Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Alexander I (Pávlovitsch), Kejser af Rusland (1801-25) - Alexander II (Nikolájevitsch), Kejser af Rusland (1855-81)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Begivenheder som Kotzebue’s og Hertugen af
Berry’s Mord skræmmede dog A. mere og mere,
især da han kom under stærk Indflydelse af
Metternich, og i Troppau (1820) undertegnede
han da Interventionsprincippet og tog 1821
Afstand fra den gr. Frihedskrig som en
Oprørsbevægelse. Fortvivlet over den Opposition, som
brød løs i Rusland, og over sine egne fejlslagne
Forhaabninger tog hans Karakter mere og mere
en verdensfjern Retning, og han overlod næsten
ganske Styrelsen til General Araktschejev,
en raa og brutal Karakter, som i mange Aar
havde haft en mærkelig Indflydelse paa ham.
De hemmelige Selskaber undertryktes,
oppositionelle Professorer bortjoges fra
Universiteterne, Censuren øvedes med Strenghed, og et
frygteligt Tyranni hvilede over Rusland i A.’s
sidste Aar. — Ægteskabet med Marie Louise
var tidligt blevet ulykkeligt, men fælles Ulykker
havde henimod 1825 bragt Ægtefællerne
nærmere, og i Efteraaret 1825 rejste de sammen
til Krim p. Gr. a. Kejserindens Svaghed. Her
blev A. imidlertid selv syg og døde uden længere
forudgaaende Sygdom »knust«, som han selv
sagde, »under en Krones frygtelige Byrde«.
A. var en høj, smuk Mand, elskværdig og
indtagende af Væsen, trofast i Venskab. I de
yngre Aar førte han et nydende Liv, senere
blev han tarvelig i sin Levemaade, umaadelig
flittig og under Indtrykket af de store
Begivenheder, de fejlslagne Forhaabninger og Anger
over Faderens Mord blev han melankolsk og
søgte Trøst i en tolstojsk Mysticisme. A.’s
ejendommelige Personlighed og hans overordentlige
Indflydelse i Verdenshistorien gør ham, trods
det, at han ikke var nogen større Begavelse,
til en af de interessanteste Skikkelser i
Napoleonstiden. Hans Indsats i Verdenshistorien er
ikke blot det reelle: Kampen mod Napoleon,
men ogsaa det ideelle: at han haaber og prøver
at gennemføre de store ideale Tanker, som
senere Tider kæmpede og kæmper for: Statsgrænsernes
Sammenfalden med Nationalitetsgrænserne,
Verdensfred og Voldgift. (Litt.: Bl.
Kildesamlinger fremhæves: »Briefwechsel König
Fr. Wilh.’s III und der Königin Louise mit Kaiser
A. I« [udg. af Bailleu, Leipzig 1900], og
Alexandre I et Napoléon d’après leur correspondance
[udg. af Tatistcheff, Paris 1891].
Hovedværket paa Russ. er Schilder, Imperator
A. Pjervui [3 Bd, 2. Udgave, Skt Petersborg
1904—05]; Schiemann, »Geschichte Russl.’s
unter Kaiser Nikolaus I« [Bd I, »A. I und die
Ergebnisse seiner Lebensarbeit«, Berlin 1904];
Nic. Mikhailovitsch, L’empereur A. I [2
Bd, Skt Petersborg 1912 (ved dette Værk
saavel som ved Schilder’s mærkes det værdifulde
og skønt udførte Billedmateriale)]; P. Rain,
Un tsar idéologue. Alexandre I [Paris 1913]).
L. K.
Alexander II (Nikolájevitsch), Kejser
af Rusland (1855—81), f. 29. (17.) April 1818
som ældste Søn af Storfyrst, fra 1825 Kejser
Nikolaj I (Povlovitsch) og Charlotte (Alexandra
Feodorovna), Datter af Frederik Vilhelm III
af Preussen, d. 13. (1.) Marts 1881.
Alexander II. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>