- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind I: A—Arbejdergilder /
437

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Alder - Alderamin, se Cepheus - Alderdomsforsikring

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

begynder at aftage straks efter Fødslen, en
Aftagen, der gradvis leder til dets Ophør, d. v. s.
til Døden.

Endnu kun et Par Bemærkninger med Hensyn
til andre Funktioner, hvis Udvikling staar
i snævrere Forhold til A.:

Muskelkraften tiltager med Alderen til
det 30. Aar. Medens Nytteeffekten af Benenes
Muskulatur ved et Spring mellem 10 og 12 Aars
A. er omtr. 26 kgm, er den mellem 14 og 16 Aar
52 kgm, mellem 16 og 18 Aar 72 kgm og mellem
20 og 25 Aar 85 kgm.

Stemmen tiltager med A. i Dybde. Medens
Drengens Brysttoner i 8—12 Aars A. ligger
mellem gis og d″ (Pigernes omtr. 2 Toner højere),
saa ligger Brysttonerne hos Manden mellem e
og e′ (for Kvinden mellem d og a′).

Uagtet Udviklingen af Kønsorganerne
allerede begynder tidlig, sker dog først den egl.
større Udvikling mellem 14. og 16. Aar, noget
tidligere for Kvindens end for Mandens Vedk.
Paa den anden Side vedligeholdes Mandens
Forplantningsevne ikke ubetydelig ud over
Kvindens.

Nervesystemet, navnlig Hjernen,
udvikler sig i Beg. meget hurtigt. Den største
Vægt naar denne i Reglen mellem 40 og 45 Aar,
men udgør selv da kun c. 1/40 (2,2 %) af
Legemsvægten, medens den hos den Nyfødte udgør ikke
mindre end c. 1/8 (12,3 %) af den samlede
Legemsvægt. I Oldingealderen undergaar den en
delvis Degeneration og bliver som Følge heraf
mindre, idet dens Ernæring formindskes, og den
faar et blegere og mere blodfattigt Udseende.
S. T.

Alder (jur.). Den Betydning som en
Persons A. har for hans retlige Stilling, kan
skyldes meget forskellige Hensyn. Eksempelvis kan
nævnes, 18. Aarh.’s Regel om, at den
Stavnsbundne for Værnepligtens Skyld skulde
forblive paa Godset fra sit 4. til sit 40. Aar, og
Reglen i Forordning af 11. Septbr 1839 § 15,
hvorefter Arvingerne kan erholde en bortebleven
Persons Formue, naar han, om han var i Live,
vilde være 90 Aar gl. Af de forskellige
Aldersklasser er det hovedsagelig Barndoms- og
Ungdomsperioden, for hvilke der, i andre Lande som
hos os, er givet særlige Retsregler. For gamle
Personer gælder der i vor Ret i Alm. det samme
som for alle andre voksne Mennesker; af noget
større Bet. er kun den særlige Bestemmelse, at
høj A. kan begrunde en Umyndiggørelse.
Derimod har de vigtige Bestemmelser, som
forudsætter ung A., deres Grund i den Unges
aandelige og legemlige Umodenhed. En Omtale af de
vigtigste herhen hørende Bestemmelser i dansk
Ret vil vise dette. I privatretlig Henseende
spiller her Begrebet Myndighed den største Rolle.
Herved forstaas Evnen til at forpligtige sig ved
egen Villieserklæring. Blandt de Unge er først
og fremmest netop de Umyndige (under 18 Aar)
og de Mindreaarige (mellem 18 og 25 Aar) at
nævne. De kan ikke optræde paa egen Haand,
fordi de ikke er tilstrækkelig aandelig
udviklede dertil. Af samme Grund er de, indtil
deres 18. Aar, undergivne Forældremagten,
saaledes at de ikke kan raade over deres Person,
saa lidt som over deres Formue, og paa den
ene Side af Forældrene kan kræve Underhold
og Opdragelse, paa den anden Side er undergivne
Forældrenes Opdragelses- og Revselsesret.
Dog kan den 15aarige træffe Bestemmelser af
retlig Bet. om Ligbrænding og borgerlig
Begravelse og vistnok ogsaa om alle sine
personlige Forhold i religiøs Henseende. Lgn. Hensyn,
som motiverer den omtalte Revselsesret, ligger
til Grund for den Hustugt, som Husbonden kan
udøve over Tyendet (mandligt under 18. og
kvindeligt under 16 Aar). Det er et Udslag af den
nævnte Forældremagt, naar Brudgom og Brud,
som endnu ikke er 25 Aar gamle, skal have
Forældrenes Samtykke til Ægteskabet. Som andre
Aldersgrænser, der ligeledes søger at udelukke
de aandelig umodne fra visse retlige Beføjelser,
kan nævnes, at Vidnet skal være 15 Aar,
Dommer, Værge og Kurator 25 Aar, at man skal være
18 Aar for at kunne oprette Testamente, og at
Valgret og Valgbarhed til repræsentative
Forsamlinger forudsætter en vis A. (til Rigsdagen
30, henholdsvis 25 Aar). Paa Strafferettens
Omraade faar A. Bet., idet den aandelige
Umodenhed udelukker ell. begrænser Tilregneligheden.
Derfor straffes efter dansk Ret Børn under 14
Aar slet ikke, medens unge Personer mellem 14
og 18 Aar for begaaede Forbrydelser vel er
(nedsat) Straf underkastede, men af Justitsministeriet
stedse kan fritages for Tiltale mod at
underkastes Værgeraadsforsorg. Paa lgn. Hensyn
hviler den gamle Regel, at Børn under 15 Aar
kun skal erstatte forsætlig forvoldt Skade. Men
ogsaa de Unges legemlige Umodenhed har
retlig Bet. Et Hensyn saavel til legemlig som til
aandelig Umodenhed tager Reglen om, at
Bruden skal være mindst 16, Brudgommen mindst
20 Aar gl. (Den skandinaviske Familierets
Ægteskabslovudkast 1913 foreslaar 18 og 21 Aar). Det
er derimod den legemlige Udvikling alene, der
begrunder Regler som dem om snævrere
Grænser for og Tilsyn med Børns og unge
Menneskers Arbejde i Fabrikker, om Værnepligtens
Begyndelse (med det 22. Aar) og om de Straffe,
som særlig vælges for Børn og unge Mennesker,
og som saa vidt mulig gives en opdragende og
legemsudviklende Karakter (se Strafanstalter).
Omvendt gives Straffen for ældre
Forbrydere mere og mere en ren præventiv Opgave.
I andre Lande gælder lgn. Regler i det store og
hele; men i det enkelte er der megen Forskel.
Denne Variation kan for sydligere Landes Vedk.
forklares af, at aandelig og især legemlig
Udvikling der foregaar hurtigere, men navnlig
beror den paa Grænsernes Vilkaarlighed. Den
menneskelige Udvikling foregaar ganske successive;
drager man nu skarpe Grænser mellem retlig
Modenhed og Umodenhed, er det, fordi man maa
have de faste Holdepunkter (f. Eks. ved
Afgrænsningen af de Valgberettigedes Kreds), men
Vilkaarligheden bliver Skyld i, at Grænsen kan
drages saa forskellig.
V. B.

Alderamin, se Cepheus.

Alderdomsforsikring. Lovgivningen havde i
største Delen af 19. Aarh. kun i ringe Grad taget
sig af Spørgsmaalet om gamle trængende
Personers Understøttelse uden for Fattigvæsenet.
En Forandring heri indtræder ved det tyske
Riges under 22. Juni 1889 gennemførte

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:46:50 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/1/0465.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free