- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind I: A—Arbejdergilder /
404

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Alatau - à la tête - Alatri - Alatyr - Alauda, Alaudidæ, se Lærke - Alauniske Plateau, se Valdaj-Bjergene - Alaux, Jean, fr. Historiemaler (1786-1864) - Alava - Alava, Miguel Ricardo de, sp. General og Statsmand (1771-1843) - Alayrac, Nicolas d', fr. Operakomponist (1753-1809) - Alb - Alba, Fernando Alvarez de Toledo, Hertug af, sp. Feltherre (1508-1582)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

til »Syvflodlandet« (Semirjetschenskij-Kraj) ell.
»det sibiriske Italien«, som hen ad Balkasj til
bliver til en øde Saltsteppe. 2) Det
transiliske A., der som en vældig Kæmpemur
rejser sig S. for Ili og bestaar af to parallelle,
næsten lige høje Granitkæder, som skilles fra
hinanden ved Tschu- og Ilizu-Floden og kun i
Midten er forbundne ved en Tværryg, hvori
det tretoppede Talgarnyn-tal-tscheku naar c.
4700 m. Ved Kædens nordlige Fod vokser vilde
Æble- og Abrikostræer, højere oppe melder
Naaleskoven sig, som naar til 2400 m’s Højde,
c. 3500 m over Havfladen ligger Snegrænsen.
3) Terskei-A., som med ringere Højde
begrænser Issyk-kuls Bækken imod S.
M. V.

à la tête [a-la-↱tæ.t] (fr.), i Spidsen for.

Alatri, By i Mellemitalien, Prov. Roma, ligger
10 km N. f. Frosinone. (1901) 5429 Indb. A. er
Bispesæde og har storartede cyklopiske Murrester.
H. P. S.

Alatyr [ala↱tir], Kredsby i det russ. Guv.
Simbirsk, ligger ved Sura, der her optager den
c. 200 km lange Flod A., paa hvilken der flaades
store Mængder af Bygningstømmer; den har
(1904) 13300 Indb., der driver Garveri og Handel
med Korn og Træ. A. grundlagdes 1552 af
Ivan IV.

Alauda, Alaudidæ, se Lærke.

Alauniske Plateau [-↱to], se Valdaj-Bjergene.

Alaux [a↱lo], Jean, fr. Historiemaler,
(1786—1864), Elev af Vincent og Guérin, stod i høj
Yndest hos Louis Philippe og malede Billeder
i Hundredvis — flotte, men lidet karakteristiske
— til Museet i Versailles; i Marskalsgaleriet har
han malet et Rytterportræt af Josias Rantzau;
en Kopi heraf i det nationalhistoriske Museum
paa Frederiksborg Slot. 1846 blev han
Direktør for det fr. Akademi i Rom.
A. Hk.

Alava [↱a-], Prov. i Nordspanien, den
sydligste og største, men daarligst befolkede af
de 3 baskiske Provinser i Spanien; grænser
mod N. til Viscaya og Guipozcoa, mod Ø. til
Navarra, mod S. til Logrono og mod V. til
Burgos. Arealet er 3045 km2 med (1910) 96993
Indb. ell. 32 pr. km2. A. ligger mellem Ebro
og de kantabriske Bjerge og opfyldes af disses
nærmest terrasseformede sydlige Affald. Den
centrale Del er et 500 m højt Plateau
Llanada de Vitoria, der er et veldyrket
Kornland. Den frugtbareste Del er dog Bakkelandet
henimod Ebro, Rioja alavesa, der er rigt
paa Vin og Træfrugt. Paa Bjergsiderne findes
store Egeskove. Af Malme forekommer Jern,
Kobber og Bly, og desuden findes Marmor og
en Del varme Mineralkilder. Agerbrug og
Kvægavl er Hovederhverv. Industrien er ringere end
i de andre baskiske Prov. Hovedstad er Vitoria,
der ligger ved Hovedbanelinien fra Madrid
til Frankrig.
H. P. S.

