Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Alexander den Store
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Dareios, hvis gentagne Fredstilbud A. havde
afvist, samlede i Foraaret 331 paa Sletten ved
Babylon sine Stridskræfter, der skal have
udgjort en Mill. Fodfolk og 40000 Ryttere. Fra
Memfis drog A. tilbage til Tyros og overskred
derpaa med 40000 Mand Fodfolk og 7000 Ryttere
Eufrat og Tigris; i Nærheden af det gamle Ninive,
ved Gaugamela, ikke langt fra Arbela, stødte
han sammen med Dareios. 1. Oktbr 331 stod
det afgørende Slag, som ved A.’s energiske
Indgriben endte med Makedonernes Sejr; Dareios
flygtede til Medien. Babylon overgav sig
frivillig, og A. lod de af Xerxes ødelagte
Helligdomme genopbygge; ogsaa Susa faldt uden
Vanskelighed i hans Hænder. Derpaa gik
Marchen til det egl. Persien. I Hovedstaden,
Persepolis, skal Byttet have beløbet sig til 120000
Talenter, og for at hævne Persernes Ødelæggelser
i Grækenland lod A. den gamle Kongeborg
gaa op i Luer. Først i Foraaret 330 kunde A.
fortsætte Forfølgelsen af Dareios, som endnu en
Gang agtede at prøve Krigslykken; men paa
Rygtet om A.’s Nærmelse flygtede han videre
og blev paa Flugten fængslet af Baktriens
Satrap, Bessos, der haabede at arve hans Magt.
Ved Budskabet herom fremskyndede A. sin
March og naaede de Flygtende; Bessos saarede
Dareios dødelig og fortsatte derpaa sin Flugt.
A. fandt kun Dareios’ Lig (Juli 330), som han
lod begrave i Persepolis under kongelige
Æresbevisninger.
A. betragtede sig nu som Dareios’ legitime
Efterfølger og vedblev derfor at forfølge hans
Mordere, der havde Tilhold i de nordlige
Provinser. Efter at have underkastet sig Hyrkanien
og Parthien brød han op til Baktrien, hvor
Bessos under Navn af »Kong Artaxerxes« havde
samlet sine Tropper, men maatte undervejs gaa
imod S. for at dæmpe en Opstand i det nylig
erobrede Arien, hvor Alexandreia Arion (nu
Herat) anlagdes; ligeledes besattes Drangiana
og Arachosien, i hvilket sidste Landskab et andet
Alexandria (nu Kandahar) kom til at bære hans
Navn. Ligestillingen med de undertvungne,
hidtil saa foragtede Orientalere og den asiatiske
Pragt, hvormed Kongen nu omgav sig, avlede
imidlertid Misfornøjelse hos de makedoniske
Stormænd, og da Parmenion’s Søn Filotas havde
fortiet en mod A.’s Liv rettet Sammensværgelse,
blev han som Medskyldig dømt til Døden af en
Krigsret og henrettet; kort efter blev Parmenion
ved Snigmord ryddet af Vejen i Ekbatana. Fra
Arachosien fortsattes Marchen mod N. til
Hindukush, som A. midt i Vinterens Hjerte (330—29)
overskred paa Stier, der naaede til en
Højde af c. 4000 m.; saaledes stod han uventet
i Baktrien, saa at Bessos maatte flygte mod N.
A. gik nu over Floden Oxos (Amu) ind i
Landskabet Sogdiana, hvor Bessos blev udleveret af
sine Hjælpere; A. lod ham piske og i Lænker
slæbe til Baktra. A. besatte Hovedstaden
Marakanda og gik videre til Floden Jaxartes (Sir);
paa det nordligste Punkt for Marchen anlagdes
det »yderste (ἐσχάτη) Alexandria«. Den
paafølgende Vinter (329—28) tilbragte A. i
Zariaspa, nær ved Baktra, hvor Bessos blev dømt,
lemlæstet og henrettet; ikke længe efter dræbte
A. ved et Drikkelag sin Redningsmand, Kleitos,
som havde tirret ham ved dristig Spot. 327
ægtede han den baktriske Fyrstedatter Roxane.
