Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Albemarle-Sund - Albemarle-Øen - Albendorf - Albenga - Alberdingk Thijm, Jos. Albertus, holl. Forf. (1820-89) - Albergati-Capacelli, Francesco, Marchese, ital. Komedieforfatter (1728-1804) - Alberi, Eugenio, ital. Historiker (1807-78) - Alberik I - Alberik II - Alberoni, Giulio, Kardinal og sp. Minister (1664-1752)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
en Strandsø, delvis et Æstuarium for Floderne
Roanoke og Chowan. Fra Oceanet er A. skilt
ved en smal Tange. Mod S. staar det i
Forbindelse med Pamlico-Sund, der i Forening med
A. omslutter Alligator-Swamp. Mod N. har man
gennem Sumplandet Dismal Swamp ført
Albemarle-Kanalen til Chesapeake-Bugten.
H. P. S.
Albemarle-Øen [↱ä£bima.ə£], den største af
Galapagos-Øerne, under Ækvator V. f. Staten
Ecuador i Sydamerika i det store Ocean. Den er
ligesom Naboøen Narborough fuld af Vulkaner
og tæller næppe 100 Indb. Hovedprodukterne er
Landskildpadder og Farvestoffet Orseille.
M. V.
Albendorf [↱al-], berømt Valfartssted i
Schlesien, Preussen, har (1900) 1500 katolske Indb.
og en smuk Kirke, bygget 1730 som en Efterligning
efter det gamle Jerusalems Tempel med
et »undergørende« Mariabillede.
Albenga [al↱bæŋga], By i Norditalien, Prov.
Genua, ligger 70 km SV. f. Genua ved Banelinien
Genua-Ventigmiglia. (1910) 4220 Indb. A.
er Bispesæde og har en god Havn.
H. P. S.
Alberdingk Thijm [↱a£bərdeŋk-↱tæ^im], Jos.
Albertus, holl. Forf. (1820—89), var opr.
Bogforlægger og blev 1876 Prof. ved
Kunstakademiet i Amsterdam. Hans Fortællinger,
særlig af hist. Natur, er meget læste i Holland
og udgaves 1879—84 i 4 Bd (Verspreide
verhalen in proza); ogsaa som Lyriker og
Kunstkritiker havde han et anset Navn. Saavel ved
det af ham siden 1855 udgivne Tidsskrift De
Dietsche Warande som ved talrige Afhandlinger
i Blade og Tidsskrifter leverede han tillige
fortrinlige Bidrag til den. hollandske
Litteraturhistorie; særlig skal nævnes hans Portretten
van Joost van den Vondel (1876). Hans Liv er
skildret af Jan ten Brink (1855) og van
der Duys (1889). — Hans Broder Paul, f.
1827, fra 1870 Prof. ved Univ. i Louvain, udgav
fra 1887 De Dietsche Warande og har ved en
Række Skrifter gjort sig bekendt som en af
Hovedrepræsentanterne for den flamsk-katolske
Historieskrivning.
Albergati-Capacelli [albær↱gati-kapa↱t∫æl.i],
Francesco, Marchese, ital. Komedieforfatter
(1728—1804), førte et mærkeligt og uroligt Liv
og er ret en Type paa 18. Aarh.’s Italienere.
Rig og fornem af Slægt sværmede han allerede
som Barn for alt Teatervæsen. Hans første
Ægteskab, med Komtesse Teresa Orsi (1748), var
ulykkeligt og opløstes af Paven to Aar senere
efter en Skandaleproces. Imidlertid blev A.
Gonfaloniere di giustizia i Bologna og førte paa
sit Gods, Zola, et elegant og gæstfrit Landliv;
han byggede der et Teater, der kunde rumme
300 Mennesker, stiftede Venskab med Goldoni
og Bekendtskab med Voltaire — hvilke to
Forfattere blev hans Forbilleder — vedligeholdt en
udstrakt Brevveksling, oversatte franske
Stykker og skrev selv nogle. Siden levede han nogle
Aar i Verona, stærkt optaget af Kærlighedseventyr,
og i Venedig ægtede han (omtr. 1772)
Caterina Boccabadati. Dette Ægteskab var i
Beg. lykkeligere end det første, men endte
endnu bedrøveligere end det; thi 1786 dræbte
Marchesaen sig selv i et Anfald af Raseri og
Skinsyge, i Mandens og Datterens Paasyn. A.
blev arresteret som Morder, men frikendt. 1790
giftede A. sig 3. Gang, med Danserinden Teresa
Checchi Zampieri. I sine sidste Aar var A.
