Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Alexandra-Nil - Alexandra Salome - Alexandre, Rabbi Aaron, tysk Skakspiller (»Fader A.«) (1766-1850) - Alexandresku, d. s. s. Alecsandresku - Alexandrette - Alexandri, d. s. s. Alecsandri - Alexandria
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Alexandra-Nil ell. Kagera, Flod i
Centralafrika, udspringer i Nærheden af Kiwu-Søen,
løber gennem den nordligste Del af Tysk
Østafrika og udmunder i Vestsiden af Victoria
Njansa paa eng. Territorium. Da den er det
betydeligste Tilløb til Victoria Njansa, betragtes
den som Regel som Nilens Kildeflod. — Den
blev opdaget 1862 af Speke, senere udforsket
af Stanley, der kaldte den A.
C. A.
Alexandra Salome (Salma), Alexander
Jannai’s Hustru, fik efter dennes Død Herredømmet
over Jøderne og gjorde sin ældste Søn Hyrkan
til Ypperstepræst. Belært af Erfaringen,
efter Overleveringen paa sin døende Mands Raad,
sluttede hun sig til Farisæernes Parti og
herskede i Fred 76—67 f. Kr. Hun hævdede
udadtil den Magt, hendes Mand havde tilkæmpet
sig. Den farisæiske Tradition saa en Guldalder
i hendes Regering. Efter hendes Død brød
Borgerkrigen løs mellem hendes Sønner,
Hyrkan II og Aristobul II, og snart var det forbi
med Makkabæernes Magt.
(V. O.) J. P.
Alexandre [alæk↱sã.drö], Rabbi Aaron,
tysk Skakspiller (»Fader A.«) (1766—1850). Han
har skrevet Encyclopédie des échecs (1837) og
Collection des plus beaux problèmes d’échecs
(1846).
Alexandresku, d. s. s. Alecsandresku.
Alexandrette (d. v. s. Lille-Alexandria), tyrk.
Iskanderûn ell. Skanderûn, den eneste tyrk.
Søhavn i det nordlige Syrien, ligger i Vilajetet
Adana paa en usund, sumpet Slette ved den sydlige
Bred af Alexandrette-Havbugten. A., der i sin
Tid var en betydelig By, har nu næppe 1500 Indb.;
ogsaa Havnen, der kan optage de største
Flaader, er forsømt. A., der kun har Bet. som
Ind- og Udførselshavn for Aleppo og hele
Nordsyrien, er Station for fr., eng. og russ.
Dampskibslinier; Handelen er overvejende i
eng. Hænder (Indførslen, mest Manufakturvarer,
beløb sig 1901 til c. 45 Mill. Kr., Udførslen til
c. 20 Mill. Kr.). Europæerne bor i den 15 km
derfra liggende smukke By Beilân med 2000
Indb. A. grundlagdes af Alexander den Store
til Minde om hans Sejr ved Issos (333 f. Kr.),
hvorfor den blev kaldet Alexandria ad Issum.
Her sejrede Mehemed Ali’s ægyptiske Tropper
13. Apr. 1832 over Tyrkerne.
Alexandri, d. s. s. Alecsandri.
Alexandria, af Arabere og Tyrkere kaldet
Iskenderié, Havnestad i det nordvestlige
Ægypten, beliggende paa den sandede Tange,
der skiller Middelhavet fra Kystsøen Mariut
(Oldtidens Mareotis), anlagdes 332 f. Kr. af
Alexander den Store, da han paa sit Tog til
»Jupiter Ammons Oase« kom forbi Stedet. En
lille, langstrakt Ø, parallel med Kysten, syntes
ham at afgive et fortrinligt Støttepunkt for et
stort Havneanlæg, naar den ved en Dæmning
forbandtes med Fastlandet. Denne Ø antog man
for den Ø, Faros, der omtales af Homer i
Odyssen (IV, 54—55) som liggende »foran
Ægyptens Flod«. Anlægget af Byen betroede han til
Arkitekten Dinokrates. Paa Stedet fandtes der
en lille, ægyptisk By, Rakotis, med en Grænsevagt.
