Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Alger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Grønalger, Brunalger og Rødalger,
Cyanophyceæ ell. de blaagrønne Alger,
der er beslægtede med Bakterierne, Diatomeæ
ell. Kiselalger og Dinoflagellata ell.
Furealger bliver ikke behandlede her.
Brunalger og Rødalger er at opfatte som to naturlige
Grupper; Grønalgerne synes derimod at bestaa
af fl. heterogene Underafdelinger. Rødalgernes
Stamformer har rimeligvis været beslægtede
med Stamformerne for visse Svampegrupper
(Ascomycetes). Ordningen af Algegrupperne
foretages her efter Kolderup Rosenvinge.
I. Grønalger (Chlorophyceæ).
En—flercellede, i Reglen lidet differentierede Planter af
højst forskellig Bygning, forekommende i Vand,
paa Jord, Sten o. l., som Gonidier i Lavarter.
Cellerne indeholder grønne Kromatoforer, hvis
Assimilationsprodukt hyppigst er Stivelse.
Pyrenoider, ejendommelige Centre for Dannelsen af
dette Stof forekommer, knyttede til Kromatoforerne.
Cellevæggen indeholder sædvanlig
Cellulose som Grundsubstans. Formeringen sker
dels ved alm. Delinger, dels ved Dannelse af
vegetative Formeringsceller, hvoriblandt
Sværmesporer (Zoosporer), samt af Kønsceller af
forskellig Udvikling. Sværmesporerne er
kromatoforførende nøgne Celler med rød Øjeplet,
som i stor Mængde dannes ved Kernedelinger
inde i særlige Celler. De har Svingtraade (Cilier)
i. deres forreste Ende og er bevægelige. Efter
Bevægelsens Ophør afkastes Svingtraadene, og
de vokser da straks ud til en ny Plante.
Kønsceller dannes hos de fleste. I de mere primitive
Tilfælde er disse ens, ubevægelige ell.
bevægelige (Zoogameter) med Svingtraade og dannede
paa samme Maade som Sværmesporerne. Hvor
den kønslige Forplantning er højest udviklet,
befrugtes ubevægelige Ægceller af bevægelige
svingtraadførende Spermatozoider. Ægcellerne
dannes sædvanlig enkeltvis, Spermatozoiderne i
stor Mængde inde i særlige Celler. Resultatet
af Befrugtningen, i første Tilfælde en Zygospore,
i sidste en Ooospore, er en Hvilespore.
Grønalgerne kan indordnes i 4 Afdelinger:
Conjugatæ uden Sværmesporer, Heterocontæ
med Sværmesporer med ulige lange Svingtraade,
Isocontæ med lige lange saadanne, samt
Charales, Kransnaale, en Gruppe af yderst egenartet
Beskaffenhed uden Sværmesporer.
a) Conjugatæ. Hertil encellede ell. flercellede
traadede Former med pladestjerneformede
ell. baandformede Kromatoforer. Kønslig
Formering finder Sted derved, at to Celler, som
ligger i hinandens Nærhed, forbinder sig med
et Rør, og at disses Indhold derefter forener
sig. Hos Zygnemataceæ kan samtlige Celler i
Celletraade, der ligger ved Siden af hinanden,
kopulere. Ferskvandsformer, tilhørende 3 Fam.
Mesotæniaceæ, Desmidiaceæ (Penium,
Closterium, Cosmarium, Micrasterias) og
Zygnemataceæ. Desmidiaceerne er encellede. Væggen
er delt i to Dele som Laag og Bund i en Æske
og ofte forsynet med Skulptur og med Porer;
mange smukke Celleformer forekommer. Af
Zygnemataceæ (traadede, flercellede Former) er
Arter af Spirogyra (skruesnoede Kromat.) og
Mougeotia (pladeformede Kromat.) yderst alm.
i mindre Ferskvandssamlinger.
b) Heterocontæ. Hertil nogle faa Fam.,
dannede af encellede, enkelte og flercellede traadede
Former med mange Kromatoforer: Confervaceæ;
Ophiocytiaceæ; Chlorotheciaceæ; Botrydiaceæ.
c) Isocontæ. Deles i 4 Undergrupper efter
Løvets Bygning. 1) Protococcales Fam. Volvocaceæ.