Censor over Pressen og Skuespillere. Foruden
Noveller og Lettere capricciose (sammen med Abate
Francesco Zacchiroli) skrev han Komedier,
hvoraf nogle ikke staar synderlig tilbage for
Goldoni’s; det udkom i 12 Bd (Venedig 1783—85).
For at vinde C. Gozzi for sig under Opholdet i
Venedig skrev han Il Sofà i dennes Smag,
uagtet han ellers hyldede andre æstetiske
Anskuelser. (Litt.: E. Masi, La vita, i tempi,
gli amici di F. A. [2. Udg. Bologna 1888]).
(E. G.). E. M-r.
Alberi, Eugenio, ital. Historiker, (1807—78),
var en Tid lang Officer og kæmpede
med 1848; Bogen Del papato e dell’ Italia, fra
samme Tid, er et Udtryk for hans Begejstring
over Pius IX’s første frisindede Regeringshandlinger.
Yderliggaaende var A. dog aldrig, og i
sine sidste Aar fik han endog Ord for at være
blevet pavelig-reaktionær p. Gr. a. hans Il
problema dell’ umano destino [Firenze 1872]. Blandt
hans tidligere Værker kan fremhæves Guerre
d’Italia del principe Eugenio di Savoia [Firenze
1830]; Vita di Caterina de’ Medici [1838];
L’assedio di Firenze [1840] og det vigtige
Udgiverarbejde Relazioni degli ambasciatori veneti nel
secolo XVI, 15 Bd [1839—63]. A. stiftede og
redigerede Annuario storico universale (fra 1843)
og skrev en hel Del Afhandlinger i Archivi
ostorico italiano. Han har ogsaa udgivet Galilei’s
Skrifter. Ved sin Død var han beskæftiget med
et hist. Atlas over Italien.
(E. G.). E. M-r.
Alberik [↱a´l-], 1) A. I, en lombardisk
Eventyrer i 10. Aarh., blev kaldet til Rom af den
berygtede Theodora og ægtede hendes Datter
Marozia; efter ved Garigliano at have vundet en
glimrende Sejr over Araberne (916) blev han
udnævnt til »Romernes Konsul«. Senere blev han
dog fordrevet og dræbt (925).
2) A. II, Søn af den foreg., lod sin Moder
Marozia fængsle (932) og tiltog sig Herredømmet
i Rom under Navn af »Fyrste og Senator over
alle Romerne«. I 20 Aar havde han Magten,
herskende som en af Oldgrækenlands Tyranner
og forføjende over Pavedømmet som et alene af
ham afhængigt Embede. A. døde 954, efter at
han havde ladet Romerne sværge, at de til Pave
vilde vælge hans Søn Octavian (som Pave:
Johan XII), for at denne kunde forene den
verdslige og kirkelige Magt.
H. H. R.
Alberoni [alwe↱råni], Giulio, Kardinal og
sp. Minister, f. 31. Maj 1664, d. 26. Juni 1752,
var Søn af en fattig Vingaardsmand ved
Piacenza og blev Gejstlig. Under den spanske
Arvefølgekrig traf han sammen med den fr. General,
Hertugen af Vendôme, som fattede Interesse for
ham og tog ham som Sekretær med til Paris
og 1711 til Spanien. Han blev derefter (1713)
Hertugen af Parmas Repræsentant ved det sp.
Hof og satte igennem, at Kong Filip V blev gift
med Prinsesse Elisabeth Farnese af Parma. A.
blev nu Raadgiver for den herskelystne
Dronning og 1717 sp. Minister, Grande af Spanien
og Kardinal. Han viste overordentlig stor
Dygtighed. Næringsvejene blomstrede op,
Pengevæsenet kom i Orden, Hæren og Flaaden blev
meget forbedrede. Men hans Planer gik videre,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