I denne By fandtes en Helligdom for
Osiris, der senere blev ombygget; den kaldtes
af Grækerne Serapeion. Dens Plads maa uden
Tvivl søges i Nærheden af »Pompejus-Søjlen«.
A. blev snart en stor By med mange Indbyggere,
der strømmede sammen alle Vegne fra, bl. a.
fra græske Lande. Byen byggedes i Form af
en makedonisk Kappe (χλαμύς) og udmærkede
sig i Modsætning til de gamle græske Byer ved
snorlige, brede Gader, der skar hinanden i rette
Vinkler. Da Alexander var død 323 i Babylon,
blev Ptolemaios, Søn af Lagos, senere kaldet
Ptolemaios-Soter, Statholder og fra 306 Konge
i Ægypten. Han kaarede A. til sit Sæde.
Ptolemaios fik Alexander’s Lig ført til Ægypten og
bisatte det i A. i en prægtig, dertil særlig
opført Bygning, Sema ell. Soma. Han opførte
tillige det kgl. Palads paa den sydlige Side af
den østlige Havn i Nærheden af det Sted, hvor
indtil Slutn. af 1870’erne den af de saakaldte
»Kleopatra’s Naale«, der nu er i Amerika, stod
oprejst. Udmærkede gr. Kunstnere og mange
Lærde kaldtes af Ptolemaios til Byen, hvor han
begyndte at anlægge en stor Bogsamling; han
lagde rimeligvis ogsaa Grunden til det siden
saa berømte Μοτσεῖον (Museum), der dog først
kom til sin fulde Udvikling under hans
Efterfølger. Under Ptolemaios I kom mange Jøder
til A., hvor der indrømmedes dem et eget
Kvarter i den nordøstlige Del af Byen, en Slags
Forstad hinsides Kongepaladserne paa Lochias.
Under Ptolemaios I anlagdes rimeligvis ogsaa
den store Dæmning, der efter sin Udstrækning,
syv Stadier (omtr. 1300 m), kaldtes Heptastadion,
og som forbandt Øen Faros med det faste Land.
Paa den Maade dannedes der to store Havne,
den ene aaben imod NØ., der i vore Dage ikke
mere bruges, da Vandstanden er for lav, og
Havnen Eunostos, aaben imod V., som omtr.
svarer til A.’s nuv. Havn. Paa Heptastadiet
fandtes to Broer, under hvilke man kunde
sejle fra den ene Havn ind i den anden. I
Tidens Løb er en Del af de Bygninger, der hørte
til Heptastadiet, saaledes en stor Vandledning,
der førte Vand til Øen Faros o. s. v., styrtet i
Vandet og har opfyldt de inderste Dele af begge
Havne. Sand og Mudder er komne til, og paa
denne Maade er Heptastadiets Bredde vokset
saa meget, at det nu længe har dannet en mere
end 1 km bred Landstrækning, stor nok til at
bære de ældste og væsentligste Dele af det
nuv. A. For øvrigt omtales der, foruden disse
to store Havne, endnu to andre mindre, Kibotos
og den »Kongelige Havn«. De ny store Havne
drog hurtig mangfoldige Fartøjer til A., og
den ny By blev snart et Hovedsæde for Datidens
Verdenshandel. En gravet Kanal førte nemlig
fra Havnen Kibotos tværs igennem Byen til
Søen Mareotis, saaledes at det rige Ægyptens
Frembringelser med Lethed kunde bringes til
A., der snart blev Landets bedste Eksporthavn.
For at sikre Indsejlingen i den. store, østlige
Havn, der var temmelig smal, da en Halvø her
strakte sig ud fra Fastlandet i nordvestlig
Retning (Halvøen Lochias med en Del af de kgl.
Paladser, den nuv. Halvø Silsele), opbyggede
Ptolemaios II Filadelfos (286—247) paa den
østlige Spids af Øen Faros det berømte Fyrtaarn
af samme Navn, som i Oldtiden regnedes for
et af Verdens syv Underværker. Bygmesteren
var Sostratos fra Knidos, Dexiphanes’ Søn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
