Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind I: A—Arbejdergilder / 385 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Aktinium - Aktinolit, se Hornblende - Aktinometer, se Pyrheliometer - aktinomorf - Aktinomyces ell. Straalesvamp - Aktinomykose

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Man ved endnu ikke, ved hvilket Stof i
Uran-Rækken denne Forgrening finder Sted. —
Aktinium-Emanationen udmærker sig ved sin meget
korte Levetid, idet af en vis Mængde af
Emanationen, Halvdelen vil være omdannet til det
næste Stof i Rækken allerede efter knap 4
Sekunders Forløb. — A. er et sjældent Stof, der
endnu næppe fremstilles til Salg; det synes ikke
at have vundet praktiske Anvendelser. Se i
øvrigt Radioaktivitet. (Litt.:
Rutherford, Radioactive substances and their
radiations [Cambridge 1913]; P. Curie, Traité
de radioactivité [Paris 1910]).
H. M. H.

Aktinolit, se Hornblende.

Aktinometer, se Pyrheliometer.

aktinomorf (gr.: straaleformet), i Botanikken
Betegnelse for en Blomst, der har mere end
een Symmetriplan; en saadan kaldes ogsaa en
regelmæssig Blomst, f. Eks. Ranunculus,
Stellaria, Geranium, Rosa, Dianthus (se
Zygomorf).
V. A. P.

Aktinomyces ell. Straalesvamp (af
ἀκτίς, Straale og μύκης Svamp) er Betegnelsen
for en Gruppe Mikrober, der indtager en
Mellemstilling mellem Skimmelsvampe (Mucor) og
ægte Bakterier, idet de paa forskellige Substrater
har en straaleformig Vækst af uleddede,
forgrenede Celler, saavel nede i Substratet som
i Luften. De Cellegrene, der rager op i Luften
og her igen udsender nye Grene, som staar
vinkelret paa Moderaksen, falder ofte hen i Kæder
af farveløse runde Sporer (Konidier) af
kridtagtig Udseende, som udgør vigtige
Formeringsorganer. Dog kan ogsaa de Celletraade, der
vokser under Substratets Overflade, dele sig
paa en lgn. Maade. Ofte svulmer Enderne af
Celletraadene kølleformigt op ved en stærk
Fortykkelse af Cellevæggene, navnlig hos patogene
Arter. De farves i Alm. efter de alm.
Bakteriefarvningsmetoder, saaledes efter Gram’s, de
lader sig ligeledes i Reglen let dyrke paa de
Substrater, der anvendes til Bakterier (saaledes
i Bouillon, paa Gelatine og Agar), og de kræver
her, i Modsætning til Svampene, en svag
alkalisk ell. neutral Reaktion. De fleste er udprægede
Aërobionter, enkelte dog Anaërobionter. De
forekommer alm. udbredte i Jorden, paa
Planter og i indtørret Tilstand (som Konidier) i
Luftstøvet, hvormed de da let udbreder sig.
Sædvanlig lever de i Naturen som Saprofyter,
men lejlighedsvis kan de blive farlige
Parasiter (som A. bovis, se Fig. og næste Artikel),
der hos Kvæget og Mennesker fremkalder den
frygtede Aktinomykose (s. d.). Nogle er
vigtige ell. interessante Jordmikrober,
idet en Del af dem har Evne til at binde
Luftens frie Kvælstof, andre (A. thermophilus og
monosporus) er termofile, d. v. s. vokser først
ved Temperaturer mellem 40° og 70° og findes
derfor i Gødning, i fugtigt Hø, der tager Varme,
i gærende Tobaksblade o. l., og atter andre, som
A. odorifer, er Aarsagen til den ejendommelige
Muldlugt, der er kendt fra friskt pløjet ell.
gravet Jord, efter Regnvejr om Sommeren o.
s. v. Denne sidste Form giver ogsaa den
karakteristiske Muldlugt, naar den dyrkes paa
kunstigt Substrat, f. Eks. paa Gelatine med
Tilsætning af forskellige Kulhydrater, Glycerin o. a.
organiske Stoffer. Andre, som A. chromogenes,
danner et karakteristisk brunligt Farvestof paa
saadanne Substrater.
Fr. W.

Aktinomyces bovis. a Mikroskopisk Præparat paa Renkultur i Bouillon (3 Dage ved 37°), farvet med Fuchsin. Traadene er ikke lige tykke overalt, hist og her kølleformigt opsvulmede, forst. c. 75/1. b Materie med Aktinomycestraade, der er kølleformigt opsvulmede i Enderne, c. 600/1. c Aktinomykotisk Focus i den menneskelige Lunge, k Krans af Aktinomyceskolber; f Aktinomycestraade, der udfylder Kirtlen, c. 1000/1.

Aktinomykose. En kronisk, specifik
Infektionssygdom hos Mennesker og Dyr (navnlig
Kvæg), der viser sig ved Dannelsen af
svulstlignende Betændelsesknuder, i hvilke Vævet ofte
delvis afdør og omdannes til materielignende
Vædske, der gennem forgrenede Fistler baner
sig Vej ud til Overfladen. Sygdommen skyldes
en Straalesvamp, Aktinomyces (hominis
resp. bovis), der første Gang 1845 paavistes af
B. v. Langenbeck i Kiel i betændt
(karieret) Knoglevæv hos et Menneske. Navnet
Aktinomyces skyldes Harz, der botanisk har
bestemt Svampen (ἀκτίς = Straale; μύκης =
Svamp). Morfologisk staar Aktinomycessvampen
de forskellige Streptothriceer nær.
Fælles er Dannelse af ægte Forgreninger paa
Kulturmedier og Udvikling af kolbeformede
Fortykkelser i Svampetraadenes Ender. Disse
»Kolber«, der for Aktinomycessvampens Vedk. kun
sjældent og i ringe Grad findes under kunstige
Kulturforhold (i Reagensglas), men ofte, hvor
Svampekolonierne er indlejrede i
Betændelsesprodukter hos Dyr ell. Mennesker, anses

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>