- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind I: A—Arbejdergilder /
453

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Alenconkniplinger - Alentejo, se Alemtejo - Alepocephalidæ - Aleppi - Aleppo - Aleppopustel - Aleppoæbler, se Galæbler - Alercetræ

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Princip i Synden. Det er den fremtidige
Betragtning af Kirken som en hierarkisk
Frelsesanstalt, der her allerede er til Stede, og som
hos Augustin selv viste sine praktiske
Konsekvenser ved Anvendelsen af Herrens Ord, Luc.
14, 23: »Nød dem til at gaa ind«, paa udvortes
Tvangsforholdsregler for at føre de vildfarende
Faar tilbage til den ene saliggørende Kirkes
Skød. Det er kun den videre Gennemførelse
heraf, som er givet i Pavekirken, naar den
baade paa det Tridentinske og Vatikanske Koncil
har afsluttet sine Bestemmelser med
Forbandelser mod anderledestænkende (anathema sit),
naar den gennem Aarhundreder har øvet de
mest oprørende Mishandlinger (Inkvisition) over
for Kættere ell., hvad der er det samme, har
ladet Staten udføre dem efter sin Opfordring
og med sin udtrykkelige Billigelse, og naar den
endelig afviser al religiøs Tolerance som
ugudelig og absurd. Er den udvortes Forfølgelse end
standset i vore Dage, saa er det dog kun
Tidsforholdene, som her har udøvet en Tvang over
for Kirken; denne selv, som ikke kender til at
indrømme Fejl, hævder det bestandig som en
Uret, at Kirken ikke mere kan raade over
udvortes Magtmidler. Det er derfor ogsaa at
betragte som en inkonsekvent Tribut til den
naturlige Medfølelse, naar man fra kat. Side
har gjort en Adskillelse mellem de forsk.
Kættere, efter som nemlig nogle ved deres egen
Skyld er affaldne fra Kirken og haardnakket
har forsvaret deres Kætteri, og andre derimod
er opvoksede i Vildfarelsen, som de af
Uvidenhed, men i god Tro, har anset for Sandheden;
kun de første skal være fortabte, de sidste
derimod overgives til Guds Dom. En saadan
Adskillelse er hverken gennemførlig ell. i
Overensstemmelse med det kat. Kirkebegreb,
hvorfor den heller ikke kan faa anden Værdi end
som et privat Liebhaveri. Helt anderledes
forholder det sig med den protestantiske Kirke.
Idet der her fra Beg. af udtrykkelig er gjort
en Adskillelse mellem den ideale og den
bestemt fremtrædende Kirke, saa har man
dermed fraskrevet sig selv Retten til at udtale
nogen Fordømmelsesdom over andre Kirkesamfund
og andre Personer. Naar alligevel der af
og til er udøvet Intolerance her, da er det ikke
i Kraft af, men i Modstrid med Protestantismens
eget Princip. Kun i een Bet. kan den
protestantiske Kirke ikke afvise fra sig Prædikatet af
enesaliggørende, nemlig for saa vidt som den
er fælles med alle andre kristne Samfund om
at være en virkelig Aabenbaring for den
guddommelige Naade, der overalt er bundet til
den kristne Tro som Betingelse — altsaa som
Led af den hele kristne Kirke i Modsætning
til Hedenskab og Vantro. Men den Indvending,
som i saa Henseende vilde kunne rettes mod
Kirken for Snæverhed, maatte med det samme
blive en Indvending mod al positiv Religion,
ja mod enhver positiv personlig Sandhed
overhovedet, da enhver saadan nødvendig som sin
Revers kræver Indrømmelsen af det modsatte
som Usandhed.
F. C. K.

Alentejo [əlẽn↱tæзu], se Alemtejo.

