Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Algardi, Alessandro, ital. Billedhugger og Bygmester (1602-54) - Algarobas, se Hymenaea - Algarobilla - Algarotpulver - Algarotti, Francesco, ital. Forf. (1712-64) - Algarve - Algau - Algazel, arab. Filosof (1059-1111) - Algebra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i Rom) i Barokstil samt udført forskellige
dekorative Arbejder.
A. Hk.
Algarobas [sp. alga↱råwas], se Hymenaea.
Algarobilla [sp. algarå↱wilja] er
Bælgfrugterne af forskellige Arter Cæsalpinia, Acacia og
Prosopis. Selve Bælgen indeholder indtil 70 %
af et i Vand letopløseligt Garvestof (som ikke
findes i Frøene), og Frugten finder paa Grund
heraf Anvendelse til Sortfarvning og til
Garvning.
K. M.
Algarotpulver, Livsmerkur, er et
Antimonoxyklorid, der udskiller sig som et hvidt
Bundfald, naar en Opløsning af Antimontriklorid
hældes i en større Mængde Vand. Det
fremkalder selv i ringe Doser stærke Brækninger og
benyttedes tidligere i Lægevidenskaben. Det er
opfundet af Algarotto (d. 1604), en italiensk
Læge.
E. K.
Algarotti [↱råt.i], Francesco, ital. Forf.
(1712—64). Han studerede Naturvidenskab og
Matematik, men tillige Kunst. Sin meste Levetid
tilbragte A. uden for sit Fædreland, dels i
Frankrig og England, dels i Rusland og
Tyskland, mest i det sidstnævnte Land. Kurfyrst
August III af Sachsen overdrog ham at købe
Kunstværker i Italien til Dresden-Galeriet, og
Frederik II af Preussen, ved hvis Hof han
levede i længere Tid, gjorde ham til Greve og
Kammerherre. A. har skrevet meget, ogsaa
Digte; desuden gav han sig af med Tegning og
Kobberstikkerkunst. Som Skribent var han
stærkt paavirket af Voltaire og Encyklopædisterne,
og han behandlede de mest forskelligartede
Emner, som Musikkens Historie og
Væsen, Newton’s fysiske Teorier, Krigskunsten,
Malerkunsten, Arkitekturen o. s. v. Sproget i
hans Værker er klart og livligt, men ikke videre
rent Italiensk, da det vrimler af Gallicismer.
Blandt hans Skrifter er at fremhæve: Il
Newtonianismo per le dame, der virkelig fortjener
Navn af en populær, filosofisk Bog, Il Congresso
di Citera, som er en Efterligning af Montesquieu’s
Le temple de Gnide, og Lettera sulla Russia,
forfattede paa en Rejse i dette Land. A.’s
samlede Værker i 17 Bd udkom i Venedig 1791—94.
(Litt.: C. Berardi, Dell’opera poetica di
F. A. [Bozzoli 1902]).
(E. G.). E. M-r.
Algarve, den sydligste og mindste Prov. i
Portugal, begrænses mod S. af Spanien, hvorfra
den skilles ved Floden Guadiana, mod N. af
Alemtejo og i øvrigt af Havet; Arealet er 5019
km2 med (1900) 255191 Indb. Den nordlige Del
opfyldes af A.’s Bjerge, der er bygget op af
krystallinske Skifre, Granit og palæozoisk
Sediment og ligesom en Mur skiller A. fra Alemtejo.
Det vigtigste Drag i Bjergene er Serra de
Monchique. Mod S. sænker de sig terrasseformigt
og gaar over i et Bakkelandskab (Barrocal), der
atter afløses af den en Snes km brede Kystslette
(Beiramar). Det subtropiske Klima mildnes af
de friske Søvinde. Kun Serra de Monchique har
store Kastanieskove. I øvrigt er Bjerglandet
dækket af stedsegrønt Krat, ell. det er øde og
nøgent. Kystlandet og Dalstrøgene er frugtbare
og veldyrkede med Hvede, Vin, Oliven,
Johannesbrød, Figen, Mandler og Orange.
