Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Aktieselskab
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Forretninger, der ikke kan forrente den
anbragte Kapital. Det Publikum, der skal danne
Stammen af Aktionærerne, har af mange Grunde
Vanskelighed ved selv at danne sig nogen
Mening om Rentabiliteten og maa i mange
Tilfælde forlade sig paa de Løfter og Beregninger,
der fremkommer fra Stifternes Side. Afset fra,
at disse i god Tro kan tage fejl, aabnes der
ogsaa Muligheder for Svindel og uredelig
Fremfærd ved Stiftelsen, saasom vitterlig falske
Opstillinger og Beregninger i Prospekterne. I
Tider, hvor der er Tilbøjelighed til at danne A.,
sker det ofte, at Folk, der sidder med daarlige
Forretninger, benytter sig af Lejligheden til at
blive af med dem ved at faa dem omdannede
til A. Ligeledes stiftes mange Selskaber af
Folk, der ikke tilsigter selv vedblivende at
være interesserede i Selskabet, men blot at gøre
sig en Fortjeneste ved Stiftelsen. Dette kan
ske f. Eks. ved Erhvervelsen af Grundstykker,
Fabriksbygninger etc., der overdrages A. til
et højere Beløb end Købesummen. Endvidere
ved at Stifterne beregner sig en Provision, ell.
at de, efter at have stiftet Selskabet, udbyder
Aktierne over Pari. Dette kan selvfølgelig være
en absolut legitim Forretning, for saa vidt
Avancen er en Betaling for Ideen, for det ikke
ubetydelige Arbejde, der kan være forbundet
med at starte Foretagendet, og endelig for den
Risiko, man løber ved at engagere sin Kapital
uden Sikkerhed for at faa Aktierne afsatte.
Mislig bliver Forretningen først, naar Avancen
søges frembragt ved Manipulationer, hvorved
man stræber efter at fremkalde hos Publikum
en falsk Opfattelse af Aktiernes Værdi (se
Agiotage og Børsspil).
Ogsaa i Henseende til Driften frembyder
A. visse Mangler i Sammenligning med
Enkeltmandsbedriften p. Gr. a. det løsere Forhold,
hvori saavel Ejere som Ledere staar til
Foretagendet. Direktion og Bestyrelse har ikke den
fulde personlige Interesse i Sagen som Ejeren
af en Enkeltmandsbedrift, hvis hele økonomiske
Velfærd er nøje knyttet til Foretagendet.
Administrationen bliver derfor ofte temmelig
kostbar, fordi der ikke ses saa meget paa
Betydningen af smaa Udgifter og smaa Avancer.
Hertil kommer, at man netop af disse Grunde
ikke tør overlade alt for meget til Direktionens
Forgodtbefindende, hvorfor denne ofte bliver
indskrænket i sin Kompetence, dels ved faste
Regler i Form af Love og Statutbestemmelser,
dels ved i mange Tilfælde at maatte indhente
den overordnede Bestyrelses ell. Generalforsamlingens
Samtykke, før den kan handle. Den
er derfor ofte forhindret fra at tage et kraftigt
Initiativ eller benytte sig af en gunstig —
maaske hastig forbigaaende — Chance. Aktionærernes
personlige Interesse kan heller ikke
erstatte den for egen Regning virkende
Driftsherres. De er selvfølgelig ikke i Stand til at
følge Forretningen i dens Enkeltheder og langt
mindre til at have Indflydelse paa dens Drift,
men maa som Regel nøjes med at erfare, hvad
der forelægges paa den aarlige Generalforsamling.
De er som oftest ikke i Besiddelse af
Fagkundskab, og deres økonomiske Velfærd er
i Alm. ikke knyttet til Selskabet. Ofte er det
kun en mindre Del af deres Formue, der er
anbragt deri, og de kan trække sig helt tilbage
derfra ved at sælge deres Aktier. For saa vidt
de kan øve nogen Indflydelse, vil de derfor ofte
være tilbøjelige til at se mindre paa, at
Selskabets Fremtid er betrygget, end paa at det
i Øjeblikket giver et godt Udbytte, og at
Aktierne staar i en høj Kurs; en stor Del af
Aktionærerne vil derfor snarere have Tendens til at
støtte en Bestyrelse, der opfylder disse
Fordringer, end en, der opererer med større
Forsigtighed.
Det vil heraf fremgaa, at Aktieformen
væsentlig egner sig for Foretagender, hvor
Tilvejebringelsen af den tilstrækkelige Kapital
spiller en større Rolle end det personlige Initiativ
og den personlige Energi i Ledelsen, og at den
vil have større Fremgang, hvor Ledelsen kan
foregaa efter faste og bestemte Regler, end
hvor det gælder at benytte sig af enhver
øjeblikkelig Chance. Den har derfor fundet stor
og blivende Anvendelse i Samfærdselsvæsenet
(Jernbaner, Dampskibsselskaber) og adskillige
industrielle Foretagender, der kræver stor
Kapital, og som, selv om de ejes af Enkeltmand,
dog for en stor Del maa drives ved Hjælp af
lønnede, tekniske Bestyrere, og endvidere i
Bank- og Assurancefaget, hvor Kreditorernes
Sikkerhed kræver Tilstedeværelsen af en
betydelig Grundfond, og hvor Ledelsen for en
væsentlig Del kan foregaa efter teoretisk
fastslaaede Principper. Som et for A. lidet egnet
Omraade maa derimod nævnes den egl.
Handelsvirksomhed, særlig Spekulationshandel.
Aktievæsenets Historie.
De første Spirer til A. findes allerede i
Middelalderen og Beg. af den nyere Tid.
Saaledes kan nævnes de genuesiske Kolonialselskaber
i 14. Aarh. og det 1407 oprettede Ufficio
di S. Giorgio i Genua, der var et Selskab af
Statskreditorer, hvis Andele kunde overdrages
og ikke var forbundne med personligt Ansvar.
Lign. Selskaber (montes) fandtes ogsaa i andre
italienske Stater. Et stort Opsving fik
Aktievæsenet i Merkantilismens Tidsalder ved
Oprettelsen af de store Handelsselskaber, af hvilke
de første oprettedes i England og Holland.
Andre Stater fulgte Eksemplet, saaledes saavel
Frankrig, Spanien, Portugal, Tyskland og
Sverige som ogsaa Danmark, hvor det første
Handelsselskab var det 1616 oprettede,
dansk-ostindiske Kompagni. Et andet Omraade, hvor
Aktieformen tidlig gjorde sig gældende, var
Bankvæsenet, i hvilken Henseende særlig kan
mærkes den 1694 oprettede Bank of England. I
Slutn. af 17. og navnlig Beg. af 18. Aarh. tog
Aktievæsenet et stærkt Opsving i England og
Frankrig og indledede den Popularisering og
Udbredelse af det, som knytter sig til den anden
Halvdel af 19. Aarh. samtidig med Stordriftens
Fremgang paa det industrielle Omraade og
Samfærdselsmidlernes Udvikling (Dampskibe,
Jernbaner, Telegrafer). En overordentlig stor
Del af vor Tids A. stammer fra Tiden
umiddelbart efter den fransk-tyske Krig (Femaaret
1871—75). I Preussen f. Eks. stiftedes der i
1872 fl. A., end der i alt var stiftet indtil
Udgangen af 1870.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
