Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Aktieselskab - Aktiniabai - Aktinier, se Søanemoner - aktinisk - Aktinium
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Forhøjelse af Grundkapitalen maa ikke finde Sted,
før Aktierne er fuldt indbetalte. M. H. t.
Nedsættelse af Kapitalen kan denne ske paa forsk.
Maade. Ifald den sker ved Indkøb af Aktier,
forlanges Nedsættelsen af en særlig
Indkøbskommission. Uden for dette Tilfælde maa
Selskabet hverken købe sine egne Aktier ell. tage
dem i Pant. Selskabskontrakten (Statutterne)
skal indføres i Handelsregistret og indeholde
visse bestemte Punkter. Før Indførelsen, der
giver A. Rettigheder som juridisk Person, maa det
konstateres, at hele Grundkapitalen er tegnet,
og at mindst 25 % saavel som den eventuelle
Agio er indbetalt. Foruden, som ovf. nævnt,
Regler om Ansvar og Kompetence indeholder
Loven desuden Bestemmelser om Selskabets
Opløsning.
I Frankrig var ogsaa i tidligere Tid
(indtil 1863) Statens Tilladelse en Betingelse for
Oprettelse af A. Det nuv. Grundlag for
Aktielovgivningen er Loven af 24. Juli 1867, der
ligesom den tyske Lov fordrer Konstatering af, at
hele Kapitalen er tegnet og mindst 25 % indbetalt.
Aktierne kan først sælges, efter at de
25 % er betalt, og skal lyde paa Navn, indtil
50 % er indbetalt. Tegnerne saavel som de, der
erhverver Aktier, før 50 % er betalt, hæfter,
selv om de sælger Aktierne, for Restindbetalingen.
Loven indeholder endvidere bl. a. Regler
om Styrelsens Ansvar og Kompetence, om
Reservefondens Størrelse og Selskabets Opløsning.
Paa enhver skriftlig Udfærdigelse skal findes
Ordene société anonyme og Angivelse af
Grundkapitalens Størrelse.
Foruden i de nævnte Lande er Aktievæsenet
ordnet ved specielle Love i Sverige (Lov af
12. Aug. 1910, som samler de tidligere Loves
Bestemmelser) og i de fleste andre civiliserede
Lande.
I Norge gennemførtes en Lov om A. 19.
Juli 1910 omfattende ogsaa Banker og
Forsikringsselskaber, derimod ikke Partsrederier og
Jernbaneselskaber. Til at danne et A. kræves
mindst 3 Personer og Udstedelsen af Prospekt
indeholdende Oplysninger om Stiftelsen,
Kapitalens Størrelse, Formaal m. m. Selve Tegningen
skal foregaa skriftligt, og senest 9 Maaneder
derefter skal der afholdes konstruerende
Generalforsamling. Endvidere skal der ske
Anmeldelse til Handelsregistret. Aktierne skal være
lige store og lyde paa mindst 10 Kr. De kan
ikke tegnes under pari. Opkøb af egne Aktier
er forbudt. Dernæst gives Regler for Bestyrelsen,
Generalforsamling og Revision af de
lovbefalede Bøger og Aarsregnskabet. Af det
aarlige Overskud skal der dannes en Reservefond,
indtil denne har naaet 10 % af den nominelle
Aktiekapital. Er noget af Kapitalen tabt, maa
intet Udbytte udbetales, før Tabet er indvundet
ell. Kapitalen nedskreven. For Pligtforsømmelse
kan Bestyrelsen idømmes Bøder fra 1—5000 Kr.
