Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Alcala - Alcala Galiano, Antonio, sp. Statsmand (1789-1865) - Alcalde - Alcamo - Alcañiz - Alcantara - Alcantaraordenen - Alcaraz - alcarraza - Alcaudete - Alcazar - Alcazar, Baltasar de, spansk Lyriker (1530-1606) - Alcazar de San Juan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
paa en Højslette i Jaen-Bjergene. (1900) 15948
Indb. Det er en af de højest beliggende Byer i
Sydspanien.
H. P. S.
Alcala Galiano, Antonio, sp. Statsmand
(1789—1865). Han var (1813—14) Legationssekretær
i Sverige. I Riego’s Opstand 1820 var han
ivrig Deltager, udgav Konstitutionspartiets
officielle Organ og virkede som fremragende liberal
Taler i den indflydelsesrige Klub La Fontana
de Oro i Madrid. I de flg. Aar søgte han som
Deputeret at holde igen paa los Exaltados; han
var i Cadiz under Belejringen 1823, forlod Landet
efter Stadens Kapitulation og levede derpaa i
England nogle Aar som Sproglærer og Publicist.
Efter Julirevolutionen rejste han til Frankrig,
hvor han stod i et temmelig intimt Forhold til
Lafayette, og da Ferdinand VII var død 1834,
begav han sig tilbage til Spanien. Under Mendizabal’s
liberale Ministerium 1835—36 var han
ogsaa Minister, og ved dets Fald maatte han
paa ny flygte til Frankrig; han vendte dog snart
hjem igen, men kom siden atter fl. Gange, endog
under Livsfare, til at prøve Behagelighederne
ved at være politisk Fører i Pronunciamentoernes
Fædreland. A. benyttedes i sine senere
Aar en Del til diplomatiske Sendelser, især til
Portugal (1851—54). Da han var en af de første
Mænd i Partiet los Moderados, blev han
Medlem af Narváez’ Kabinet 1864, men døde pludselig
i et Statsraadsmøde. A. har selv skildret
sit Liv i Memorias, 2 Bd (Madrid 1886).
E. G.
Alcalde (arab. al gadi, Dommer), i Spanien
Kommuneforstander ell. -præsident med delvis
dømmende Myndighed. A. præsiderer i Ayuntamiento’en,
er Fredsdommer i sit Distrikt, fælder
Dom i Sager af mindre Bet. og Omfang og leder
Forundersøgelsen i Kriminalsager.
Alcamo [↱al-], By paa Sicilien, ligger 47 km
Ø. f. Trapani og 4 km fra Middelhavet i en
frugtbar Egn. (1900) 51809 Indb. A. er 828 anlagt
af Maurerne. V. f. A. laa Oldtidens Segesta.
H. P. S.
Alcañiz [alka↱njiþ], By i det nordøstlige
Spanien, Prov. Teruel, ligger 100 km SØ. f.
Zaragosa i en frugtbar Egn. (1900) 7699 Indb.
A. blev 1809 ødelagt af Franskmændene.
H. P. S.
Alcantara (arab. »Broen«), 1) By i
Vestspanien, Prov. Caceres, ligger 56 km NV. f.
Caceres ved Tajo. (1900) 3097 Indb. A. har sit
Navn efter den prægtige rom. Bro, der fører
over Floden med en Længde af 185 m. — 2)
A. [port. al↱kãtarə], er Navn paa et vestligt
Kvarter af Lissabon, der før Jordskælvet 1755
udgjorde en egen By.
H. P. S.
Alcantara, en stærk, siciliansk Dessertvin
med c. 18 % Alkohol.
Alcantaraordenen. Denne spanske Ridderorden
havde først Navn efter San Julián del
Pereiro (lille By ikke langt fra Ciudad Rodrigo);
derfor har den et Pæretræ i sit Vaaben. Det
var Brødrene Suero Fernández og Gomez
Fernández Barrientos, der stiftede den 1156 med
det Formaal at forsvare Troen mod Saracenerne.
Pave Alexander III sanktionerede den 1177 og
satte den i Forbindelse med Benediktinerordenen,
og Lucius III erklærede 1183, at den
fremtidig skulde staa umiddelbart under Pavestolen.
