- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind I: A—Arbejdergilder /
367

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Akkord (jur.) - Akkordarbejde, se Arbejdsløn - Akkordion, se Harmonika - Akkordretter - Akkra, N'krân, tidligere et Negerrige, nu et Distrikt af den eng. Koloni Guldkysten - akkreditere

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Akkord. I dansk og norsk Retssprog
betegnes ved A. visse Overenskomster, hvorved
Parterne bliver enige om deres Mellemværende.
Saaledes taler man om at slutte A. med en
Entreprenør ell. Haandværker om Leveringen
af et Arbejde, f. Eks. Opførelsen af en
Bygning (om Akkordarbejde se endvidere
Arbejdsløn). Men navnlig taler man om, at
en Skyldner gaar paa A. med en ell. fl. af
sine Kreditorer, naar de bliver enige om en
Forandring i Skyldforholdet til Lettelse for
Skyldneren. Størst Bet. har den A., som
Skyldneren søger at indgaa med sine Kreditorer,
naar han forudser sin Fallit som nær
forestaaende, ell. naar denne allerede er indtraadt.
Skyldneren kan da afslutte en frivillig A.
Det staar selvfølgelig enhver Kreditor frit for
at eftergive Skyldneren en Del af Gælden, at
give ham Udsættelse med Gældens Betaling ell.
paa anden Maade at indrømme ham gunstigere
Vilkaar. Skyldneren søger frivillig A. før
Konkursens Udbrud for at afværge den derved,
at Kreditorerne frafalder deres Krav paa,
at Konkursen skal indtræde; søges frivillig A.
efter Konkursens Udbrud, tilsigtes Behandlingen
standset, hvilket kan opnaas, naar samtlige
anmeldte Kreditorer giver deres Samtykke
dertil. Kreditorerne vil i begge Tilfælde kunne
staa sig ved A., hvorved Konkursen undgaas;
idet de, naar de f. Eks. nøjes med nu at faa en
Del af deres Penge, giver Henstand med en
anden Del og eftergiver en tredie Del, har
Udsigt til alt i alt at faa mest naar Skyldneren
under saadanne Vilkaar sættes i Stand til at
fortsætte sin Virksomhed og afvikle sin Gæld
gennem et længere Tidsrum.
V. B.

Foruden disse frivillige A., der sluttes ad privat
Vej, kendes endvidere de saakaldte Tvangsakkorder,
der ordnes ved det Offentliges Bistand,
og som kan gennemføres, selv om ikke alle
Kreditorer samtykker. Tvangsakkord kan finde St. dels
under Konkursbehandling, dels uden for
Konkurs. Det sidstnævnte Akkordinstitut er indført
ved L. af 14. Apr. 1905. Den Skyldner, der ønsker
at opnaa en saadan Akkord, maa først enes med
2/5 af sine Kreditorer ang. et Akkordforslag,
som han derefter indleverer til Skifteretten
sammen med en Statusopgørelse o. a. Oplysninger,
ligesom han maa fremskaffe Erklæring
om sine økonomiske Forhold fra de dertil
særlig autoriserede Tillidsmænd. Skifteretten
afgør, om Akkordbegæringen kan tages til Følge,
og sker dette, aabner Retten en Akkordforhandling,
der omfatter samtlige Kreditorer med
Undtagelse af dem, der i Konkurstilfælde vilde
have lovbestemte Fortrinsrettigheder. Efter
Forhandlingens Aabning kan Arrest og eksekutive
Retsskridt ikke foretages mod Skyldneren,
hvorimod Konkurs under visse Betingelser kan
begæres af Kreditorerne, ligesom selvfølgelig de
Kreditorer, der ikke omfattes af Akkorden, kan
gaa frem mod Debitor uden Hensyn til A. Naar
Forhandlingerne er sluttede, sættes A.-Forslaget
under Afstemning, og til dets Vedtagelse kræves
ikke Enstemmighed hos Kreditorerne, men kun
en nærmere angivet kvalificeret Majoritet. Naar
et saaledes vedtaget A.-Forslag er stadfæstet
af Skifteretten, er det forbindende for alle
deri anerkendte Kreditorer og har Virkning
som Retsforlig, ligesom det ikke bortfalder,
fordi Skyldneren undlader at opfylde, hvad han
ved A. har paataget sig. — Ang.
Tvangsakkord under Konkurs se nærmere
Konkurs.
K. Hch.

