Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Akvarium
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hvorefter det dækkes med et tyndt Lag af det
renvaskede Sand ell. Grus. Herefter anbringes
Planterne ved Hjælp af en Plantepind,
hvorefter et tykkere Lag Grus fyldes paa for at
forebygge, at Jorden trænger igennem og
forurener Vandet. Planterne kan ogsaa anbringes
i Urtepotter, i hvilke Jorden er dækket med
et Lag Grus. Disse sættes saa ned i
Gruslaget i Akvariet, saa de er helt dækkede.
Af indenlandske Vandplanter, som egner sig
for Akvarier, kan nævnes Ceratophyllum
(Hornblad), Myriophyllum (Tusindblad), Elodea
canadensis (Vandpest), Nymphæae (Aakande),
Hottonia palustris (Vandrøllike eller Vandfjer)
og Fontinalis antipyretica (Kildemos). Af
indførte udenlandske Planter er de vigtigste
Valisneria spiralis, Sagitaria natans, Elodea densa,
Cabomba, Heteranthera og Ludvigia. En god
Plantevækst er en Livsbetingelse for Fiskene,
idet Planterne sønderdeler den af Fiskene
udaandede Kulsyre til Kulstof, som Planterne selv
forbruger, og Ilt, som Fiskene indaander. Af
indenlandske Fisk, som egner sig for Akvariet,
kan nævnes Hundestejlen, Elrits, Løjen,
Karussen, Suder, smaa Skaller og Aal. De sidste
6 Arter er fredelige og kan godt gaa sammen,
medens Hundestejlen er ondskabsfuld og derfor
helst maa holdes for sig selv; dette gælder
ogsaa Aborren. Af udenlandske Arter er der
særlig i de senere Aar indført mangfoldige.
Som de mest kendte maa foruden Guldfisk
nævnes: Slørhalen med dens mange Af arter
(Tavlen, Fig. 1, Hjemsted: Japan), Guldemder
(Leuciscus idus var. auratus, Fig. 9, Hjemsted:
Østasien), Diamantaborrer (Enneacanthus
gloriosus, Hjemsted: østlige Forenede Stater i
Nordamerika), Blaafisk (Rhodeus amarus, Fig. 13
Hun i Begreb med at lægge sine Æg i en
Malermusling; Fig. 13 a Han, Hjemsted:
Mellemeuropa), Dvergmaller (Amiurus nebulosus,
Hjemsted: Nordamerika) o. fl. Disse er alle
Koldtvandsfisk, men desforuden er der fra Troperne
indført mange overordentlig smukke,
interessante og farveprægtige Fisk, som imidlertid ikke
kan taale vor Vinterkulde og derfor kræver
Akvarier, der kan opvarmes. Disse afviger fra
Koldtvandsakvarierne derved, at der fra Bunden
op i Akvariet hæver sig enten en Kanal gennem
hele Længden ell. een ell. fl. Hætter. Det maa
ved Indretningen paases, at Kanal og Hætter ved
Hjælp af Gruset fuldstændig isoleres fra at
komme i direkte Berøring med Jord,
Planterødder ell. Fisk. Under Kanal og Hætter
anbringes saa een ell. fl. smaa Lamper. Af de
bedst kendte tropiske Fisk kan nævnes:
levendefødende Tandkarper som Girardinus- og
Poecilia-Arterne, Gambusia, Mollienisia og Haplochilus;
Labyrintfisk, saasom Kampfisk (Betta splendens,
Fig. 2 Hun, Fig. 2 a Han, Hjemsted: Ostindien),
Paradisfisk (Macropodus viridi-auratus, Fig. 3
Hun, Fig. 3 a Han, Hjemsted: Sydøstasien),
Polyacanthus (Hjemsted: Ostindien) og
Trichogaster (Trichogaster lalius, Fig. 5 Hun, Fig. 5 a
Han, Hjemsted: Ostindien); endvidere
Tetragonopterus rubropictus (Fig. 4 Hun, Fig. 4 a Han,
Hjemsted: nordlige Del af Sydamerika), Nuria
danrica (Hjemsted: Ostindien), Pansermaller
(Callichthys punctatus, Hjemsted: Sydamerika),
Rasbora heteromorpha (Fig. 6 Hun, Fig. 6 a
Han, Hjemsted: Bagindien), Mundruger
(Paratilapia multicolor, Fig. 7, Hjemsted: Ægypten),
Sværddrager (Xiphophorus Guentheri, Fig. 8
Han, Fig. 8 a Hun, Hjemsted: Meksiko), Acara
cœruleum-punctata (blaa Acara, Fig. 10,
Hjemsted: nordlige Del af Sydamerika), Pyrrhulina
filamentosa (Fig. 11 Han, Fig. 11 a Hun,
Hjemsted: Brasilien), Skiveaborre (Mesogonistius
chœtodon, Fig. 12, Hjemsted: nordøstlige Del af de
Forenede Stater), Danio rerio (Fig. 14, Hjemsted:
Ostindien) og Chancito (Heros facetus, Fig. 15
Han, og Fig. 15 a Hun med Unger, Hjemsted:
Brasilien).
