Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Alexander, Sir William, Jarl af Stirling, skotsk Digter og Statsmand (1567[?]-1640) - Alexander, Mrs., Pseudonym for Annie Alexander Hector, engelsk Romanforfatterinde (1825-1902) - Alexander-Archipelag - Alexander-Bjerge - Alexander fra Afrodisias - Alexander fra Hales - Alexander fra Tralles - Alexander Jannai - Alexander Jaroslavitsch Nevskij, Storfyrste i Rusland (1218-63) - Alexander-Nevskij-Kloster
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Alexander [ä£e↱gzandə], Sir William, Jarl
af Stirling, skotsk Digter og Statsmand (1567[?]—1640).
Som Lærer for Jakob VI’s Søn, Prins
Henry, knyttedes han til det skotske Hof og
senere til det engelske, da Jakob blev Konge i
England. Han steg til høje og indflydelsesrige
Stillinger, og fik 1621 overdraget Ejendomsret
og Raadighed over hele Kanada og Nova Scotia,
som han søgte at kolonisere. Senere blev han
Statssekretær for Skotland og udnævntes til Jarl
af Stirling. Han har skrevet 4 Monarchicke
Tragedies, som han selv kalder dem, forfattede i
Aarene 1604—07: Darius, Croesus, </i>The
Alexandraean Tragedy</i> og Julius Caesar; de er
skrevne paa rimede Vers med indlagte, rimede
Korsange. 1604 udgav han en Samling af
Sonetter og andre lyriske Digte, Aurora, for
hvilken en virkelig, ulykkelig Kærlighed ligger
til Grund; ved denne Samling tager han Plads
i Gruppen af Renæssancens Sonetdigtere. 1637
samlede han de fleste af sine Poesier i et
Foliobind under Titlen Recreations with the Muses.
Han synes at have været en ejendommelig,
djærv Karakter, og der er en vis ru Kraft over
hans Masser af Vers. — Hans Poetical Works
udkom samlede i 3 Bd 1870.
(Ad. H.) I. O.
Alexander [ä£e↱gzandə], Mrs., Pseudonym
for Annie Alexander Hector, engelsk
Romanforfatterinde (1825—1902). Af hendes
Produktion, der er meget stor, kan nævnes Mona’s
Choice, oversat paa Dansk som »Mona’s Valg«
(1888). En Række af hendes øvrige Romaner er
oversatte i forskellige danske Blade, navnlig i
»Berlingske Tidende«.
I. O.
Alexander-Archipelag er et Fællesnavn for
Øerne ved Kysten af Alaska mellem 54° 40′ og
59° 40′ n. Br. De er bjergrige og bebos af
Indianere. Navnet blev givet dem 1867 til Minde
om Kejser Alexander II.
Alexander-Bjerge, i det østlige Turkestan,
begynder mellem 42° og 43° n. Br. V. f.
Issykkul og strækker sig indtil Egnen om
Aulije-Ata mellem 72° og 71° ø. L. f. Grw.; i
Semenov hæver de sig til en Højde af 4680 m.
De danner Vandskellet mellem Tschus Bifloder,
Talas øvre Løb og Susamir.
M. V.
Alexander fra Afrodisias, omtr. 200 e. Kr.,
den betydeligste af de senere Fortolkere af
Aristoteles, Lærer i peripatetisk Filosofi ved
Universitetet i Athen under Septimius Severus
og Caracalla. Foruden en Række Kommentarer
til Aristoteles, af hvilke de til Analytica priora,
Topica, Meteorologica, de sensu og til
Metafysikken er bevarede, skrev han ogsaa fl.
selvstændige Skrifter (Scripta minora ed. Bruns.
Berlin 1887—92), af hvilke hans Psykologi er det
vigtigste og originaleste. Der haves ogsaa nogle
uægte Skrifter under hans Navn. I sin
Fortolkning af Aristoteles lægger han baade sund
Dømmekraft, Lærdom og Skarpsindighed for
Dagen; navnlig har han et skarpt Øje for
Forskellen mellem Platon og Aristoteles, som senere
Fortolkere i apologetisk Øjemed over for
Kristendommen er alt for tilbøjelige til at udviske.
