Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Alexander-Nevskij-Ordenen - Alexander-Ordenen, Skt - Alexander-Papegøje, se Papegøjer - Alexander-Sagnet - Alexander-Sarkofagen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Alexander-Nevskij-Ordenen [↱njæfski-],
høj russisk Orden, der blev stiftet 1722 af Peter
I til Ære for Storfyrst Alexander Nevskij og
første Gang blev uddelt 1725 af Katharina I til
Fyrst Menschikov. Ordenen, som kun har een
Klasse, gives til Belønning for civile og militære
Fortjenester.
Alexander-Ordenen, Skt, stiftet af Fyrst
Alexander I af Bulgarien 25. Decbr 1881, udvidet
14. Aug. 1888, er et hvidt emailleret Kors, som
bæres i rødt Baand. Ordenen har 6 Klasser med
og uden Sværd foruden en Medaille i Guld,
Sølv og Bronze.
H.-L.
Alexander-Papegøje, se Papegøjer.
Alexander-Sagnet. Alexander den Stores
eventyrlige Liv beskæftigede i høj Grad
Folkefantasien baade i Grækenland og i Forasien. I
den ved Alexander’s Virken skabte hellenistiske
Verden mødes græsk og orientalsk Aand, og
denne Kulturblanding satte ogsaa sit Præg paa
de Legender, der dannede sig om Alexander,
og som fik deres litterære Udformning i den
græske Alexander-Roman, hvis Forfatter
betegnes med Navnet Pseudo-Kallisthenes.
Alskens i Orienten kurserende Eventyr- og
Sagnmotiver, ogsaa mytiske Træk, er her
overførte paa Alexander, hvis Togter fører ham
ikke blot til alle den kendte Verdens Egne, men
ogsaa gennem Mørkets Land til Livets Kilde,
gennem Luftrummet, som han befarer i en
med Rovfugle forspændt Kasse, og ned paa
Havets Bund. Pseudo-Kallisthenes’ Roman er
opstaaet i Ægypten i Ptolemæer-Tiden, og
national-ægyptisk Paavirkning spores bl. a. deri,
at Alexander gøres til Søn af Ægypterkongen
Nektanebus. Pseudo-Kallisthenes’ Roman blev i
Beg. af 7. Aarh. e. Kr. med nogle Omarbejdelser
overført paa Mellempersisk. Denne Tekst er
tabt, men en syrisk Oversættelse deraf er
bevaret. Forskellig herfra er en kristelig, syrisk
Alexander-Legende, der ogsaa i Hovedsagen
bygger paa Pseudo-Kallisthenes, men har
optaget forskelligt andet orientalsk Sagnstof og
tillige indeholder historiske Reminiscenser fra
6. Aarh. e. Kr. Fra denne Legende, der bl. a.
er blevet behandlet af Jakob af Sarug, er
A.-S. kommet ind i Koranen, og i islamitisk
Omdannelse fortsætter det nu sin Tilværelse
gennem den arabiske og nypersiske Litteratur, idet
Koranens Antydninger suppleres med Traditioner,
der gaar tilbage dels til den persiske
Alexander-Roman, dels til de syriske Legender. I
den nypersiske Digtning er A.-S. udførligt
behandlet først af Firdusi i hans »Shahname«,
siden af Nizami, hvis »Iskendername« (ɔ:
Aleksanderbog) er gennemsyret med sufisk
Mystik. Ætiopiske Versioner af Pseudo-Kallisthenes
har givet Romanen en specifik kristelig Farve
og gjort Alexander til Apostel og Helgen.
Igennem Julius Valerius’ og Archipresbyter
Leo’s latinske Bearbejdelser af
Pseudo-Kallisthenes (henholdsvis 3, og 10. Aarh. e. Kr.)
er Alexander-Sagnet naaet til det middelalderige
Europa. Hertil slutter sig den fra 3. Aarh.
stammende Itinerarium Alexandri, der bygger
paa Julius Valerius, og den moraliserende
Fabel Alexandri Magni iter ad Paradisum. I 12.