Befolkningen, der endnu minder om sin delvise
arabiske Afstamning, er bekendt som dygtige
Søfolk og Fiskere og for deres traditionelle
Fjendskab mod Spanien. Foruden Agerbrug,
Kvægavl og Fiskeri drives Udvinding af Havsalt.
Provinsen falder kun i eet Distrikt, Hovedstad er
Faro. — A., der endnu kaldes Kongerige, var
engang Centrum for et Maurerrige, der strakte
sig mod N. til Tejo og mod Ø. til Almeria og
desuden omfattede en Del af Marokko. Først
1253 kom A. helt ind under Portugal.
H. P. S.
Algau (Algäu, Allgäu [↱algå^y]) er i snævrere
Forstand Amterne Immenstadt og Sonthofen i
det sydvestlige Bayern; i videre Forstand
omfatter det den sydvestlige Del af det bayerske
Regeringsdistrikt Schwaben med tilgrænsende
Dele af Württemberg og Tyrol, det gamle
Albigan. A. er opfyldt af Algauer-Alperne, en
Del af de nordlige Kalkalper, og
gennemstrømmes af øvre Iller og Lech (til Donau) samt
Bregenzer Ach og Argen (til Boden Sø).
Beboerne driver udmærket Kvægavl og Skovbrug
G. Ht.
Algazel, arab. Filosof (1059—1111),
studerede i Nisabur og blev derefter Professor
ved det af Nizam-el-mulk oprettede Universitet
i Bagdad; han nedlagde sit Embede efter faa
Aars Forløb og førte et omvandrende Liv, indtil
han døde i sin Fødeby Tus. A.’s filosofiske
Udvikling førte ham gennem Tvivlen om
Erkendelsens Mulighed til at blive en begejstret
Tilhænger af Sufismens Mystik. Af hans talrige
Skrifter er kun enkelte udgivne, deriblandt hans
Hovedværk »Gendrivelse af Filosofferne«, mod
hvilket Averros forfattede et Modskrift. (Litt.:
Brockelmann, »Gesch. der arab.
Litteratur« I, 419).
J. Ø.
Algebra [↱al-] en Del af den rene Matematik.
Navnet stammer fra Arabisk, hvor Al gebr wal
mokâbala betyder Fuldstændiggørelse og
Sammenligning, hvorved der sigtes til Omflytning af
Leddene ved en Lignings Opløsning; Araberne
forstod ved A. Læren om Ligninger, og om
denne drejer sig største Delen af, hvad der
senere har baaret Navnet A. — A. udvikler
og fuldstændiggør Læren om de aritmetiske
Operationer og har til dette Brug indført et
Tegnsprog, der indeholder Tegn for
Regneoperationerne og for de indgaaende Størrelser
anvender Betegnelser, der — i alt Fald inden
for visse Talklasser — skal kunne betyde alle
mulige Værdier. Denne sidste Almindeliggørelse
naaede Grækerne ad geometrisk Vej, idet Tal
fremstilledes ved Liniestykker, og A.’s
Operationer blev Konstruktioner; derefter gik man
efterhaanden over til den nu brugelige
Betegnelse af Tal ved Bogstaver, og Descartes havde
i det væsentlige vort Tegnsprog. De algebraiske
Regningsarter er: Addition, Subtraktion,
Multiplikation, Division, Potensopløftning og
Roduddragning.
Allerede de gamle Grækere kendte Løsningen
af den kvadratiske Ligning. Euklid (omtr. 300
f. Kr.), der giver Løsningen geometrisk, har
sandsynligvis kendt den numeriske Løsning,
men har valgt det geometriske Bevis som mere
anskueligt og ogsaa omfattende irrationale Tal.
Heron (omtr. 100 f. Kr.) har en numerisk
Løsning af en kvadratisk Ligning. Diofantos
(vistnok 4. Aarh. e. Kr.) begyndte at indføre et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