J. L. H.
Alexander fra Hales, Franciskanermunk og
skolastisk Teolog, d. 1245. Han modtog sin
første Undervisning i Klostret Hales i Glocestershire,
studerede og lærte i Paris. Hans
Hovedværk er Summa universae theologiae (1. Udg.
Venedig 1475). Han benytter ikke alene Skriften
og Kirkefædrene, men ogsaa Aristoteles,
Araberne (Avicenna, Algazel og Averroës) og de
græske og latinske Klassikere; dog tør han kun
fastslaa som sikkert, hvad der finder Støtte i
Skriften og hos Kirkefædrene, alt andet er
Meninger. Han hædredes med Navnene »Den
uigendrivelige Lærer« og »Teologernes Konge«
og sammenlignedes med Augustin.
L. M.
Alexander fra Tralles, 6. Aarh. e. Kr.,
Forfatter af en medicinsk Encyklopædi i 12 Bøger
(udg. med en tysk Oversættelse og en fortrinlig
Indledning af Puschmann, Wien 1878—79).
Alexander Jannai (Jannæos = Jonatan), Søn
af Makkabæeren Johannes Hyrkan, blev, efter
at have siddet fængslet under sin Broder
Aristobul’s Regering, efter dennes Død gift med
hans Enke, Salma, og ophøjet til Jødernes Konge
og Ypperstepræst (103—76 f. Kr.). Han var
krigslysten og tapper, men drikfældig, raa og
hensynsløs. Indadtil var hans Regering meget
urolig. Siden Hyrkan’s Dage var Modsætningen
mellem Farisæerne og Sadducæerne traadt
stærkt frem, de første havde største Delen af
Folket paa deres Side. A. J. var forhadt af
Farisæerne. Da han havde Uheld i en Krig mod
Nabatæerne, benyttede Farisæerne Lejligheden
og rejste en forbitret Opstand; men da de kaldte
de gamle Fjender, Syrerne, til Hjælp, mistede
de deres Tilhængere, og A. J. tog en grusom
Hævn. Efter forskellige uheldige Kampe
lykkedes det ham at erobre Grænse-Egnene Ø. f.
Jordan, hvilket befæstede hans Stilling. Han døde
under Belejringen af en By i Østjordan-Landet.
J. P.
Alexander Jaroslavitsch Nevskij
[jara↱s£avit∫-↱njæfski], Storfyrste i Rusland (1218—63),
blev, da hans Fader, Jaroslav II, 1236 blev
Storfyrste i Susdal, Fyrste i Novgorod. 1247 arvede
han sin Fader og fik 1252 efter sin Broder
Andreas Fyrstendømmet Vladimir. Sit Tilnavn fik
han efter en heldig Kamp med Svenskerne ved
Njeva. Senere kæmpede han ogsaa lykkeligt mod
Sværdridderne. Han afviste Pave Innocens II’s
Forsøg paa at genforene den græsk-katolske og
romersk-katolske Kirke. Derimod anerkendte
han Tatarernes Overherredømme. Han regnes
til den russiske Kirkes største Helgener; Peter
den Store byggede Alexander Nevskij-Klostret
for ham og stiftede en efter ham opkaldt
Orden.
Alexander-Nevskij-Kloster [↱njæfski-] i
Skt Petersborg opførtes 1712 af Peter den Store
til ovennævntes Ære paa det Sted, hvor denne
havde overvundet de Svenske. Omsluttet af Mure
og Grave ligner det med sine mange
Bygninger og Haver en By for sig. Foruden det
egl. Kloster indeholder det Bolig for Skt
Petersborgs Metropolit, som tillige er Klostrets
Arkimandrit, det gejstlige Akademi, et gejstligt
Seminarium og 6 Kirker. I den ene af disse,
den store Trefoldighedskirke, hviler Alexander
Nevskij’s Ben, som førtes derhen fra Vladimir
30. Aug. 1724, paa hvilken Dag der aarlig
valfartes dertil.
L. M.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
