- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind I: A—Arbejdergilder /
480

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - alexandrinske Kodeks - alexandrinske Krig, se Cæsar - alexandrinske Tidsalder - alexandrinsk Filosofi, se Filon og Ny-platonismen - alexandrinsk Skole - Alexandrit, se Chrysoberyll - Alexandropol - Alexandros, gr. Form for det latinske Navn Alexander - Alexandros, se Paris - Alexandrov - Alexandrovsk - Alexandrovskaja Staniza - Alexandrovsk Gruschevskij

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Lukaris, der ønskede Union med de protestantiske
Kirker, skænkede det til Karl I. Haandskriftet,
der maa være af ægyptisk Oprindelse, har føjet
ukanoniske Skrifter til de kanoniske; til ny Test.
slutter sig saaledes det saakaldte 1. Klemens
Brev og noget af det 2. — For gl. Test. indtager
a. K. en betydningsfuld Plads blandt Septuagintas
Tekstformer; men dens ny Test. staar langt
under Codex Vaticanus og Codex Sinaiticus, og
tilmed mangler en Del Blade.
H. O.

alexandrīnske Krig, se Cæsar.

alexandrīnske Tidsalder kalder man det
Tidsrum af det græske Aandslivs Historie, der
begynder ved Grækenlands politiske Underkuelse
og særlig er knyttet til Ptolemæernes
Hof i Alexandria, efter hvilken By Navnet er
taget.

alexandrinsk Filosofi, se Filon og
Nyplatonismen.

alexandrinsk Skole kaldes den teologiske
Retning i Oldkirken, der udgik fra
Kateket-Skolen i Alexandria, og hvis Stiftere og
Hovedmænd var Pantænos, Klemens og Origenes.
Kateketskolen træffer vi først i fuld Virksomhed
i Slutn. af 2. Aarh., men man har villet føre
deri helt tilbage til Evangelisten Johannes
Markos; den forsvinder i Slutn. af 4. Aarh. Det
rige videnskabelige og religiøse Liv, som rørte
sig i Alexandria, og som gav sig Udslag i et
storslaaet Forsøg paa at forene Religion og
Filosofi, fra Grækernes Side i Nyplatonismen,
fra Jødernes i Filons Spekulation, kunde ikke
andet end paavirke de Kristne der. Hvis
Kristendommen ikke skulde nøjes med at være en
Religion for de lavere Klasser alene, maatte
den kristne Menighed være betænkt paa,
hvorledes den skulde kunne tilfredsstille de
Dannedes religiøse og videnskabelige Trang, og den
oprettede Kateket-Skolen, hvor dannede
Hedninger undervistes i Kristendommen, men snart
flokkedes ogsaa unge Kristne, baade Mænd og
Kvinder, om de berømte Lærere, og efterhaanden
toges der nærmest Sigte paa at uddanne
Præster. Undervisningen, som stod under
Biskoppens Tilsyn, meddeltes gratis i Lærernes
Hjem ved Foredrag og Samtaler, der drejede
sig om kristelige og filosofiske Spørgsmaal og
tit varede fra Morgen til Aften. Kateket-Skolens
Bet. for Kristendommens Sejr over den gamle
Verden er umaadelig. Den overvandt i 3. Aarh.
videnskabelig Polyteismen, idet den tillige
bevarede det værdifulde i den græske Videnskab
og Kultur. Ligesom den romerske Menighed
bevarede det gamle Roms Statsforfatning,
bevarede den a. S. den antikke Filosofi. Medens de
kristne Apologeter tidligere havde brugt denne
for dermed at gendrive Hedenskabet og
Kætterierne, brugte den a. S. den som et Middel til
at trænge dybere ind i Kristendommens
Sandheder. Den forsøgte at forsone Videnskaben med
Troen, den højeste Kultur med Evangeliet, og
det paa Kirkens Grund i Modsætning til
Gnosticismens Forsøg i samme Retning. Det
Overleverede underkastedes en kritisk-historisk-eksegetisk
Behandling, samtidig med at det
bearbejdedes filosofisk og tilpassedes efter de
Dannedes Bevidsthed. I Alexandria blev den Kristne
en Græker for Grækeren og vandt derved Grækeren.
Den ældre a. S. (Origenes) gav ved
Hjælp af den græske Filosofi den første
kristelige Dogmatik, ud fra hvilken den yngre
Skole (i 4. Aarh. Athanasios, i 5. Kyrillos) gav
vægtige Bidrag til Besvarelsen af de trinitariske
og kristologiske Spørgsmaal, og det var under
Kampen mellem den og den antiochenske Skole,
at den oldkirkelige Dogmedannelse foregik (se
Antiochensk Skole). (Litt.:
A. Harnack, »Lehrbuch der Dogmengeschichte« I,
Side 547—604 [1888—90]).
L. M.