Angaaende den meget omfattende udenlandske
Litteratur henvises til Fortegnelserne
under »Aktiengesellschaft« i »Handwörterbuch der
Staatswissenschaften«. For Danmarks Vedk. kan
nævnes: C. Torp, »Obligationsrettens specielle
Del« [Kbhvn 1886]; Falbe-Hansen og
Scharling, »Danmarks Statistik« I [Kbhvn 1885];
»Udkast til Love om A. m. m.« [Kbhvn 1901 og
do. 1910]; E. Tybjerg i »Hage’s Haandbog«,
3. Udg. S. 331 ff. [Kbhvn 1910]; Th. Green,
»Danske Fonds og Aktier« [Kbhvn 1912 og
tidligere Udgaver]; Charles V. Nielsen,
»Aktieret« [Kbhvn 1912] og fl. Afh. i
»Nationaløkonomisk Tidsskr.« (se Realregistret).
(E. M.). C. Th.
Aktiniabai, en af Nordensköld 1878 opdaget
Bugt paa den sydvestlige Side af Taimyr-Halvøen.
Aktinier, se Søanemoner.
aktinisk (gr.) kalder man Lysstraalernes
Virkning, særlig den kemiske (se Fotografi).
Aktinium, radioaktivt Stof, opdaget 1899 af
Debierne og uafhængigt deraf 1902 af
Giesel, der kaldte det Emanium, fordi det
udsender en Emanation. Nu bruges udelukkende
Navnet A. — A. findes (ligesom Radium) i
Begblende; ved den kemiske Behandling af dette
Stof følger A. de sjældne Cerium-Jordarter, og
ved Fremstillingen er det i Reglen blandet med
Lanthan. Det har ikke hidtil været muligt at
skille det helt derfra, og man kender derfor
ikke dets Atomvægt; det er i det hele det mindst
kendte af de radioaktive Stoffer. Man har
fremstillet A.-Præparater, der var 100000 Gange saa
aktive som Uran, uden at Præparatets
Spektrum viste ny Linier; A. er derfor sandsynligvis
et overmaade stærkt radioaktivt Stof, for
lige Vægtmængder antagelig adskilligt mere
aktivt end Radium. Man ved heller intet om dets
Levetid. A. omdannes (ligesom Radium, Thorium
og Uran) successivt til en Række andre
radioaktive Stoffer, af hvilke et, Emanationen,
er luftformigt; selve A. er straaleløst ell.
udsender kun meget svage Straaler, saa den
Aktivitet, man finder, hidrører fra dets
Efterkommere. Et nyfremstillet Aktinium-Præparats
Radioaktivitet vokser derfor i længere Tid efter
Fremstillingen, indtil A. er kommet i
radioaktiv Ligevægt med sine Efterkommere. De
radioaktive Straaler fra et saadant Aktinium-Præparat
indeholder baade α-, β- og γ-Straaler,
af hvilke γ-Straalerne er meget svagere end fra
de andre radioaktive Stoffer. Da A. altid
optræder i uranholdige Mineraler og i konstant
Forhold til Uran-Mængden (maalt ved Forholdet
mellem Aktiviteten og de to Stoffer), maa der
bestaa et Slægtskabsforhold mellem A. og Uran;
dette Forhold er ikke helt klart endnu, men
adskilligt tyder paa, at A. dannes som et
Sideprodukt ved en af de radioaktive
Omdannelser i Uran-Rækken, d. v. s. at Atomerne af et ell.
andet af Stofferne i Rækken af Urans
Efterkommere, naar de under Udsendelse af en α- ell.
en β-Straalepartikel omlejres til Atomer af et
nyt Stof, kan omlejre sig paa to Maader, af
hvilke den ene giver det næste Stof i Rækken,
men den anden et Aktinium-Atom, der saa
begynder paa de indre Omlejringer, det hører til
Aktinium-Rækken. Den sidste af de to Maader
at omlejre sig paa maa da forekomme sjældnere
end den første, idet man af Forholdet mellem
Mængderne af Uran og A. i Mineralerne og af
Kendskabet til begge Rækkernes samlede
Ligevægtsaktivitet kan beregne, at kun c. 8 % af det
samlede Antal Atomer af det paagældende Stof
ved Omlejringen bliver til Aktinium-Atomer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
