Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Alexander den Store
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og Søn var i de flg. Aar mindre godt, da Filip
forskød Olympias; der kom dog en Forsoning
i Stand, inden Filip døde (336).
A.’s Herredømme og Makedoniens nyvundne
Magtstilling var ved Tronskiftet udsat for store
Farer, som det dog lykkedes ham at afvende ved
klog og energisk Optræden. Hellenerne, der
havde haabet at generhverve deres Selvstændighed,
maatte sende Gesandter til Korinth, hvor
det allerede af Filip planlagte Tog mod Persien
blev vedtaget og A. udnævnt til Overfeltherre;
kun Spartanerne holdt sig tilbage. For at sikre
Makedonien mod N. overskred A. i Foraaret 335
Balkan og nødte de omboende Stammer til at
bede om Fred; derpaa bragte han de andre
Nabofolk til Ro. Under hans Fraværelse havde
det Rygte udbredt sig i Grækenland, at han
var faldet i Kampen mod Illyrierne, og navnlig
Athen og Theben beredte sig med persiske
Subsidier til Opstand; men ganske uventet stod A.
foran Thebens Mure, og da hans Fredstilbud
afvistes, blev Theben taget med Storm, Byen
jævnet med Jorden og alle Thebanere med
Kvinder og Børn solgte som Slaver, 30000 i Tallet.
Thebens Skæbne bragte det øvrige Hellas til
Fornuft; Athenerne bad om Naade og fik
gunstige Vilkaar. A. anvendte Vinteren til
Rustninger og indsatte Antipatros til Rigsforstander
i Makedonien under sin forestaaende Fraværelse.
I Beg. af Foraaret 334 brød A. op fra
Makedonien; en Flaade paa 160 treradaarede Skibe
overførte Hæren, der talte 30000 Mand Fodfolk
og 5000 Ryttere, til Asien. Paa Marchen imod
Ø. mødte han ved Floden Granikos en
persisk Hær, bestaaende af 20000 Ryttere og et lige
saa talrigt Fodfolk, især gr. Lejetropper. Trods
Overgeneralen Parmenion’s Raad lod A. sin Hær
overskride Floden og storme den modsatte Bred,
hvor det persiske Rytteri var opstillet; han kom
selv fl. Gange i Livsfare og reddedes kun ved
Makedoneren Kleitos’ Bistand, men Sejren blev
afgjort Makedonernes, og hans eget Tab var
kun ringe. Sejren ved Granikos havde vigtige
Følger: Lydiens Hovedstad Sardes overgav sig
frivillig, og den persiske Besætning forlod
Efesos; derimod maatte Milet tages med Storm.
Medens den persiske Flaade trak sig tilbage til
Samos, opløste A. sin Flaade for ikke at splitte
sine Kræfter. Paa den fortsatte March gennem
Kystlandet mødte han alvorlig Modstand i
Halikarnassos, der kommanderedes af Grækeren
Memnon; denne saa sig dog nødsaget til at
lade Byen i Stikken og gik om Bord paa
Flaaden for at rette et Angreb paa Makedonien, der
kunde være blevet farligt nok, hvis ikke Døden
havde bortrevet ham. Efter Kariens Underkastelse
gik A. gennem Lykien og derpaa videre
mod N. og naaede ved Vintertid Frygiens
Hovedstad Gordion, hvor i Foraaret 333 alle
Troppekorpsene forenedes; derefter overskred
han Halys og rykkede gennem Kappadokien
frem til det kilikiske Pas, hvis Besætning
rømmede Indgangen. I Tarsos angrebes han af et
heftigt Feberanfald, men frelstes af sin Læge
Filippos.
Perserkongen, Dareios Kodomannos, havde
imidlertid opbudt en Hær paa c. 1/2 Million, og
medens A. langs Kysten drog videre mod S., var
den persiske Hær gaaet gennem det amaniske
Pas, hvor man ventede A.’s Fremrykning, og
stod paa den kun henimod 5 km brede Slette
foran Byen Issos, dækket af Floden Pinaros.
A. vendte øjeblikkelig om, gik i Fjendens
Paasyn over Floden og rettede et kraftigt Angreb
paa Persernes Centrum, saa at Dareios efter en
hidsig Kamp tog Flugten og først standsede
hinsides Eufrat (Novbr 333). Henved 100000
Barbarer nedsabledes; A.’s eget Tab var
ubetydeligt. Blandt Fangerne var Dareios’ Moder
Sisygambis og hans Dronning Stateira, som A.
behandlede med den største Hensynsfuldhed. Han
gik videre til Fønikien, hvor han kun ved Tyros,
der laa paa en Ø, mødte haardnakket Modstand;
men efter 7 Maaneders Belejring lykkedes det
ham at underkaste sig Staden (Aug. 332). I
Palæstina aabnede Jerusalem sine Porte, og efter
Erobringen af Fæstningen Gaza laa Vejen til
Ægypten ham aaben; Satrapen Mazakes overgav
ham Landet uden Sværdslag. Ægypterne, der
var forbitrede over det persiske Despoti, vandt
A. helt for sig ved at vise deres Guddomme
Ærefrygt; ligesom han i Jerusalem havde hyldet
Jahve, ofrede han her til Apis i Memfis, medens
der samtidig afholdtes Væddekampe i Gymnastik
og Musik efter hellenisk Mønster. Han lagde
Grunden til Alexandria og foretog derpaa en
Ekspedition til Ammon’s Helligdom i den libyske
Ørken, hvor Oraklet efter Sigende hilste ham
som Gudens Søn.
 |
| Alexander, Marmorhoved i British Museum. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
