- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind I: A—Arbejdergilder /
420

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Alberti, Leon Battista - Alberti, Peter Adler - Albertina - Albertina, Kunstsamling, se Albert Kasimir. - Albertinelli, Mariotto, ital. Maler (1474-1515)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

kunstteoretiske Skrifter (undtagen det om Arkitekturen)
udgivne af H. Janitschek paa Italiensk
og Tysk (Wien 1877). Paa Latin har han
endvidere skrevet Digte, Fortællinger, Komedier
og moral-filosofiske Afh.; men han er ogsaa
fremragende som Forf. i det ital. Sprog (Opere
volgari
, 5 Bd [Firenze 1843—49]). (Litt.:
Mancini, Vita di L. B. A. [Firenze 1882]).
(E. G.) C. A. J.

Alberti, Peter Adler, f. 10. Juni 1851 i
Kbhvn, Søn af ovenn. C. C. A., blev 1868
Student, 1873 cand. jur. samt derefter Fuldmægtig
hos sin Fader; 1876 Overrets- og 1881
Højesteretssagfører. 1887 blev han Faderens Suppleant
i Bestyrelsen for den sjællandske Bondestands
Sparekasse og dermed hans naturlige Arving
som Formand 1890; fremkaldte 1888 ved en
dygtig ledet Agitation Dannelsen af Sjællands
(senere Østifternes) Brandforsikring for mindre
Landbygninger og blev dens første Formand
indtil 1891; fik ligeledes 1888 grundlagt Danske
Landmænds Smøreksport-Forening, hvis
Ledelse han senere varetog, og vandt ved sin
Del i disse tre Institutioner stor Indflydelse i
Bondestanden. Medens han hidtil havde holdt
sig uden for det politiske Liv, stillede han sig
April 1892 til Folketingsvalg i Køge og
fortrængte V. Hørup fra den Plads, han havde
haft inde i 16 Aar, og dermed fra umiddelbar
Deltagelse i det politiske Liv. Senere vidste
A. ogsaa at hævde denne Kreds for sig trods
heftig Modstand fra radikal og socialdemokratisk
Side. For at styrke sin politiske Stilling
grundlagde han Septbr 1892 med stor
Forretningsdygtighed Dagbladet »Dannebrog« som
Organ for det moderate Venstre. I Folketinget
sluttede han sig straks til denne Gruppe og var
med at forberede det politiske Forlig, men
trak sig i sidste Øjeblik svigefuld tilbage, da
Vedtagelsen forestod Apr. 1894, og rettede i
de flg. Aar endog skarpe Angreb paa Gruppens
Leder F. Bojsen. 1895 gik han med til
Dannelsen af Venstre-Reformpartiet og var siden en
af dets Førere, blev straks Medlem af
Finansudvalget og senere af andre vigtige Udvalg.
Han tog ivrig Del i Arbejdet for de ny
Skattelove og for Tiendens Afløsning, og var 1900
Hovedophavsmanden til, at Køedt’s Toldlovforslag
strandede, da det syntes Sejren nær. Juli
1901 blev han Justitsminister og forblev i denne
Stilling 1905 ved Venstreministeriets
Omdannelse. Han knyttede særlig sit Navn til
Udviklingen af Islands statsretlige Selvstændighed
1903, til Loven om forbryderske og forsømte
Børn og Tillægget til Straffeloven (den saakaldte
»Pryglelov«) 1905, samt til Afskaffelsen af den
offentlige Prostitution 1906, endvidere til
Lovene om Bekæmpelse af Tuberkulosen 1905.
Ligeledes tog han virksom Del i Arbejdet for
Retsplejens Omordning med Offentlighed,
Mundtlighed og Nævninger. I sin Forvaltning viste
han stor Lyst til at bryde med overleverede
Regler og indgroede Sædvaner samt til at
følge sit fri Skøn; dette medførte ikke alene et
aabent Brud med Sundhedskollegiet 1906, men
ogsaa, at der faldt et stærkt Skær af
Vilkaarlighed over hans Styrelse. Som Taler var han
uforfærdet i Forsvar og ubarmhjertig i Angreb.

