Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Alfeios - Alfeld - Alfenid ell. Christofle-Metal, galvanisk forsølvet Nysølv (s. d.) - Alfer - Alfieri, Cesare, Marquese di Sostegno ital. Statsmand (1799-1869) - Alfieri, Carlo Alberto (1827-1897) - Alfieri, Vittorio, ital. Digter (1749-1803)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
forenes. Efter at have forladt Arkadien løber
A. mod V. gennem Elis og falder ud i det
ioniske Hav. I Elis optager den Bækken Kladeos;
paa dens nordlige Bred, i Vinklen mellem de
to Strømme, ligger Zeus’ hellige Sted Olympia.
— Flodens ejendommelige Natur, tilfældige
Navneligheder o. l. synes at have været Anledningen
til den antikke Folketro, at A. fortsatte sit Løb
under Havet og atter kom frem i Kilden
Arethusa paa Øen Ortygia ved Syrakus. Fablen
var i Oltiden saa alm. udbredt, at Geografen
Strabon (p. 271) fandt det Umagen værd at vise
dens Urimelighed. Den har affødt en sagnagtig
Fortælling om A.’s Elskov og Forvandling. Det
hed sig, at A. var en Jæger, der forfulgte
Nymfen Arethusa. Da hun søgte at undgaa
hans Efterstræbelser og flygtede over til
Sicilien, blev hun forvandlet til den nævnte Kilde,
A. til Floden af samme Navn.
C. B.
Alfeld [↱al-], Ahlfeld, By i Preussen, Prov.
Hannover og Regeringsdistrikt Hildesheim,
ligger 19 km SSV. f. Hildesheim ved Leine og ved
Banen fra Kassel til Elze. (1910) 6421 Indb.
A. har et gammelt Raadhus og et
Lærerseminarium, Fabrikation af Papir, Cement,
Støbegods og Maskiner samt Handel med
Kanariefugle.
Alfenid ell. Christofle-Metal, galvanisk
forsølvet Nysølv (s. d.).
Alfer, rettere Alver, overnaturlige
Smaavæsener, der efter nordisk Folketro færdes i
den lavere Luft nær ved Jorden ell. Vandet. I
nyere Dansk og Svensk er Alf laant fra
norsk-islandsk Alv og tysk Alf; den folkelige Form er
Elv (Ellefolk); af Personnavne ses, at de
nordiske Sprog opr. har haft en Hankønsform
Alv og en Hunkønsform Elv. A. nævnes ofte
som Væsener, der opholder sig sammen med
Aserne; Alfheim er Frey’s Bolig. »Snorra
Edda« gør Forskel paa de i Jorden boende
Svartalfer og de himmelske Lysalfer;
i Folketroen kendes disse Betegnelser ikke. Om
deres Forhold til Menneskene se Elverfolk.
I oldnordisk Navnegivning spiller A. en vis
Rolle: Alfgeir ɔ: Alfe-Spyd, Alfkel af Ketel,
egl. en Kedel, Gandalf ɔ: Troldalf, o. s. v., og
især selve Navnet Alf.
A. O.
Alfieri, 1) Cesare, Marquese di Sostegno
ital. Statsmand (1799—1869), Slægtning af
Vittorio A. Han var fl. Aar Diplomat og blev
1831 kaldt til Turin af Carl Albert; han
sluttede sig her til Cavour og andre Fremskridtsmænd.
Som Præsident for Reformkommissionen
gjorde han sig særlig fortjent af Universitetsvæsenet.
Efter Nederlaget ved Custozza var
han en kort Tid Ministerpræsident, senere
Præsident i Senatet, men nedlagde dette Embede
1860.
2) Carlo Alberto, foregaaendes Søn
(1827—1897), var 1857—70 Medlem af Deputeretkammeret
og siden af Senatet. Han optraadte
for Adskillelse af Stat og Kirke og var Hovedstifter
af Scuola di scienze sociali i Firenze, som
efter hans Fader fik Navnet Institutione Cesare
Alfieri. Som Ven af franske Videnskabs- og
Statsmænd skrev han fl. Skr. mod Tripelalliancen.
Alfieri, Vittorio, ital. Digter, f. i Asti i
Piemont 17. Jan. 1749 af en rig, adelig Familie,
d. 8. Oktbr 1803 i Firenze; Faderen, Antonio A.
døde Aaret efter Vittorio’s Fødsel. Sønnen viste
allerede som Barn en heftig og melankolsk
Karakter, han var sygelig, og hans Opdragelse
forsømtes; den Undervisning, han fik ved »Akademiet«
i Turin, duede ikke meget, og hans Stivsind
skaffede ham mange haarde Timer. 1766 begyndte
han en Rk. Rejser, først til Italiens vigtigste Byer,
derpaa omkr. i Europas forsk. Lande: Frankrig,
Holland, England. Tyskland, de skandinaviske
Lande, Rusland, Spanien og Portugal,
iagttagende og modtagende Indtryk. Undertiden
førte han et temmelig vildt Liv paa disse
Rejser, og en Kærlighedshistorie med en gift Kone
i London og en Duel med hendes Mand vakte
Skandale. England og Holland tiltalte ham
mest, men Frankrigs Hovedstad forekom ham
som en »stor Kloak«; den »filosofiske Klytemnestra’s«
(Katharina II’s) Rusland fyldte ham med
Afsky, og det samme var Tilfældet med
Frederik II’s Militærstat, medens Opholdet i
Danmark var ham meget behageligt, efter at han
havde forladt »den preussiske Kaserne«. A.’s
Karakter udvikledes efterhaanden i Retning af
Fasthed og Stolthed, og lidenskabeligt Had til
al Despotisme blev et fremtrædende Træk hos
ham. Hans Ærgerrighed vaagnede, han skammede
sig over sin Uvidenhed og kastede sig
over Studiet af Latin, den nyere filosofiske og
poetiske Litt., men navnlig Italiens klassiske
Digtning. Hidtil havde han nemlig kun talt
Fransk og en norditaliensk Dialekt, men nu
fra sit 25. Aar vilde han rigtig italienisere sig,
især ved at omgaas med Toskanere; thi i
Toskana taltes det bedste Italiensk. Men hvad
der især (fra 1777) gav hans Liv en helt ny
Retning, var hans dybe Kærlighed til Grevinde
Louise Albany, f. Stolberg, gift med den
fordrukne og brutale »Prætendent« Karl Edvard
Stuart. Fra de tre Aar, han opholdt sig i
Firenze, hvor Grevinden boede, daterer en stor
Del af hans Tragedier sig. 1780 opnaaedes
Skilsmisse mellem Stuart og hans Gemalinde; nogle
Aar efter mødtes hun og A. i Elsass, og de
levede sammen lige til hans Død, dels paa
Rejser, dels i Firenze. A. saa i Paris Beg. af
den store Revolution; men dens Udskejelser,
for hvilke han nær selv var blevet et Offer
1792, var hans idealistiske, aristokratiske
Republikanisme i højeste Grad imod, og da han
var sluppet bort fra den »tragiske Farce«, skrev
 |
| V. Alfieri. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