Ved Valget af Fiskebestanden til Akvariet maa
man passe ikke at overfylde dette, idet
Ilttilførselen saa bliver for ringe; Fiskene gaar da
op i Overfladen og snapper efter Luft, for efter
kort Tids Forløb at kvæles. Foruden Fisk og
Planter bør man altid anbringe nogle Snegle
i Akvariet, idet disse ved at fortære Foderrester,
visse Alger o. l. bidrager til at holde
det rent. Til Foder for Fiskene anvendes fint
skrabet, raat Kød, Daphnier og Cyklops samt
smaa Regnorme. Endelig faas i Handelen
forskellige Sorter tørt Foder, bestaaende af tørret,
fint hakket Kød, tørrede Daphnier, Myreæg o. l.
Stueakvarierne er næsten altid Ferskvandsakvarier;
i de offentlige Akvarier — Navnet
benyttes som Betegnelse ikke blot for den enkelte
Beholder, men tillige for hele det paagældende
Anlæg — findes derimod ofte tillige
Saltvandsbeholdere, beregnede paa Saltvandsfisk og
Havdyr. Disse kræver større Omhu ved Pasningen,
baade til Vedligeholdelse af Vandets Saltholdighed,
og navnlig fordi der ad kunstig Vej maa
sørges for uafbrudt Gennemluftning af Vandet.
Det første offentlige A. aabnedes 1855 i den
zoologiske Have i London og efterfulgtes snart
af fl. i engelske Havnebyer. Paa Fastlandet
gik Paris i Spidsen, idet et A. 1859 anlagdes
i Jardin d’acclimatation; senere kom
Hamburg, Bryssel, Berlin o. a. Byer med. Kbhvn
havde allerede i Beg. af 1870’erne sit A.,
der imidlertid kun bestod en kort Tid; i de
senere Aar har der i den zoologiske Have under
meget beskedne Former været indrettet et
Akvarium, ligesom et saadant er tilgængeligt i
»Tivoli« om Sommeren. I Amerika var det
den i sin Tid bekendte Barnum, som indrettede
det første offentlige A. i Boston. I de sidste
Aar er der i Milano, Monaco, Berlin og paa
Helgoland bygget meget store Akvarier, der er
tilgængelige for Besøgende, men som dog
særligt er beregnede paa videnskabeligt Studium.
Det første strengt videnskabelige A. anlagdes i
Beg. af 1870’erne af Tyskeren Anton Dohrn i
Neapel. Beholderne i saadanne Akvarier er
byggede af naturlige Sten med store Spejlglasruder
ud mod Tilskuerne. Lyset falder fra oven
ned i Beholderne, og Tilskuerpladsen faar kun
Lys gennem Ruderne. Vandet holdes ved
Pumper i stadig Cirkulation til og fra Beholderen.
Selvfølgelig har Interessen for Akvarier
medført Dannelsen af en Mængde Akvarieforeninger,
særlig i Tyskland, og en meget stor Litt.
beskæftiger sig udelukkende ell. for en Del med
dette Emne. Ogsaa Danmark har sin specielle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