Akkordarbejde, se Arbejdsløn.

Akkórdion, se Harmonika.

Akkordretter kaldes de retslige Organer,
under hvem Ordning af Akkord er henlagt. I
Danmark paahviler denne Virksomhed i 1.
Instans ikke noget særligt Organ, men er ved
L. 14. Apr. 1905 overladt til de alm. Skifteretter.
Skifteretten, der ved Undersøgelsen af
Skyldnerens Forhold bistaas af 2 sagkyndige, af det
Offentlige autoriserede Tillidsmænd, har i det
hele Ledelsen af Akkordbehandlingen; den
afgør ved Kendelse, om Akkordforhandling skal
aabnes, og om en af Fordringshaverne vedtaget
Akkord kan stadfæstes, ligesom den efter
Omstændighederne kan beslutte at standse en
begyndt Akkordforhandling. Som Appelinstans har
derimod Loven af 1905 oprettet en særlig A.,
hvortil kan indankes dels Skifterettens
nysnævnte Kendelser, dels visse Omkostningsspørgsmaal,
men i øvrigt ikke andre af
Skifterettens Beslutninger vedrørende
Akkordbehandlingen. Denne A., der har Sæde i Kbhvn og
er fælles for hele Landet, bestaar af en
retskyndig Formand og 4 forretningskyndige
Medlemmer og kan, naar Sagens Beskaffenhed
udkræver det, supplere sig med en speciel
Sagkyndig. — I Norge varetages Akkordbehandlingen
ifølge L. af 6. Maj 1899 og 2. Juni 1906
af Konkursretterne, hvorfra der er Appel til
Højesterets Kæremaalsudvalg, som i Akkordsager
suppleres med 2 af Kongen beskikkede
forretningskyndige Mænd.
K. Hch.

Akkra [↱a-; eng. ↱äkra], N’krân, tidligere
et Negerrige, nu et Distrikt af den eng. Koloni
Guldkysten, strækker sig 65 km langs Havet
og 20—25 km ind i Landet. (1901) 143000 Indb.,
hvoriblandt 138 Europæere. — Hovedstaden af
samme Navn, der ligger paa 5 31′ n. Br. og
lidt V. f. Grw.’s Meridian, har (1901) 15000
Indb., hvoraf kun faa Hvide. A., der beherskes
af Fortet St. James, er den vigtigste
Handelsplads paa hele Guldkysten og var tidligere
Residens for Guvernøren over den eng. Koloni
Cape Coast, indtil den nærliggende tidligere
danske Koloni Christiansborg 1875 blev valgt
dertil. A. blev 1862 næsten ganske ødelagt ved
et Jordskælv.
C. A.

akkreditere, bruges i Handelssproget som
enstydigt med at give en Person ell. et Firma
Bemyndigelse til at disponere over et Beløb
hos en Tredjemand. Naar N. N. akkreditèrer
P. for 100000 Kr. hos Q., betyder dette, at P.
bliver bemyndiget til at hæve det nævnte Beløb
enten paa een Gang ell. efterhaanden hos Q.
for N. N.’s Regning. Se Kredit, Kreditiv
og Remburs.
C. Th.

akkreditēre. Naar en Regering officielt
indfører en af den udnævnt Gesandt hos den
fremmede Regering, over for hvilken han skal
repræsentere sit Hjemland, siges den at a. ham.
Indførelsen sker ved en Skrivelse, det saakaldte
Kreditiv (lettre de créance), der har sit Navn

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:47 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/1/0393.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free