Alava [↱a-], Miguel Ricardo de, sp.
General og Statsmand (1771—1843), sluttede sig
til Josef Bonaparte’s Parti, men gik 1811 over
til Wellington, som udnævnte ham til General.
Ferdinand VII holdt ham en Tid lang fængslet
som Liberal, men løslod ham igen og sendte ham
som Gesandt til Haag. Kaldt tilbage derfra,
sluttede han sig til Revolutionen 1820, blev
1822 Præsident for Cortes, men maatte efter
Cadiz’ Fald flygte til Udlandet. Efter at han var
tilbagekaldt 1834, blev han Pair og Gesandt i
London og Paris. Efter Oprøret 1836 trak han
sig tilbage fra det offentlige Liv.

Alayrac, Nicolas d’ [d-alæ↱rak], fr.
Operakomponist (1753—1809). Hans første Operaer
fremkom anon., men da de vandt alm. Bifald,
holdt A. ikke længe sit Navn hemmeligt og
skrev nu (fra 1782) i rask Følge henimod 60
større ell. mindre Operaer og Syngestykker.
Disse Arbejder gjorde A. meget yndet som
Komponist, navnlig p. Gr. a. en Rigdom paa friske,
elskværdige og iørefaldende Melodier. Som A.’s
betydeligste Værker nævnes: »Camille«, »Nina«,
»Romeo og Julie«, »De to smaa Savoyarder«,
»Adolph og Clara« — de to sidste og enkelte
andre af A.’s Operaer og Syngestykker er ogsaa
opførte paa »Det kgl. Teater« i Kbhvn. A.’s .
sidste Opera, »Digter og Musiker«, var bestemt
til Opførelse ved Napoleon’s Kroningsfest 1804,
men Opførelsen blev udskudt, og Napoleon
forlod Paris uden at faa Operaen at høre. Det
fortælles, at den overordentlig forfængelige A.
tog sig denne Skuffelse saa nær, at den blev
Aarsag til hans Død.
W. B.

Alb (Alp), Schwäbische A. ell. Rauhe
A.
kaldes en Del af det tyske Jura, mellem
Donau og Neckar, strækkende sig fra Donaus
Gennembrud (NV. f. Boden-Søen) mod NØ. til
Wörnitz-Dalen, 175 km med 15—40 km’s
Bredde. Det er et bølgeformigt Højland, der
falder stejlt af mod NV. til Neckar og Rems
og sænker sig jævnt mod SØ. til Donau, hvor
det gaar over i den øvreschwabiske Højslette;
det bestaar af tre over hverandre i Juratiden
aflejrede Kalklag, sort, brun og hvid Jura, den
sidste øverst. A. er højest mod SV. i Heuberg,
hvor Lemberg hæver sig til 1015 m. Nordsiden
af A. udmærker sig ved skønne, frugtbare Dale;
den jævnere Sydskraaning er mere ensformig.
Den mellem Nord- og Sydsiden liggende Højslette,
Rauhe A., er for en stor Del veldyrket
Agerland, i øvrigt Skov (Bøg og Eg) og
Faaregræsgange. Som alle Kalkbjerge er A. meget
gennemtrængelig for Regnvandet, der har
frembragt mange Huler med Drypstensdannelser;
derfor er de højereliggende Egne udsatte for
Vandmangel, og Beboerne maatte tidligere samle
Regnvandet i Cisterner, men siden 1870 har den
württembergske Regering ladet anlægge
Pumpestationer, som drevne ved Vandkraft pumper
Vand op i store, højtliggende Reservoirer,
hvorfra nu Rauhe A.’s 74000 Indb. forsynes med
godt Vand. — Paa fl. af de stejle Tinder, som
kroner Bjerglandet, navnlig i Neckar-Omraadet,
ligger berømte Borge (Plettenberg,
Hohenzollern, Hohenstaufen o. fl.).
G. Ht.

Alba [↱alwa], Fernando Alvarez de
Toledo
, Hertug af, sp. Feltherre (1508—1582).
Han hørte til en fornem kastiliansk Adelsfamilie,
som fra 1469 var Hertuger af A.; hans Forældre
var Don Garcias af Toledo og Donna Beatrix
af Pimentel. Faderen faldt i Kamp mod de
Vantro 1510, og Sønnen blev opdraget af sin
Farfader Don Faderique (Frederik) af Toledo og
blev en berømt Kriger, kongetro og ivrig
katolsk, men tillige haard og grusom. Allerede som

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 21 21:39:57 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/1/0432.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free