1213 havde Alfons IX af Kastilien skænket
Calatravaordenen Byen Alcántara, men da
Calatravaridderne havde Grænsebyer nok at forsvare
mod Maurerne, afstod de Byen til Ridderne af
S. Julián, der siden den Tid fik Navn af A. —
Calatravaordenen havde længe et Slags
Overherredømme over den yngre Orden, som først
Pave Julius II befriede denne for, efter at det
havde givet Anledning til megen Tvist. Under
sine Stormestre erhvervede A. sig betydelig
Rigdom og Anseelse, kæmpede meget mod Rigets
Fjender, men ogsaa i Borgerkrigene, indtil
Ferdinand den Katolske 1494 overtog
Stormesterværdigheden over den som over Santiago- og
Calatravaordenen, hvorved Kongen fik en forøget
Indtægt af 45000 Dukater alene fra A.;
Stormesteren D. Juan de Zúñiga blev Ærkebiskop af
Sevilla. — Ridderne, der skulde have fire
adelige Aner, maatte aflægge forskellige Løfter,
deriblandt at forsvare Dogmet om Maria’s
ubesmittede Undfangelse; 1540 fik de Lov til at
gifte sig. Ordenstegnet er et grønt Kors af samme
Form som Calatravariddernes, baaret i et grønt
Baand. Ordenen ophævedes 1808, og dens store
Ejendomme konfiskeredes; 1814 fik den nogle af
dem igen; siden har den fl. Gange været ophævet
og atter genoprettet i 19. Aarh. Sidst blev den
afskaffet 1873 af Republikken, men under
Alfons XII oprettedes den paa ny 1874.
E. G.
Alcaraz [-↱raþ], By i det sydøstlige Spanien,
Prov. Albacete, ligger 957 m o. H. ved
Nordfoden af Sierra de A. (1900) 21373 Indb. Ved
A. findes rige Zinkbjergværker.
H. P. S.
alcarraza [-↱raþa] er den ogsaa uden for
spansktalende Lande benyttede spanske
Betegnelse for en Kølebeholder.
Alcaudete [alka^u↱dætæ], By i Sydspanien, Prov.
Jaen, ligger 40 km SV. f. Jaen i en bjergfuld
Egn, der gennemstrømmes af smaa Tilløb til
Guadalquivir. (1900) 9883 Indb.
Alcázar [al↱kaþar] (arab. al Kasr ɔ: Slottet
ell. Borgen, portug. Alcacer) er Benævnelsen
paa Borge ell. Slotte fra Maurertiden i Spanien
og Portugal. Fl. af disse er fremragende Værker
af arab. Bygningskunst, f. Eks. den prægtige
A. i Sevilla.
Alcázar [al↱kaþar], Baltasar de, spansk
Lyriker (1530—1606), var først Militær, siden
Alcalde Mayor (Dommer) i Byen Molares. Som
Digter hørte han til den sevillanske Skole, der
blomstrede i sidste Halvdel af 16. Aarh., og
hans Begavelse gik nærmest i Retning af det
humoristiske. Cervantes roste ham paa Prent,
og man har ogsaa kaldt ham »den sevillanske
Martial«. Hans Digte er trykte dels i 32. Bd
af Rivadeneyra’s Biblioteca de autores españoles
(Madrid 1854), dels i Gallardo’s Ensayo de una
Biblioteca de libros españoles raros ó curiosos,
1. Bd (Madrid 1863). Samlede er de udg. af
Sociedad de bibliófilos andaluces (Sevilla 1878).
Der er fortræffelige Ting derimellem.
E. G.
Alcázar de San Juan [al↱kaþar-de-san-↱кwan],
By i Mellemspanien, Prov. Ciudad Real, ligger
148 km SSØ. f. Madrid i La Mancha. (1900)
11292 Indb. A. har Salpeterfabrikker og
Krudtværker. Byen har Navn efter sit gamle Slot
(arab. al Kasr, Slottet), der efter Maurertiden
blev et Hovedsæde for Johanitterridderne. Det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