Alexandrit, se Chrysoberyll.

Alexandropol [aljeksan↱dråpå£], tidligere
Gumrij, By i Guvernementet Erivan af det
russiske Statholderskab Kaukasien, ligger paa
en træløs Højslette ved Vejen fra Erivan
til Kars. Den er af Betydning som Fæstning
og afgiver en rummelig Vaabenplads for
10000 Mand. A. har 5 Kirker, 6 Karavanseraier
og (1910) 37000 Indb., der driver en betydelig
Silkeindustri. 30. Oktbr 1853 blev Tyrkerne her
slaaede af den russiske General Barjatinsky.
Fra A. rykkede 1877 Russerne med deres
Hovedmagt frem mod Kars og Erzerum.
M. V.

Alexandros, gr. Form for det latinske Navn
Alexander.

Alexandros, se Paris.

Alexandrov [alje↱ksandråf], By i det russ.
Guv. Vladimir, Knudepunkt paa Jernbanen
Moskva-Jaroslav, har (1904) 7000 Indb. og driver
Staalindustri. I det berømte Nonnekloster i A. er
Peter den Store’s to Søstre, Marfa og Feodosia,
bisatte. Zar Ivan den Skrækkelige opholdt sig
gerne i A. (Alexandrovskaja Sloboda) og anlagde
her et Bogtrykkeri, det første i Rusland.
G. Ht.

Alexandrovsk [alje↱ksandråfsk], Kredsstad
med en lille Fæstning i det russiske Guv.
Jekatarinoslav ved Floden Dnjepr, ndf. Faldene, ved
Jernbanen Charkow-Sebastopol, har (1904)
23000 Indb. og driver betydelig Kornhandel.
Varerne fra Landets Indre indskibes her paa
Dnjepr.
G. Ht.

Alexandrovsk [alje↱ksandråfsk], russ. Koloni
og Fort ved den lille Flod Nerlas Udløb i
Kastris-Bugten i det østsibiriske Kystdistrikt, lige over
for Øen Sachalin, har en god Havn, Magasiner,
et Hospital, og driver en livlig Handel, navnlig
med Kalifornien. I Nærheden ligger Militærstationen
Kastris.

Alexandrovsk [alje’ksandråfsk], ny By i det
nordlige Rusland, Guv. Archangelsk, ligger 310 km
NV. f. Archangelsk under 69° n. Br., ved den isfri
Kola-Bugt, der er en Fjord fra det nordlige
Ishav. A., der ligger ved Katharina-Havnen, som
man har projekteret omdannet til befæstet
Krigshavn, anlagdes 1895 paa Foranledning af den
daværende Guvernør Engelhardt og blev indviet
6. Juli 1899. A. har en zoologisk Station for
Ishavsundersøgelser.

Alexandrovskaja Staniza [alje↱ksandråfskkaja-], By i det russisk-kaukasiske Guv. Stavropol,
ligger ved Tumuslovka (Biflod til Kuma) i
320 m’s Højde og har (1885) 8700 Indb., der
driver en betydelig Frugtavl.

Alexandrovsk Gruschevskij [alje↱ksandråfsk-gru↱∫efski]
opr. en Kosaklandsby i det
sydlige Rusland, det Don’ske Distrikt, ligger 30

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:47 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/1/0512.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free