Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Alarcón, Pedro Antonio de, sp. Romanforfatter (1833-1891) - Alarcón y Mendoza, Juan Ruiz de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Alarcón [-↱kån], Pedro Antonio de, sp.
Romanforfatter, f. 10. Marts 1833, d. 19. Juli
1891. Han skulde have været Gejstlig, flygtede
i den Anledning hjemmefra og begav sig til
Madrid. Han forsonede sig dog atter med sin
Familie, levede et Aars Tid i Granada og
forsøgte sig der som radikal Redaktør, ja endog
som praktisk Revolutionsmand med Vaaben i
Hænde. 1854 var han atter i Madrid, hvor han
førte et lystigt Bohêmeliv i en Kreds af unge
andalusiske Talenter, og udgav det satiriske
Blad El látigo, hvis Stormløb mod det
bestaaende bl. a. skaffede A. en Duel paa Halsen. Han
blev dog foreløbig snart ked af Politikken, skrev
Romanen El final de Norma og en Mængde
mindre Ting i Tidsskrifter. Hans Drama El hijo
pródigo faldt igennem ved Opførelsen 1857 p.
Gr. a. en Kabale mod Forfatteren. Da Krigen
mod Marokko udbrød 1859, gik A. med som
Frivillig, blev saaret og fik to Ordener; han
har skildret disse Oplevelser i Diario de un
testigo de la guerra de Africa, der gjorde stor
Lykke og blev solgt i 50000 Eksemplarer. Nu
tiltrak Politikken ham atter, han sluttede sig
til O’Donnell’s moderat-frisindede Parti, blev
Deputeret og landsforvistes et Aars Tid under
Ministeriet Narváez (1866). Efter Revolutionen
1868 virkede han for Hertugen af Montpensier’s
Kandidatur til den spanske Trone, hørte til
Oppositionen i Cortes under Amadeo’s Regering
og var blandt de ivrigste til at skaffe Alfons XII
Kongeværdigheden. Senere har han været
Senator, Medlem af el consejo de Estado (1875—81)
og Gesandt i Konstantinopel; Medlem af det
spanske Akademi blev han 1875. — Det er som
Prosadigter, at A. har mest Bet., navnlig ved
den friske og morsomme Fortælling El
sombrero de tres picos (1874), oversat paa Dansk
af C. Bratli (Kbhvn 1912), omdannet til
Operatekst af E. Christiansen med Musik af F. Rung
(der opførtes paa »Det kgl. Teater« 1894); El
escándalo (1875) vakte umaadelig Opsigt, fordi
man i den syntes at mærke Omslag i reaktionær
Retning hos Forfatteren. Af hans øvrige større
Fortællinger kan fremhæves: El niño de la bola
(1880) og El capitán Veneno (1881, oversat paa
Dansk). Hans Smaafortællinger og Skitser, som
røber fr. Paavirkning, er især samlede i
Novelas cortas [3 Bd, Madrid 1881—82, delte i
Cuentos amatorios, Historietas nacionales og
Narraciones inverosimiles] og Cosas que fueron;
der er en Del Affektation iblandt dem, men dog
ogsaa meget værdifuldt (flere af dem findes i
dansk Oversættelse rundt om i Tidsskrifter,
navnlig i »Nær og Fjern« og »Illustreret
Tidende«). De Madrid á Nápoles, fra Beg. af 1860’erne,
giver livlige Rejseskildringer fra Italien,
ligesom La Alpujarra (1874) fra A.’s egen
Hjemstavn samt historiske Erindringer om
Moriskernes Oprør. Endelig skal nævnes en Digtsamling
og det selvbiografiske Arbejde Historia de mis
libros (1884).
E. G.
Alarcón y Mendoza [-↱kån-i-mæn’dåþa],
Juan Ruiz de, sp. dramatisk Digter, f. i
Byen Meksiko omtr. 1580, d. i Sevilla 4. Aug.
