Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Alexandria
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
som ogsaa drog Kristendommen ind i deres
Spekulationer. Imod Slutn. af 2. Aarh.
fremstod i A. Neoplatonismen med Ammonios
Sakkas; dens Blomstring tilhører 3. Aarh.
Kejser Septimius Severus, som i Ægypten
overvandt sin Modkejser, Pescennius Niger, gav 199
under et Besog i A. Staden et Senat og en
Municipalforfatning; men hans Søn, Caracalla,
gik i Modsætning hertil (215) frem med den
yderste Grusomhed imod Indbyggerne i A. for
at hævne sig for de Spotterier, som nogle
vittige Hoveder i Staden havde gjort ham til
Genstand for. Kristendommen gjorde stadig
Fremskridt, og i første Halvdel af 3. Aarh.
naaede den kristne alexandrinske Skole sin
højeste Blomstring med Klemens og Origenes.
For øvrigt mærkes A.’s Historie i 3. Aarh.
nærmest ved de blodige Kristenforfølgelser under
Decius (250) og Valerian (257) samt ved en
ødelæggende Pest under Gallienus. Hertil kom
endnu forsk. Usurpatorers Oprør; saaledes
rejste Achilleus sig imod Diocletian. Denne Kejser
belejrede og indtog Byen og gik frem med megen
Haardhed imod Befolkningen (296). Nogle Aar
senere viste han sig imidlertid mere
venligsindet, idet han under en Dyrtid ell. Hungersnød
lod uddele Korn til fattige Borgere.
Et Par Aar efter udbrød atter en voldsom
Kristenforfølgelse i A., men kort efter fik
Kristendommen Overtaget i Byen. Snart efter
udbrød i A. den arianske Strid (s. d.) mellem
Presbyteren Arius og Arkidiakonen, den senere
Biskop Athanasios. Denne Strid, som rystede
hele Kristenheden og førte til Kirkeforsamlingen
i Nikæa 325, fortsattes igennem et Par
Menneskealdre og gav Anledning til fl. Uordener i A.
For øvrigt var Byen i stadig Tilbagegang, og
under Theodosius var den fordum saa rige By
ikke i Stand til at udrede Udgifterne til
Oprensningen af Nilen og Kanalerne. Patriarken
Theofilos for frem med Voldsomhed imod de
hedenske Templer. Serapis’ Billedstøtte
ødelagdes 391; maaske blev Biblioteket ogsaa
tilintetgjort ved denne Lejlighed. Pøbelen i A.,
som nu var gaaet over til Kristendommen, tog
med Glæde Del i disse Plyndringer. Theofilos’
Efterfølger Kyrill førte Pøbelen først mod de
jødiske Synagoger og drev Jøderne ud af Byen,
hvorpaa det gik ud over de hedenske Lærde;
navnlig blev den lærde og skønne Hypatia stenet
til Døde af den rasende Pøbel (415). I øvrigt
betegnes det 4. og 5. Aarh. i A. navnlig ved
de idelige religiøse Stridigheder, der ofte
udartede til blodige Kampe. Flertallet af de
ægyptiske Kristne vilde nemlig ikke anerkende
Synoden i Kalkedon 451 og holdt fast ved
Monofysitismen; kun et Mindretal fulgte den
ortodokse Lære. Perserkongen Chosroes indtog A.
619, men behandlede for øvrigt de Kristne med
megen Mildhed. Da Araberne trængte ind i
Landet, var de fleste Ægyptere p. Gr. a. deres
Had til deres ortodokse græske Herrer ikke
langt fra at hilse dem som Befriere. Kun i A.,
hvor det ortodokse Parti var temmelig stærkt,
var Stemningen delt. Alligevel behandledes
Byen med stor Skaansel af Kaliffen Omar’s
Feltherre Amr-ibn-el-As, da han Decbr 641 drog
ind i Byen. Men A. mistede snart sin Rang
som Hovedstad, idet Landets Styrelse blev
forlagt til den ny grundede, for kristne Elementer
fri By, Fostat, senere til Kairo. I Middelalderen
gik Byen derfor stadig tilbage, Havnene sandede
mere og mere til. Ikke engang i Fatimidernes
Dage (969—1171), da Ægypten i øvrigt atter
blomstrede op, kunde A. komme til Kræfter.