Alepocephalīdæ [-fa-], lille, med Laksene
beslægtet Fam. af de fysostome Fisk, hvis
elleve Slægter udelukkende omfatter Dybhavsformer
med skælklædt ell. nøgen Krop, store
Øjne, svag Tandvæbning og mørke Farver;
Rygfinnen sidder langt tilbage, paa Halen, og ingen
Hudfinne bag den.
Ad. J.

Aleppi (Aulapolay), Hovedhavn i
Tributstaten Travankur i Præsidentskabet Madras i
Forindien, beliggende ved Malabar-Kysten, har
(1901) 24918 Indb. Den er Hovedstabelplads for
Produkterne fra Travankurs Skove og for Kaffe,
Ingefær, Peber, Kardemomme, Kokustrævler og
Kokusmaatter, i hvilken sidste Industri Byen
har fl. Fabrikker. Ved en Kanal er den
forbundet med den store Lagune, der ligger Ø.
f. Byen.
M. V.

Aleppo, ital. Navn for Haleb, Vilajet i
asiatisk Tyrki, omfatter det nordlige Syrien og
anslaas til c. 86600 km2 med c. 1 Mill.
arabisktalende Indb. Hovedstaden A. ligger ved den
lille Flod Kuveik (tyrk. Gök Su, Oldtidens
Chalus), 380 m over Havfladen, paa en
frugtbar Slette. Midt i Byen ligger paa en c. 65 m
høj Bakke et gammelt Kastel med et 20 m højt
Taarn. SV. for Kastellet ligger den smukke
Moské, Dshami ed Adlijeh. Desuden findes fl.
gamle Paladser, men ellers har Byen et moderne
Præg, idet et frygteligt Jordskælv, 1822,
ødelagde de fleste af de gamle Bygninger.
Gaderne er brolagte, og der findes fl. aabne
Pladser. Indbyggertallet anslaas til c. 120000, hvoraf
c. 20000 Kristne og 5000 Jøder. Den
frugtbare Omegn og Beliggenheden ved
Karavanvejene fra Middelhavet til Kurdistan,
Mesopotamien og Persien skaber Betingelser for en
betydelig Handel. Der udføres Galæbler, Farvestoffer,
Bomuld, Uld, Hvede, Tobak, Sesam-Olie
o. s. v. Der indføres Kolonialvarer og europ.
Industrivarer. Handelen med Udlandet
foregaar over Havnen Iskenderun (Aleksandrette).
Haandværket frembringer Silke- og Bomuldstøj
samt Lædervarer. A.’s Historie gaar tilbage til
den tidlige Oldtid. Byens gamle Navn var Chaleb
(Bibelens Helbon). Under Seleukiderne
kaldtes den Beröa, men efter at Araberne
havde erobret Syrien, kom det gamle Navn
(Haleb) atter i Brug. Under Korstogene naaede
Byen sin højeste Blomstring. I 13. Aarh. blev
A. to Gange ødelagt af Mongolerne, men rejste
sig hver Gang igen. Ved Opdagelsen af Søvejen
til Indien gik Handelen tilbage, men er dog
stadig af ikke ringe Bet.
M. V.

Aleppopustel ell. Aleppoknude er en i
nogle Egne af Syrien og Mesopotamien endemisk
Hudsygdom, der i Reglen angriber de Indfødte
i den tidlige Barndom samt saa godt
som alle Tilrejsende, og som ytrer sig som een
(sjældnere flere) omtr. nøddestor Knude, der
gaar over til urene, dybe Saar, som langsomt
heler med et indtrukket, ofte vansirende Ar.
Sygdommen har oftest sit Sæde i Ansigtet; efter
dens Afløb er Individet uimodtageligt for den,
saa den altsaa kun optræder een Gang hos
samme Person. Lign. ejendommelige Lidelser
er iagttagne i Algier (Biscra-Pustel) og i Indien
(Delhi-Pustel).
E. P-n.

Aleppoæbler, se Galæbler.

Alercetræ [a↱lærse-] faas af et i Chile
voksende Naaletræ, Fitzroya patagonica, hvis

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:46:50 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/1/0481.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free