- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind I: A—Arbejdergilder /
421

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Albertinelli, Mariotto, ital. Maler (1474-1515) - Albertis, Luigi Maria d', ital. Forskningsrejsende (1841-1901) - Alberti'ske Bas - Albertit - Albert Lea - Albert Njansa, den nordligste af de store Nil-Søer - Albertolli, Giocondo, ital. Ornamentbilledhugger og Arkitekt (1742-1839) - Alberton - Albertoni, Giovanni, ital. Billedhugger (1806-1887) - Albertotypi, se Albert, J., og Lystryk - Albertrandy, Jan Baptist, polsk Historiker (1731-1808) - Albertsen, Hans, dansk Biskop (1525-1569)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Elisabeth’s Møde« (i Uffizi). Andre Arbejder af A.
er en »Korsfæstelse« (à fresko, Certosa i
Firenze), en »Forkyndelse« i Akademiet i Firenze
(1510) og i Münchens Pinakotek samt en (i
Forening med Filippine udført) »Madonna med
Helgener« (Louvre). (Litt.: G. Gruyer, Fra
Bartolommeo d. Porta et M. A.
[Paris 1886]).
A. Hk.

Albertis, Luigi Maria d’, ital.
Forskningsrejsende, f. 21. Novbr 1841 ved Genua,
d. 22. Septbr 1901 i Sassari, deltog 1860 i
Garibaldi’s Tog til Sicilien og foretog 1871—78 fl.
Rejser i Ny-Guinea, som han særlig studerede i
zool. og etnografisk Henseende. Han udgav
Esplorazione della Nuova Guinea (Neapel 1880),
der samtidig udkom i eng. Oversættelse i
London.
H. P. S.

Alberti’ske Bas (»Harpebas«) kaldes den
særlige Form for Akkompagnement til en
melodisk Stemme, der bestaar i en fortsat og
ensartet Række af brudte Akkorder, som f. Eks.:
illustration placeholder


Navnet skyldes Domenico Alberti, som
skal have været den første, der i vid Udstrækning
benyttede denne ejendommelige Klaversats,
som endnu finder alm. Anvendelse i lettere
Klavermusik.
S. L.

Albertit, en asfaltagtig Harpiks fra
Ny-Skotland.

Albert Lea [↱ä£bə.t-↱£i.], By i U. S. A., Stat
Minnesota, ligger 200 km S. f. St Paul ved
A. L.-Søen. (1910) 6192 Indb.
H. P. S.

Albert Njansa [↱ä£bə.t-] (Njansa = Sø),
Mvutan-Nzige ɔ: Græshoppesøen, den nordligste
af de store Nil-Søer, ligger i det østlige
Centralafrika mellem 1° og 2 1/2° n. Br. og 30 1/2—31 1/2°
ø. L. fra Grw., i den lange centralafrikanske
Gravsænkning, der her har Retning SV.—NØ.
Den er 150 km lang og gennemsnitlig 30 km
bred og indtager et Areal af c. 5600 km2.
Højden o. H. er 680 m. Bredden mod V. hæver
sig 500 m over Søens Spejl, mod Ø. 300 m.
Fra S. optager den Semliki, der danner
Afløbet fra Albert Edward Njansa, fra Ø.
Victoria-Nilen. Fl. mindre Floder styrter sig ud over
dens bratte Sider i pragtfulde Vandfald. Dens
Afløb er Nilen (Bahr el Djebel), der flyder
ud af Søen fra dennes Nordende. For øvrigt
er Søen meget fiskerig og bekendt for sine ofte
heftige Uvejr. — A. N. blev opdaget 1864 af
Samuel Baker og er senere blevet udforsket
bl. a. af Gessi, Mason og Emin Pasha.
C. A.