Opdagelsen af Søvejen til Indien (1498) og af
Amerika gav endelig A. Dødsstødet. Under
Mamlukkerne forfaldt Kanaler og Havne
fuldstændig, og Ægyptens Forbindelse med Europa
gik nu alene over Rosette og Damiette. Ved
19. Aarh.’s Beg. var A., der engang havde talt
over 1/2 Mill. Indb., sunket ned til at være en
fattig By paa kun 5000 Indb.
Byens Fremgang i 19. Aarh. skyldes først
og fremmest den kraftige og energiske Mehemed
Ali, der 1819 begyndte Gravningen af
Mahmudije-Kanalen, som atter bragte A. i Forbindelse med
Nilen; 250000 Mennesker arbejdede paa den;
Bekostningen var 7 1/2 Mill. frc. Da han samtidig
lod den vestlige Havn forbedre, og da driftige
Handelsmænd fra Europa, Grækere, Italienere
o. a. foruden Syrere, Armeniere, Jøder, tog
Bolig i A., begyndte Ægyptens Handel snart atter
at tage Vejen over A. Ægyptens store,
materielle Fremskridt under Mehemed Ali kom
saaledes atter for en Del A. til Gode. De flg.
Vicekonger søgte ligeledes at hæve A. paa forsk.
Maade.
A. blev Udgangspunkt for det ægyptiske
Banenet og for Dampskibsforbindelsen med Europa,
Nordafrika og Amerika, ligesom ogsaa for
Telegrafforbindelsen med Udlandet. Forbindelsen
med Europa varetages af to Hoved-Telegraflinier.
1860 fik A. et Vandværk med et stort
Reservoir paa Højen Kom-ed-Dîk, Oldtidens
Paneion; 1865 oplystes Byen med Gas. Den indre
i Havn, omgivet af ny solide Kajer, i det hele
3 km lange, er 200 ha stor og har en Dybde
af over 8 1/2 m. Store Dampskibe kan lægge
til umiddelbart ved Bolværket; 1873 fuldendtes
en over 3 km lang Bølgebryder. Den derved
fremkomne 700 ha store ydre Havn har en
Dybde af 7—18 m. Et Fyrtaarn, nær Ras-el-Tin,
belyser Indløbet. I Nærheden ligger Khedivens
Palads og Byens tyrk. Kvarter. Byens hurtige
Udvikling fik en voldsom Standsning ved de
med Arabi Pasha’s Oprør flg. blodige Optrin i
A. 11. Juni 1882 og ved Bombardementet fra de
eng. Krigsskibe 11. Juli s. A. Mange europ.
Huse plyndredes af den muhammedanske Pøbel
og ødelagdes; over 400 Europæere blev myrdede.
Særlig gik det ud over Husene paa Mehemed
Ali’s Plads, midt paa hvilken hans Rytterstatue
findes, og paa hvilken de fleste europ. Konsuler
den Gang boede, ligesom ogsaa over de
tilstødende Gader. Kun den internationale
Domstols Palads skaanedes. Takket være
Engelskmændenes energiske Optræden vendte Ro og
Orden snart efter atter tilbage i Ægypten, og
A. begyndte hurtigt igen at gaa stærkt fremad.
Et nyt Kvarter med mange Pragtbygninger
rejste sig i den østlige Del af A. Her byggedes
ogsaa et nyt stort Hospital, der i mange Aar
styredes af Schweizeren, Schiess-Pasha, og
Museet, hvis Skaber var Giuseppe Botti. Det styres
nu af Dr. Breccia, der har udg. en Del af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
