. v. s. et Pant, som en Person faar
udstedt i sin egen Ejendom til sig selv, og som
han derpaa kan overdrage; i Danmark
forekommer Ejerpantet ikke.
V. B.
akkommodere (lat.), tilpasse, bringe i Orden;
gøre overensstemmende med.
Akkompagnement [-panjə↱maŋ] (fr.:
Ledsagelse) betegner i Musikstykker, der er skrevne
for en Solostemme, Instrument ell. Sang, den
øvrige, harmonisk understøttende Del. I ældre
Musik var A. som oftest holdt saa enkelt og
usammensat som muligt, underordnet og
understøttende Solostemmen; i den nyere Tids Musik
spiller A. en langt mere selvstændig og
sideordnet Rolle, saavel hvor det gælder
Orkesterpartiet i et Koncertstykke for et Soloinstrument,
som ogsaa Klaverpartiet i Kompositioner for
Sang med Klaverledsagelse. akkompagnere
(at ledsage), at udføre A.;
Akkompagnatør (Akkompagnatrice), den,
der udfører A., særlig den Klaverspiller, der
udfører Klaverledsagelsen til en Sangstemme
ell. et Soloinstrument.
S. L.
Akkord. Samklang af fl. i et vist Forhold til
hverandre staaende Toner af forskellig Højde.
— Medens man praktisk gennem Aarhundreder
har arbejdet uden Vanskelighed med de
forskellige A. og Harmonier, har Systematiseringen
af A., den teoretiske Fastsættelse af
Akkordlæren i Tidernes Løb voldet de Lærde store
Bryderier og fremkaldt mange Systemer og
Forklaringer. Medens man i ældre Tid
betragtede A. som mere ell. mindre velklingende
Resultater af tilfældig sammentræffende Toner af
forskellige Stemmer, er den franske Komponist
Rameau (1683—1764) den første, der ved
sin Lære om A.’s Omvending har Fortjenesten
af at have bragt Harmonilæren ind i et
systematisk og overskueligt Spor. Som Forholdene
siden da har udviklet sig, er Harmonilæren
lettest og sikrest baseret paa de af Tertser
dannede to Hovedformer for A.: Treklange og
Firklange. Disse to Hoved- ell.
Stamakkorder (Grundharmonier) danner Grundlaget for
vort nuv. Akkordsystem, og alle andre A.,
konsonerende og dissonerende, kan føres tilbage til
disse og opfattes som dannede af dem ved
Omvending ell. Alterering.
S. L.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