Albertolli, Giocondo, ital.
Ornamentbilledhugger og Arkitekt (1742—1839). A.,
uddannet paa Akademiet i Parma og derpaa ved
Arbejder og Studier i Firenze og Rom m. v.,
har gennem sine mange Værker, især Udsmykninger
af Sale i Palazzo Reale i Milano og den
kejserlige Villa i Monza i ren antikiserende Stil,
samt ved sin Lærervirksomhed ved Akademiet
i Milano og ved de af ham udgivne Værker med
ornamentale Tegninger fremfor nogen bidraget
til den klassisk antikiserende Kunsts Gennembrud,
og hans kunstneriske Indflydelse naaede
ud over hans Fædrelands Grænser. A. var ogsaa
Arkitekt (Villa Melzi ved Como-Søen m. v.).
(Litt.: A. Kaufmann, »G. A. Der
Ornamentiker des ital. Klassizismus« [Strassburg 1911]).
A. Hk.

Alberton [↱ä£bə.tən], By i det sydøstlige
Australien, Stat Victoria, ligger 172 km SØ. f.
Melbourne og har c. 2000 Indb. A. er den
gamle Hovedstad i Gippsland og har Havnen
Port Albert, der ligger 12 km SSØ. f. A.
M. V.

Albertoni, Giovanni, ital. Billedhugger,
(1806—1887), studerede først i Milano og Turin,
kom dernæst til Rom, hvor Thorvaldsen blev
hans Lærer, og hvor han opholdt sig i seksten
Aar. Han kaldtes derpaa tilbage til Turin, som
han for Fremtiden blev knyttet til (Prof. ved det
derværende Akademi), og som han har forsynet
med fl. betydelige monumentale Værker. Kort
efter Tilbagekomsten udførte han det imponerende
Gravmæle over Dronning Marie Christine
(Abbediet Haute-Combe, Savojen); derefter
fulgte (1860) Portrætstatuerne af Filosoffen V.
Gioberti (paa Piazza Carignano), Matematikeren
Lagrange m. fl.; paa Byens Campo Santo findes
smukke Skulptur arbejder af ham.
A. Hk.

Albertotypi, se Albert, J., og Lystryk.

Albertrandy, Jan Baptist, polsk
Historiker (1731—1808). I en Alder af 16 Aar traadte
A. ind i Jesuiter-Ordenen og virkede i nogle
Aar som Lærer ved forskellige af Ordenens
Kollegier. Lige fra sin Ungdom beskæftigede
han sig med historiske og numismatiske
Studier, og efter 1773 at have faaet Ansættelse som
Bibliotekar hos Kong Stanislaw August fik han
det Hverv i Udlandet at samle Materiale til
Polens Historie. Han opholdt sig i Italien fra
1782—85 og senere en Tid i Stockholm og
Upsala. Alle Steder drev han ivrige Studier i
Bibliotekerne og vendte hjem med en stor og
værdifuld Samling Materiale, der kom ham til
Nytte ved Udarbejdelsen af en Rk. historiske
Værker, bl. hvilke kan fremhæves flg., der
udkom efter hans Død: »Henrik af Valois’ og
Stefan Batory’s Regering« (1823), »Kazimierz’, Jan
Albert’s og Aleksander’s Regering« (1826—27)
og »26 Aar af Wladysław Jagiello’s Regering«
(1845). A. var meget virksom ved Oprettelsen
af »Videnskabernes Venners Selskab« (1800) og
blev dette Selskabs første Præsident.
H. C-e.

Albertsen, Hans, dansk Biskop, f. i Kbhvn
1525, d. 25. Maj 1569. Næppe 21 Aar gl. blev
han Prof. ved Universitetet i Græsk, senere i
Dialektik, og 1558 blev han Prof. i Teologi.
Aaret efter blev han Biskop Plade’s Medhjælper,
og efter dennes Død, 1560, Biskop over
Sjællands Stift. 1563 blev han Dr. theol. og
1567 Univ.’s Rektor, hvilken Værdighed han
beklædte til sin Død. Uden at have været
udenlands var A. en lærd Mand, og han fik det
Vidnesbyrd af sin Samtid, at han var »et
Mønster for ethvert gudfrygtigt Menneske, men i
Særdeleshed for Kirkens Lærere og Forstandere«.
(Litt.: H. Rørdam, »Kbhvn’s Univ.’s
Historie« I, 606—13).
L. M.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:47 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/1/0449.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free