1907—08 rejstes gentagne Klager over hans
Forvaltning med nærgaaende Beskyldninger
for, at han misbrugte sin Myndighed til at
skaffe sig personlige Fordele, men han
tilbageviste dem med stor Kløgt, — skønt de i
Virkeligheden var vel begrundede. Dog
svækkedes derved hans Stilling som Minister, og
hans Embedsfæller ønskede hans Afgang. Da
han i Maj 1908 havde faaet Loven om Rettens
Pleje vedtaget i Rigsdagen og saaledes løst
den sidste store Opgave, der endnu paahvilede
ham, tog han 24. Juli, netop 7 Aars Dagen for
sin Udnævnelse til Justitsminister, Afsked som
saadan og hædredes med Titlen som
Geheimekonferensraad. Endnu 3. Septbr havde han den
Dristighed at overvære det kgl. Skydeselskabs
Fugleskydning som i sine fulde Velmagtsdage.
Saa meget mere overraskende var det, at han
kun 5 Dage efter meldte sig til Kbhvn’s Politi
som skyldig i Bedrageri og Falsk, øvet mod den
sjællandske Bondestands Sparekasse. Han havde
nemlig i henved en Snes Aar, altsaa næsten fra
Beg. af hans Forvaltning af samme, bedraget
den for omtr. 18 Mill. Kr. (omtr. Halvdelen af
dens Kapital) og saaledes skændig skuffet den
ubegrænsede Tillid, der var vist ham; han havde
forbrugt Summen til vilde Børsspekulationer.
Efter omfattende Undersøgelser, som han
forsætlig forsinkede saa meget som muligt, saavel
over hans Bedragerier som over hans
Embedsførelse dømtes A. 17. Decbr 1910 til 8 Aars
Tugthusstraf, hvilket var Lovens højeste Straf.
Uden at forsøge en Indankning af Dommen til
Højesteret tiltraadte han faa Dage senere sin
Straf i Horsens Tugthus. Nogen særlig Tiltale for
hans Embedsforbrydelser rejstes ikke, da Straffen
herfor dog vilde blive opslugt af den forud
ikendte Straf. Sørgeligt og beskæmmende var
det for Landet, at saa udmærkede Evner var
blevne misbrugte paa saa skammelig Maade og
til saa stor Fortræd for Samfundet.
E. E.

Albertina, et Legat paa 100000 Kr., opkaldt
efter Albert Thorvaldsen, stiftet af Brygger C.
Jacobsen 19. Novbr 1879, Thorvaldsens Fødselsdag.
Renterne af Kapitalen skal anvendes til at
forsyne Kbhvn’s offentlige Pladser og Haver
med Billedhuggerværker.

Albertīna, Kunstsamling, se Albert Kasimir.

Albertinlli, Mariotto, ital. Maler, f. i
Firenze 1474, d. smst. 1515, var Elev af Cosimo
Roselli. Større Indflydelse paa A. fik dog hans
Medelev, Fra Bartolommeo, hvis Formgivning,
Farver og Typer han tilegnede sig, og hvem
han stod personlig nær. A. fik endog (1509)
udvirket Tilladelse til, at han maatte tage Bolig
i det Dominikanerkloster, hvor Bartolommeo
var Broder; trods en Del Rivninger som
Følge af de to Maleres højst forskellige
Karakter arbejdede de en Tid lang sammen. Fra
Bartolommeo gjorde som Regel Udkastene til
Billederne, som saa A. malede; Altertavlen af
Maria’s Himmelfart i Museet i Berlin er
saaledes et Resultat af deres Samarbejden.
Imidlertid var A. for fremragende en Kunstner til
ganske og aldeles at gaa i sin Fælles Spor; han
har udført betydelige, selvstændige Arbejder.
Hans bedste Arbejde er et af hans tidligste
(1503), det harmonisk-skønne »Maria’s og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:47 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/1/0448.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free