Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind I: A—Arbejdergilder / 405 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Alba, Fernando Alvarez de Toledo, Hertug af, sp. Feltherre (1508-1582) - Alba - alba

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ganske ung udmærkede han sig i Slaget ved
Pavia 1525 og deltog senere i Karl V’s mange
Krige, saaledes gjorde han og hans Ryttere
væsentlig Udslaget i Slaget ved Mühlberg 1547.
1556—57 kæmpede han mod Pave Paul IV, tvang
ham til at forlade den fr. Politik og slutte sig til
Spanien, men dette maatte dog opgive alle A’.s
Erobringer fra Kirkestaten. Senere spillede han
en stor Rolle ved Filip II’s Hof, men havde en farlig
Medbejler i Ruy Gomez, Fyrste af Eboli;
imod dennes Villie tvang han de
voldsomme Forholdsregler igennem imod
Nederlænderne. Efter Billedstormen i
Antwerpen (1566) mente Filip II ikke, at hans
Halvsøster, Statholderinden Margrethe af Parma,
magtede Forholdene, og A. blev da sendt
til Nederlandene med en Hær paa 11000
stridsvante Veteraner og en Myndighed, som
var sideordnet med Statholderindens; hun
trak sig snart efter tilbage. A. lod mange
ansete Mænd fængsle, bl. dem Greverne Egmont
og Hoorn (Septbr 1567), som havde været bl.
Lederne af den aristokratiske Opposition mod
Enevælden. En Oprørsdomstol, som man kaldte
Blodretten, blev nedsat, dens Præsident blev
den samvittighedsløse Licentiat Vargas, og den
fik det Hverv at dømme alle, som havde gjort
sig skyldige i Oprør, og det var efter A.’s
Mening alle Nederlændere. En stor Mængde
Mennesker (18000) blev henrettede, bl. dem Egmont
og Hoorn (Juni 1568); Brødrene Vilhelm af
Oranien og Ludvig af Nassau var flygtede til
Udlandet og prøvede derfra (1568) paa at
angribe Nederlandene, men blev slaaede og maatte
atter forlade Landet. Tilsyneladende var
Opstanden nu knust, men A. var da saa uforsigtig
for at skaffe Penge at paalægge den sp. Skat
Alcavala, en 10 %’s Afgift af alt Køb og Salg,
men den opkrævedes saaledes, at Afgiften i
Virkeligheden blev meget større (indtil 70 %). Skatten
vakte Forfærdelse og Forbitrelse i alle
Forretningskredse, ogsaa de katolske; mange
flygtede ud af Landet, og i fl. Byer blev Butikkerne
lukkede som Protest. Under den Gæring, som
Skatten fremkaldte, blev Søgueusernes
Plyndringstog dristigere og dristigere, og 1. April
1572 erobrede de Havnen Briel. Dermed
begyndte en aabenlys Opstand i alle de nordlige
Prov.; Vilhelm af Oranien stillede sig i Spidsen
for den og haabede paa Hjælp fra Frankrig,
hvor Coligny var hans Svigerfader. Haabet
brast dog ved Bartholomæusnatten (Aug. 1572),
A. rykkede frem mod Oprørerne og indtog
Haarlem, men hans Grusomhed ved denne
Lejlighed æggede Sindene, og den lille By Alkmaar
kunde han ikke tage. Han forlangte saa selv
at blive hjemkaldt (1573). — 1580 uddøde
Kongefamilien i Portugal med Kardinal Henrik; Kong
Filip gjorde Krav paa Tronen og sendte A.
derind som Feltherre. A.’s Dygtighed slog al
Modstand ned. Storprioren af Crato blev slaaet
ved Alcantara og Landet indtaget. Filip
lønnede A. med Utak, og han var i sine sidste
Aar i Unaade. (Litt.: Philippson,
»Westeuropa im Zeitalter von Philipp II, Elisabeth
und Heinrich II« [1882]; Motley, The rise of
the dutch republic [1856]).
J. L.

Hertugen af Alba.

Alba [↱al-], By i Norditalien, Prov. Cunèo,
ligger 60 km NØ. f. Cuneo. (1901) 8253 Indb.
A., der er Bispesæde, ligger i en vinrig Egn.
A. hed i Oldtiden Alba Pompeja.
H. P. S.

alba (lat.: albus, hvid), den hvide Kjortel
(tunica alba), som Præsterne fra den gamle
Kirkes Dage har baaret ved Gudstjenesten.
Den holdt sig uforandret hele Middelalderen
igennem i den Form, som Fig. viser. I den rom.-kat. Kirke
er den af Linned, hyppig broderet med Guld og Silke,
i den gr.-kat. er den af Silke med en gylden, sølverne ell.
farvet Bræmme. Af de protestantiske Kirkesamfund har
det engelske og det dansk-norske beholdt a.
(Messeskjorten). Efter det dansk-norske Ritual skal Præsten
bære den under hele Gudstjenesten, men den bæres
nu kun ved Nadveren under Messehagelen. —
Søndagen efter Paaske kaldes Dominica in albis (Hvidesøndag), fordi de,
som var døbte Paaskelørdag, Kirkens største
Daabsdag, først da aflagde de hvide
Daabsklæder, som de havde baaret hele Ugen (den
hvide Uge).
L. M.

Alba.

alba (Morgensang ell. Dagsang), Navnet
paa en særegen Art middelalderlige Digte, der
hører hjemme i den provençalske Troubadourdigtning
og blomstrede i 12. og 13. Aarh.
Dagsangene besynger to Elskendes Lykke og skildrer
i mere ell. mindre dramatisk Form deres
Adskillelse ved den frembrydende Dag. Parret
vækkes af en trofast Ven, der har holdt Vagt,
for at ingen skal overraske dem, ell. af
Borgvægteren, der ved sit Raab forkynder, at
Morgenen nærmer sig. Mange af disse albas er
overordentlig stemningsfulde. Morgensangenes
Eksistens kan dokumenteres allerede i 10.
Aarhundrede, fra hvilken Tid der er overleveret
en a. skrevet paa Latin, men med
provençalsk Omkvæd. De overførtes forholdsvis
tidlig i tysk Poesi, dyrkedes med Held af
Wolfram von Eschenbach og har under Navnet
»Tagelied« ell. »Wächterlied« spillet en vis Rolle
i tysk Lyrik. Mærkes maa det dog, at det opr.
lyrisk-erotiske Element senere symboliseres og
antager en udpræget religiøs Karakter.
Brudstykker af gamle »Tagelieder« kan træffes som

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>