- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind I: A—Arbejdergilder /
400

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Alarcón y Mendoza, Juan Ruiz de - Alard, Delphin Jean, fr. Violinvirtuos (1815-88) - Alarik I - Alarik II - Alarm - Alarmapparat

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Levned er beskrevet udførligt af Luis Fernández-Guerra
y Orbe [Madrid 1871]; hans Værker er
udgivne 1853 af J. E. Hartzenbusch i Rivadeneyra’s
Biblioteca de autores españoles, 20. Bd, og
i Udvalg af det spanske Akademi [3 Bd, Madrid
1867]. A. Royer har oversat nogle af hans
Stykker paa Fransk [Paris 1865], og enkelte af dem
er gengivne paa Tysk af Dohrn og A. F. v. Schack.
Paa Dansk eksisterer La verdad sospechosa i
Oversættelse ved A. Richter [Kbhvn 1879].
Endelig kan nævnes, at i Varias obras inéditas de
Cervantes
[Madrid 1874] søger Adolfo de
Castro at bevise, at A. er den foregivne Alonso
Fernández de Avellaneda, Forfatteren til den
falske 2. Del af Don Quijote; men denne
Hypotese er grebet ud af Luften.
E. G.

Alard [a↱la.r], Delphin Jean, fr.
Violinvirtuos (1815—88). I sit 10. Aar kunde A. træde
offentlig op med en Viottisk Koncert. 1827 blev
han Elev af Paris-Konservatoriet under
Habeneck. 1843 fulgte han efter Baillot som Lærer
ved Konservatoriet og blev i denne Stilling til
1875. Blandt hans mange Elever er Sarasate
den bekendteste. A. var en fint dannet Musiker
og en fremragende Lærer; hans Kammermusiksoiréer
nød i sin Tid stort Ry. A.’s Kompositioner
for Violin er dels instruktive Arbejder,
dels lettere Salonmusik, navnlig Fantasier over
Operamelodier; han har endvidere skrevet en
Strygekvartet og en udmærket paa fl. Sprog
oversat Ecole du violon.
W. B.

Alarik [↱a-]. 1) A. I, Vestgoternes Konge,
førte lige efter Kejser Theodosius’ Død 395 sit
Folk ind i det østromerske Rige og plyndrede
i Grækenland, indtil Overfeltherren i det
vestromerske Rige, Stiliko, tvang ham til at trække
sig tilbage. Den østromerske Kejser Arcadius
udnævnte kort efter A. til Statholder i
Østillyrien og til Rigsfeltherre, for at han skulde
angribe det vestlige Romerrige. Saa længe
Stiliko levede, lykkedes A.’s Angreb dog ikke;
Stiliko slog ham ved Pollentia 403 og ydede ham
siden en Aarpenge. Efter Stiliko’s Mord blev
Aftalerne med A. brudte, og A. trængte nu
sejrrig ned i Italien. Baade 408 og 409 viste han
sig uden for Rom, og 410 erobrede han Staden,
der blev plyndret 6 Dage igennem. Midt under
Planer til videre Erobringer døde A. endnu
samme Aar, kun 34 Aar gl.; efter Sagnet
jordfæstede Goterne hans Lig i Bunden af Floden
Busento.

2) A. II, Konge over det vestgotiske Rige i
Spanien og Sydfrankrig (484—507), lod for sine
romerske Undersaatter udarbejde en fortræffelig
Lovbog, der under Navnet Breviarium
Alaricianum
var længe i Brug. Med sin kraftige
Nabo, Frankerkongen Klodoveg, stræbte A. at
staa paa en god Fod og udleverede ham den
romerske Statholder Syagrius, der var flygtet til
Vestgoterne. Senere kom det dog til Krig
mellem dem, og A. tabte da 507 Slaget ved Poitiers,
hvori han selv faldt. De fleste vestgotiske
Besiddelser N. f. Pyrenæerne kom derefter under
Frankernes Herredømme.
Kr. E.

Alarm (fr. alarme, af ital. all’arme, til
Vaaben!) d. s. s. Alarmering. — Uro, Spektakel.

Alarmapparat er et saadant, der selvvirkende
tilkalder den fornødne Betjening og kan anvendes
paa mange Omraader som til Beskyttelse
mod Indbrud, mod Ulykkestilfælde ved
Vandmangel i Kedler, mod faretruende
Opvarmninger af Rum. Desuden findes A.’er ofte
anbragt paa Arbejdsmaskiner til at angive
Betjeningen, at Maskinens Funktion snart er
tilendebragt, ell. at der er indtruffet Uregelmæssigheder.
De findes saaledes hyppig anbragt paa
Kværnbeholdere for at melde, naar disse er
omtrent tømte for Korn, og ligeledes paa
Valsestole (s. d.), hvor de gerne er forenede med en
automatisk Udrykning af Valserne, for at de
ikke skal ødelægges ved at arbejde tomt. Mest
kendt er dog A. paa Dampkedler, hvor de tjener
til at advare mod og forebygge den Fare for
Eksplosion, der følger med Vandmangel i Kedlen. Af
disse skal nævnes Blakes A. (se Fig.), der
har et Rør CD, forneden udmundende i Højde med den
lavest tilladelige Vandstand, foroven endende med en
Damppibe E. Ofte er tillige den øverste Del C B
skrueformet vunden for at køle det i Røret staaende
Vand. Damppiben er lukket med en Metalprop A,
støbt af en Legering, der smelter ved
Kedeldampens Temp. Sædvanlig er Røret altsaa fuldt af
Vand, der p. Gr. a. Luftens Afkøling er koldere
end Dampen; men saa snart Vandstanden
synker under Rørets Munding, trænger Dampen
op og smelter Proppen, Piben lyder, og der er
endnu Tid nok til at sætte Vand paa. Med
Haandtaget H D og Ventilen F kan man lukke
for Damppiben, indtil en ny Prop er sat i. Den
nævnte Metallegering bestaar af Bly, Tin og
Vismut og er sammensat under Hensyn til
Dampens Arbejdstryk i forskellige Kedler og
dermed vekslende Temperatur. For 4 Atm.’s Tryk,
svarende til 143°, er Sammensætningen saaledes
4 Dele Bly, 2 Tin og 2 Vismut.
(H. D.). E. Th.

illustration placeholder
Blakes Alarmapparat.


Alarmering. At alarmere egne Tropper,
der hviler, vil sige at kalde dem til Vaaben, i
Reglen ved et forud bestemt Tegn, Alarmsignal,
for hurtigst muligt at samle dem.
Alarmsignalet kan enten være et Horn- (Trompet-)
ell. Trommesignal (i den danske Hær
anvendes Signalet »Generalmarche«) ell. et Tegn,
som kan ses ell. høres paa stor Afstand (Bavner,
Raketter, Kanonskud, Kanonslag o. l.). Ved A.
samler de enkelte Troppeafdelinger sig paa
forud fastsatte Alarmpladser, der vælges
saaledes, at Samlingen sikkert og hurtigt kan
iværksættes, hvorfor der undertiden anvises

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:47 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/1/0428.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free