Den makedoniske Konge forvandledes mere og
mere til asiatisk Despot; selv af Makedonerne
forlangtes det ved Perserhoffet brugelige
Knæfald. En Slægtning og Discipel af Aristoteles,
Kallisthenes, der fulgte A. som Historiograf,
nægtede haanlig at vise ham denne Ære og blev
tillige med to Pager, der beskyJdtes for at have
sammensvoret sig mod Kongens Liv, dømt til
Døden.
Dels for at sysselsætte Makedonerne, hos hvem
Misfornøjelsen ulmede, dels for selv at vinde
større Berømmelse brød A. endnu 327 op med
120000 Mand Fodfolk og 15000 Ryttere for at
underlægge sig Indien. Efter at have
overskredet Indus mødte han Kong Poros, der med
en mægtig Hær, som bl. a. talte 180 Elefanter,
stod paa Hydaspes’ østlige Bred. I Maj Maaned
326 blev Poros overvundet og jaget paa Flugt,
men fik senere sit Rige udvidet tilbage og blev
en tro Vasal. Ved Hydaspes lagde A. Grunden
til to ny Stæder, Bukefala paa den vestlige,
Nikaia paa den østlige Bred; derpaa gik Marchen
imod Ø. over Akesines og Hydraotes til Hyfasis,
men inden denne Flod blev overskredet, vægrede
A.’s udmattede Tropper sig ved at følge ham
videre mod Ø. til Ganges-Flodens Opland,
hvortil hans Videbegærlighed og Ærgerrighed lige
mægtig drog ham. Da alle hans Overtalelser
intet frugtede, vendte han om i Efteraaret 326.
Medens A. med Kernen af Hæren indskibede sig
paa en Flaade, der stilledes under Nearchos’
Kommando, førte Krateros og Hefaistion hver
paa sin Bred af Hydaspes Hovedhæren imod S.;
i Mallernes Land mødte man alvorlig Modstand,
og A.’s eget Liv svævede i stor Fare. Da
Indus-Deltaet var bragt til Underkastelse, lod A.
Nearchos fortsætte Sejladsen langs Kysten,
medens han selv drog gennem Gedrosien, hvor
Hæren udstod frygtelige Savn og Lidelser, og
det tilgrænsende Karmanien, hvor han igen
forenede sig med Nearchos og Krateros. Flaaden
sejlede nu videre til Eufrats og Tigris’ Munding,
medens Hefaistion førte en Del af Hæren langs
Kysten til Landskabet Persis, hvorhen A. selv
med det adelige Rytteri og de Letbevæbnede
naaede gennem Bjergene. I hans Fraværelse
havde Satraperne i Persis og Susa gjort sig
skyldige i grove Misbrug; de blev begge
henrettede.
For at fremme Sammensmeltningen mellem
Orienten og Occidenten ægtede A. foruden
Roxane Dareios’ ældste Datter, Stateira (Barsine)
og Ochos’ yngste Datter, Parysatis; samtidig tog
80 makedoniske Stormænd og over 10000 andre
Makedonere sig persiske Hustruer, som A. gav
en rigelig Medgift. Men da han vilde lade 30000
Asiater oplære i makedonisk Krigskunst og
indrullere i Hæren, brød Misfornøjelsen ud i
aabent Oprør (Juli 324), og først da A. havde ladet
13 af de værste Urostiftere gribe og henrette,
angrede Makedonerne deres Opsætsighed og fik
Tilgivelse; 10000 Veteraner blev med rige Gaver
hjemsendte under Krateros. Medens A. i
Babylon rastløs syslede med Planer til
Samfærdselens og Handelens Fremme ved
Opdagelsesrejser, Havnebygninger og Anlæg af ny Veje
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
