- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind I: A—Arbejdergilder /
464

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Alexander I (Pávlovitsch), Kejser af Rusland (1801-25) - Alexander II (Nikolájevitsch), Kejser af Rusland (1855-81)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Begivenheder som Kotzebue’s og Hertugen af
Berry’s Mord skræmmede dog A. mere og mere,
især da han kom under stærk Indflydelse af
Metternich, og i Troppau (1820) undertegnede
han da Interventionsprincippet og tog 1821
Afstand fra den gr. Frihedskrig som en
Oprørsbevægelse. Fortvivlet over den Opposition, som
brød løs i Rusland, og over sine egne fejlslagne
Forhaabninger tog hans Karakter mere og mere
en verdensfjern Retning, og han overlod næsten
ganske Styrelsen til General Araktschejev,
en raa og brutal Karakter, som i mange Aar
havde haft en mærkelig Indflydelse paa ham.
De hemmelige Selskaber undertryktes,
oppositionelle Professorer bortjoges fra
Universiteterne, Censuren øvedes med Strenghed, og et
frygteligt Tyranni hvilede over Rusland i A.’s
sidste Aar. — Ægteskabet med Marie Louise
var tidligt blevet ulykkeligt, men fælles Ulykker
havde henimod 1825 bragt Ægtefællerne
nærmere, og i Efteraaret 1825 rejste de sammen
til Krim p. Gr. a. Kejserindens Svaghed. Her
blev A. imidlertid selv syg og døde uden længere
forudgaaende Sygdom »knust«, som han selv
sagde, »under en Krones frygtelige Byrde«.

A. var en høj, smuk Mand, elskværdig og
indtagende af Væsen, trofast i Venskab. I de
yngre Aar førte han et nydende Liv, senere
blev han tarvelig i sin Levemaade, umaadelig
flittig og under Indtrykket af de store
Begivenheder, de fejlslagne Forhaabninger og Anger
over Faderens Mord blev han melankolsk og
søgte Trøst i en tolstojsk Mysticisme. A.’s
ejendommelige Personlighed og hans overordentlige
Indflydelse i Verdenshistorien gør ham, trods
det, at han ikke var nogen større Begavelse,
til en af de interessanteste Skikkelser i
Napoleonstiden. Hans Indsats i Verdenshistorien er
ikke blot det reelle: Kampen mod Napoleon,
men ogsaa det ideelle: at han haaber og prøver
at gennemføre de store ideale Tanker, som
senere Tider kæmpede og kæmper for: Statsgrænsernes
Sammenfalden med Nationalitetsgrænserne,
Verdensfred og Voldgift. (Litt.: Bl.
Kildesamlinger fremhæves: »Briefwechsel König
Fr. Wilh.’s III und der Königin Louise mit Kaiser
A. I« [udg. af Bailleu, Leipzig 1900], og
Alexandre I et Napoléon d’après leur correspondance
[udg. af Tatistcheff, Paris 1891].
Hovedværket paa Russ. er Schilder, Imperator
A. Pjervui
[3 Bd, 2. Udgave, Skt Petersborg
1904—05]; Schiemann, »Geschichte Russl.’s
unter Kaiser Nikolaus I« [Bd I, »A. I und die
Ergebnisse seiner Lebensarbeit«, Berlin 1904];
Nic. Mikhailovitsch, L’empereur A. I [2
Bd, Skt Petersborg 1912 (ved dette Værk
saavel som ved Schilder’s mærkes det værdifulde
og skønt udførte Billedmateriale)]; P. Rain,
Un tsar idéologue. Alexandre I [Paris 1913]).
L. K.

Alexander II (Nikolájevitsch), Kejser
af Rusland (1855—81), f. 29. (17.) April 1818
som ældste Søn af Storfyrst, fra 1825 Kejser
Nikolaj I (Povlovitsch) og Charlotte (Alexandra
Feodorovna), Datter af Frederik Vilhelm III
af Preussen, d. 13. (1.) Marts 1881.

illustration placeholder
Alexander II.


A.’s Regeringstid med dens store og vigtige
Reformer, med den forbitrede Kamp mellem
Autokratiet og Revolutionen, mellem Reaktion
og Fremskridt betegner en af de betydningsfuldeste
Perioder i Ruslands Historie, og A.’s
Personlighed danner i denne det afgørende
Midtpunkt. Skønt uden overordentlig Intelligens
fremtræder han dog som en Hersker med betydelige
og fængslende Egenskaber. De aabenbare Modsætninger,
der synes at være mellem hans humane Anskuelser og
hans despotiske Regeringsforanstaltninger, de
paafaldende Svingninger i hans
Politik forklares uden Tvivl, ligesom for Onkelen
A. I’s Vedk., ved de vanskelige Konflikter og
Brydninger, han kom til at staa over for. — 1826 fik
han til Lærer den bekendte romantiske Digter
og Oversætter Schukovskij. Ved sin ideelle
og humane Livsanskuelse bidrog denne til at gøre
A. blød og medfølende af Gemyt, et Karaktertræk,
som ikke passede til den milit. Aand,
som Faderen ønskede at se ham besjælet af.
Han fik en fuldstændig milit. Uddannelse og
tog daglig Del i Øvelser og Parader, men trak
sig ret snart ganske tilbage fra praktisk
Militærtjeneste. Under fl. Regentskaber havde han
faaet Lejlighed til at lære Regeringens og
Administrationens store Brøst at kende og havde
Planer om at gennemføre store Reformer, saa
snart han kom paa Tronen. Da dette skete,
3. Marts 1855, ønskede han ivrig at faa en
fredelig Afslutning paa Krim-Krigen. I en
Proklamation udtalte han sit Haab om dennes
lykkelige Forløb, men han udtalte samtidig
som sin Hensigt at virkeliggøre Peter den
Stores, Katharina II’s og sin Faders Planer. Nogle
Maaneder efter Afgørelsen ved Sebastopol
(Septbr 1855) sluttedes Freden (Paris 1856), og
nu begyndte, for at fortsættes i de flg. 10 Aar,
den store Reformperiode, som er den
største og betydeligste siden Peter den Stores
voldsomme Brud med Ruslands gamle Udvikling
og Institutioner.

Faderens Bestræbelser for — med
Undertrykkelse af alle intellektuelle og politiske
Bevægelser — at gøre Rusland til en udelukkende
Militærstat havde lidt et forsmædeligt
Nederlag ved Krim-Krigen. Det russ. Folk forlangte
højlydt en radikal Forandring og liberale
Reformer i vesteuropæisk Aand, og en Mængde
Forslag til Forfatninger og Reformer indsendtes
til Kejseren. Men over for yderliggaaende Ideer
viste A. sig upaavirkelig og af en praktisk sund
Sans. Han bryder med Faderens Undertrykkelsessystem
over for Universiteterne, mildner
Censuren, giver Amnesti for dem, der endnu

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:46:50 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/1/0494.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free