Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Akseraï («det hvide Slot«), By i det tyrk. Vilajet Konia i Lilleasien - Aksiom - Aksiometer - Aksu (»det hvide Vand«), By i Østturkestan - Akt, ell. en Udskrift i Akts Form, Aktsbeskrivelse - Akt i dramatisk Henseende - Aktaion, gr. Sagnheros
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Højde. Den har c. 10000 Indb. og et befæstet
Slot, der blev bygget 1202 af Seldshukken
Kilidsch Arslan og 1390 og 1392 erobredes af
Bajasid I.
Aksiom (gr. ἀξίωμα af ἀξιόω, anser for
rigtigt) kalder man en Paastand, der ikke kræver
noget Bevis, men anses for umiddelbart
indlysende. A. danner derfor i enhver eksakt
Videnskab det Grundlag (de Grundsætninger),
hvorpaa der bygges. En Opstilling af
alle nødvendige A. er kun gennemført i
Logikken og Matematikken. Allerede Eukleides har i
Oldtiden opstillet et System for de geometriske
A. Mellem disse havde man tidligt lagt Mærke
til det saakaldte Parallelaksiom, der udsiger,
at der gennem et Punkt P i en Plan altid gaar
een og kun een ret Linie i Planen, der, hvor
langt den end forlænges, ikke faar noget Punkt
fælles med en anden ikke gennem P gaaende
ret Linie i Planen. Interessen for Problemet
blev i den nyere Tid særlig vakt ved, at
Russeren Lobatschevsky (1829) og
Ungareren Bolyai (1832) uafhængig af hinanden
paaviste Muligheden af en modsigelsesfri
»Ikke-euklidisk Geometri«, der bevarer de sædvanlige
A. — f. Eks., at en Linie er bestemt ved to
Punkter, en Plan ved tre — medens
Parallelaksiomet udelades. De moderne Undersøgelser
knytter sig mest til Hilbert’s »Grundlagen
der Geometrie« (1899). Han inddeler alle
Geometriens A. i 5 Grupper og undersøger særligt,
hvorvidt de er uafhængige af hinanden. — De
algebraiske A. blev i Oldtiden opstillede
sammen med de geometriske. I den moderne
Tid stræber man mere efter at skille dem ad,
og som oftest nøjes man med at opstille de
aksiomatiske Paastande (f. Eks. Sætningen om,
at en Sum er uafhængig af Addendernes Orden)
alene om hele Tal, medens de tilsvarende
Sætninger da bevises for andre Tal, f. Eks. Brøker.
Prof. C. Juel.
Aksiometer, en Viser, der er i Forbindelse
med Styrerattet i et Skib og angiver den
Stilling, Roret i Øjeblikket indtager.
H. P. C
Aksu (»det hvide Vand«), By i Østturkestan,
ligger (41° 7′ n. Br. 80—81° ø. L. f. Grw.)
i 1000 m’s Højde i Nærheden af Aksu, en
rivende Bjergstrøm, der fra Tienshan eller
Himmelbjergene mod SØ. gaar over i den store
Steppe-Flod Tarim. Byen, der er omgivet af en
Mur med fire Porte, skal tidligere have haft
6000 Huse og 6 Karavanseraier. Den ligger ved
Landets store Handelsvej og er Midtpunktet for
Handelen i Vestkina, hvor Karavanerne fra
Kina, Rusland, Øst- og Vestturkestan, Kashmir,
Ladakh og Indien træffer sammen, og tillige et
militært vigtigt Punkt, da Vejene fra det indre
Kina og Vestlandet her forener sig. Beboerne
forfærdiger Metal- og Bomuldsvarer, er duelige
i Forarbejdelsen af ædle Stene, men navnlig
bekendte for deres rigt forsirede, af Hjortelæder
forfærdigede Ridetøj. Endvidere opdrætter de
store Hjorde af Hornkvæg, Heste, Kameler og
Faar. Byen har en kin. Garnison og c. 20000
Indb. I Nærheden indvindes Kobber og Jern,
men Udførsel af førstnævnte er ikke tilladt.
A. var tidligere Hovedstaden i et selvstændigt
Kanat, men blev 1877 erobret af Kineserne.
M. V.
Akt, ell. en Udskrift i Akts Form,
Aktsbeskrivelse, kaldes en af Retspersonalet i
visse Former udfærdiget kronologisk
Fremstilling af, hvad der er passeret under en Proces.
Formen er følgende: Den indledes med
Retspersonalets Navne, idet Dommeren og
Skriveren gør vitterligt (intimere), hvad der i Retten
er sket, og underskrives baade af Dommeren
og af Skriveren. Tidligere skulde A. indeholde
alt under Processen passeret, ogsaa alle Indlæg
og de under Sagen fremlagte Dokumenter; nu
plejer A. kun at indeholde en Afskrift af, hvad
der staar i Retsprotokollen, medens Indlæg og
Dokumenter »tages til Aktens Følge«, d. v. s.
vedlægges i Original. I Modsætning til A. staar
den simple Udskrift, der vel kan omfatte hele
Sagen, ligesom A., men ogsaa blot enkelte Dele
af denne, og som underskrives alene af
Skriveren. A. frembyder saaledes en større
Garanti for Afskriftens Rigtighed end den
simple Udskrift, for saa vidt da ikke, som
nutildags ved de fleste Underretter, Dommeren
og Skriveren er den samme Person; thi da
bliver Pligten til at tage A. kun af Bet., fordi
Gebyret for A. er større. A., der tidligere
krævedes ogsaa til en Doms Eksekution, fordres
nu kun til Appel, medens man ellers, f. Eks. naar
et Tingsvidne skal bruges som Bevis, kan nøjes
med en simpel Udskrift.
Efter Retssagens Art taler man om en Domsakt,
en Tingsvidneakt, Skifteakt ell. Fogedakt.
V. B.
Akt i dramatisk Henseende betegner et
Hovedafsnit, der er dels et afsluttet Hele, dels et
Led af et større Hele. Paa Teatrene markeres
de enkelte A.’s Beg. og Slutn. ved Tæppets
Op- og Ned-Rullen; de stigende Fordringer til
det sceniske Udstyr nødvendiggør nu hyppigt,
at Tæppet inden for Akten sænkes, medens
Scenen forandres, i saa Tilfælde angives A. at
være delt i Afdelinger.
Aktaion, gr. Sagnheros, Søn af Aristaios
og Kadmos’ Datter Autonoe. A var en dygtig
Jæger, Lærling af Kentauren Cheiron, og
 |
| Aktaion (British Museum). |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