Aarh. skrev i Frankrig Albéric de Besançon
(ell. Briançon) en chanson de geste over
Alexander-Romanens Indhold. Kun Beg. er
bevaret. Et fuldstændigt Haandskrift eksisterer af
et lidt yngre fr. Alexander-Digt, der gaar under
Klerk Simon’s Navn. Endnu i Slutn. af samme
Aarhundrede behandledes Alexander-Legenden
i et stort Heltedigt i 12-stavelses Vers
(hvorfra Verseformen »Alexandriner« har faaet sit
Navn) af Lambert le Tors, hvis Værk
omarbejdedes af Alexandre de Bernay.
Stoffet er naturligvis behandlet fuldstændig i
Riddertidens Aand. Til disse folkeyndede
Heltedigte kom i Begyndelsen af 13. Aarhundrede
to Fortsættelser: la Vengeance d’Alexandre
af Gui de Cambrai og Jean le Nevelois.
— I Tyskland blev Albéric de Besançon’s
Alexander-Digt oversat af Præsten
Lamprecht. — England, hvortil Romanen
maaske først blev indført fra Frankrig af den
franskskrivende Thomas af Kent (le
Roman de toute chevalerie), har frembragt flere
Alexander-Digte (Lyfe of Alisaunder, 13. Aarh.).
Ogsaa i Spanien og Italien har poetiske
Bearbejdelser af Alexander-Sagnet været populære,
ligesom der eksisterer middelalderlige slaviske
Bearbejdelser; til Czecker og Polakker fører
Traaden fra Vesteuropa, til Østslaverne fra
Byzanz. (Litt.: Spiegel, »Die Alexandersage
bei den Orientalen« [Leipzig 1851] og »Eranische
Alterthumskunde« II S. 582 ff.; Nöldeke i
»Denkschrift d. kais. Akad. der Wissenschaften«,
phil.-hist. Cl., Wien 1890; Arth. Christensen
i »Nord. Tidsskr. f. Filologi«, 3. Rk. XIX
S. 1 ff.; Friedländer, »Die Chadirlegende
u. der Alexanderroman« [Leipzig 1913]; P.
Meyer, Alexandre le Grand, Hist. de la
légende d’Alexandre en France [2 Bd, Paris
1886]).
A. C.
Af de nordiske Omdigtninger maa som de
vigtigste nævnes: Den islandske Alexander-Saga
fra 13. Aarh., tillagt Biskop Brand Jonsson (d.
1264), grunder sig paa en 12. Aarh.’s
Omdigtning af Curtius; den svenske Alexander-Krønike
fra c. 1380, forfattet paa Vers til Drost Bo
Jonsson, er efter Kallisthenes; en lidt senere
sv. Prosaoversættelse; fra 16. og 17. Aarh. haves
danske Oversættelser af begge Hovedskrifterne;
af disse har den norske Præst Johannes Sylvius
Haderslev’s (d. 1639) efter Curtius oftere været
trykt som Folkebog.
A. O.
Alexander-Sarkofagen, en stor Marmor-Sarkofag,
fundet 1887 tillige med en Række andre
af forskelligt Kunstværd i en dyb Klippegrav
i Sidon, nu bevaret i Museet i Konstantinopel.
Over- og Underdel er udhugne af hver sin
mægtige Blok af pentelisk Marmor, rigt udformede,
Underdelen med lgn. Leddeling som en ionisk
Søjlebasis, Overdelen formet som et Tempeltag,
endog med Gavlfigurer. Underdelens 4 Sider
bærer alle Fremstillinger i Højrelief;
Langsiderne viser Alexander den Store i Kamp
(Slaget ved Issos?) og paa Løvejagt, med
Makedonere og Persere, de øvrige Relieffer
Kampscener. Kompositionen paa Langsiden viser en
mærkelig Lighed med det bekendte Mosaik
Alexander-Slaget i Pompeji, vistnok p. Gr. a.
Paavirkning fra et fælles Forbillede. Det er
græsk, attisk Arbejde, nærmest i Tilslutning til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