Encellede — ell. med fl. Celler forenede i
Kolonier, der kan optræde som Individer. Blandt
de encellede er Snealgen, Chlamydomonas
nivalis, der farver Sneen, navnlig i Bjergegne, rød,
bemærkelsesværdig. De kolonidannende Former
har Cellerne forenede i kugleformede Kolonier,
bevægelige ved de enkelte Individers Svingtraade.
Antallet af Celler forskelligt, 16, 32 ell.
meget stort hos Volvox. Ved den ukønnede
Formering nydannes Kolonier inde i Cellerne.
Forplantning ved Kønsceller sker hos de mindre
differentierede ved Zoogameter; hos de
højere udviklede findes ubevægelige Ægceller
og Spermatozoider. Gonium, Pandorina, Volvox;
Ferskvand. Andre Fam. Tetrasporaceæ,
Pleurococcaceæ, Protococcaceæ samt Celastraceæ
udmærker sig ved deres mindre Differentation.
Blandt Pleurococcaceæ, en Fam., der mangler
kønslig Forplantning, er Pleurococcus vulgaris
en meget alm. forekommende Luftalge paa
Træer, Mure o. l. samt vigtig som Lavgonidie.
Som saadan optræder ogsaa Arter af Protococcaceæ.
Hos den sidste Fam. inden for denne
Underafdeling Hydrodictyaceæ er Cellerne
forenede til Coenobier, flercellede Dannelser af
bestemt Form, som fornyes paa lgn. Maade som
hos Volvocaceæ. Hos Hydrodictyon (Vandnet)
deles en saadan Celles Indhold i en ofte meget
stor Mængde Celler, som danner et Net inden
for Modercellevæggen. Pediastrum.
2) Ulothricales. Flercellede Former, dannende
Traade ell. Flader, sædvanlig fæstede til et
Substrat, hvorved udvikles særlige Fasthæftningstraade
(Rhiziner), Sværmesporer, Zoogameter
ell. Ægbefrugtning.
Fam. Ulvaceæ. Cellerne forbundne til Flader,
udbredte som Hinder ell. omsluttende Hulrum.
Salt ell. brakt Vand: Ulva Lactuca, Søsalat.
Enteromorpha (Ent. intestinalis, Tavle Fig. 26).
Andre Fam. dannes af traadede Former og
forekommer mest i Ferskvand: Ulothricaceæ
(Ulothrix), Prasiolaceæ, Chætophoraceæ med
grenede Former ofte indhyllede i Gelé (Gomontia
i Molluskskaller). Fam. Trentepohliaceæ
omfatter væsentlig Luftalger, levende paa Stammer,
Sten som Gonidier i Laver. Hertil Trentepohlia
iolithus (Violsten p. Gr. a. Viollugt). Af de
øvrige Fam. Aphanochætaceæ, Coleochætaceæ
og Oedogoniaceæ er de to sidste de mest
bemærkelsesværdige. Hos Coleochæte, der omfatter
Former med pude- ell. skiveformet Løv,
bliver Oogonievæggen efter Befrugtningen fortykket,
og et Hylster af Celler vokser uden om det
og omslutter det.
Oedogoniaceæ, der omfatter traadede
Ferskvandsformer, udmærker sig dels ved en højst
ejendommelig Celledelingsproces, hvorved
opstaar en Rk. Kapper paa de Steder, hvor
Cellerne grænser til hinanden, dels ved ejendommelige
Forhold ved Befrugtningen. Ofte dannes
nemlig særegne Sværmeceller, Androsporer, som
sætter sig fast i Nærheden af Æggemmerne,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