1639. Han studerede først Retsvidenskab ved
Universitetet i Meksiko, siden i Salamanca, idet
han rejste til Europa i Beg. af 1600; 1606 var
han Sagfører i Sevilla. Her begyndte han
allerede at sysle med Digtekunsten. 1609 var han
atter i Meksiko og tog der den juridiske
Licentiatgrad, blev yndet af Vicekongen D. Luis.
de Velasco og fulgte ham til Spanien 1611. I de
følgende Aar privatiserede A. i Madrid og skrev
her en Række dramatiske Arbejder, som
opførtes ofte, et Par med stort Bifald, men
rigtignok ikke altid under A.’s Navn, og bragte ham
i Forbindelse med Samtidens ypperste Forfattere,
der samledes i la Academia poética de
Madrid. Ublandet Glæde havde han dog ikke af
Omgangen med disse; hans stolte Karakter
skaffede ham Fjender, hans enkelte sceniske
Triumfer Misundere, og da han jo var Meksikaner,
altsaa fremmed, og derhos i ydre Henseende
stedmoderlig behandlet af Naturen (han var
pukkelrygget), blev han Skive for de andre
Litteraters Spot og Angreb. Efter mange Aars
Embedssøgen skaffede Hertugen af Medina de las
Torres ham Ansættelse 1626 som »Relator« ved
det indiske Raad i Sevilla, et ret godt lønnet,
men opslidende Embede. Her levede A. i 13.
Aar under tiltagende Sygelighed og uden at
digte mere for Scenen; men han udgav sine
»Comedias« i 2 Bd [henholdsvis Madrid 1628
og Barcelona 1634] med en meget selvbevidst
Fortale til »Hoben« (el vulgo). — A. er en af de
største spanske Digtere og først i 19. Aarh.
vurderet efter Fortjeneste. Han har ikke Lope de
Vega’s uudtømmelige Fantasi, ikke Tirso de
Molina’s sprudlende Lune ell. Calderon’s
pragtfulde Diktion; men han er dog rigt begavet i
hver af de Retninger, der giver disse
Dramatikere deres Særpræg; som
Karakterskildrer og i Formklarhed overgaar han dem alle,
og han er saa godt som den eneste spanske
Skuespildigter i 17. Aarh., der hæver sig ud
over det nationale, udvortes Æresbegreb til en
virkelig etisk Livsanskuelse. Maaske endog den
moraliserende Tendens kan være vel tydelig af
og til. En Figur, som han meget ynder at
skildre (hvilket let forstaas gennem hans egen
Livsskæbne), er en af Omverdenen tilsidesat
Person, som har sit Ydre ell. Forlegenhed,
Særheder ell. Fattigdom imod sig og maa vige en
Tid lang for mere glimrende Medbejlere, indtil
han faar Lejlighed til at vise, at han i
Virkeligheden staar over disse. Da han som oftest
gjorde sig megen Flid ved Udarbejdelsen af
sine Stykker, er disse ikke synderlig talrige,
lidt over en Snes. Nogle er svagere Ungdomsarbejder
i Datidens sædvanlige Manér; men der
kan ved Siden af dem nævnes en hel Række
Mesterværker med ideelt Sving og høj, poetisk
Flugt ell. med fin, vittig Dialog og skarp,
komisk Karakteristik. Saaledes El tejedor de
Segovia (hvis 1. Del dog rimeligvis ikke er af A.),
Ganar amigos, en Forherligelse af Venskabet,
El examen de maridos, et morsomt Lystspil,
La prueba de las promesas (Sagnet om
Ærkedegnen fra Badajoz og hans Vært, Heksemesteren),
Los favores del mundo, No hay mal que
por bien no venga, med en prægtig Skildring
af en brav og fornuftig Særling, Las paredes
oyen (en Art »Bagtalelsens Skole«) og endelig
det berømte La verdad sospechosa, Originalen
til Corneille’s Lystspil Le menteur. — A’s
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
