Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Alger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fastsiddende, sædvanlig perennerende, læderagtige,
bladagtige med stilket Basaldel. De vokser
ved Topceller i Grupper rundt om paa Løvet,
som hos nogle Arter er forsynet med Blærer.
Ret stærkt udviklet anatomisk Differentation.
Kun kønnet Formering ved Æg og Spermatozoider.
Æggene dannes i Æggemmer, Spermatozoiderne
i Antheridier paa Haardannelser i
Gruber (Skafidier) paa særlige Dele af Løvet
(Receptakler). De modne Ægceller træder frit
ud i Vandet og befrugtes af de ligeledes frigjorte
Spermatozoider (2 Svingtraade). Den
befrugtede Ægcelle spirer straks. Fucaceæ er udbredt
i alle Have. Almindelig i nordiske Farvande er
F. vesiculosus (Tavle Fig. 5), Blæretang; F.
serratus, Savtang, Ascophyllum nodosum; Pelvetia
canaliculata; Himanthalia lorea (Tavle, Fig.
2). Sargassum Arter (S. bacciferum, Fig. 4), som
som bl. a. St. er fastsiddende paa Østkysten
af Nordamerika, dækker i løsrevet, men
levende Tilstand Overfladen i Sargassohavet i
Atlanterhavet (25°—35° n. Br.). Fucaceæ
benyttes til Fremstilling af Jod og til Gødning.
III. Rødalger, Rhodophyceæ. Løvet
flercellet af højst forsk. Bygning. Cellerne med een
til fl. Kerner har Kromatoforer, som foruden
Klorofyl (Bladgrønt) indeholder 2 Farvestoffer,
Phycoerythrin og Phycocyan. Assimilationsproduktet
er en Modifikation af Stivelse, Floridéstivelse.
Cellevæggene indeholder Cellulose og
forslimende Kulhydrater. Ingen Sværmesporedannelse.
Ukønnet Formering ved ubevægelige
Sporer; kønnet ved Ægceller og Spermatier. Med
enkelte Undtagelser Saltvandsalger. Rødalgerne
deles i to Hovedgrupper a) Protoflorideæ og b)
Florideæ. Til den første henregnes een Fam.,
Bangiaceæ, hvis Formers Løv er meget enkelt
bygget (Celletraade, Celleflader). Ukønnede og
ubevægelige Formeringsceller dannes her ved
Delinger af Celler. Ægceller fremgaar af de
vegetative Celler uden Delingsprocesser.
Hanlige Kønsceller, ubevægelige Spermatier dannes
paa samme Maade som de ukønnede Forplantningsceller
og føres passivt hen til Ægcellerne.
Efter Befrugtningen dannes et Antal straks
spiredygtige Karposporer. Bangia; Porphyra
(Tavle Fig. 27). b) Florideæ. Løvet dannet af
fri Celletraade ell. højt udviklet. Cellerne
forbundne ved Porer. Løvets Bygning kan
henføres til 2 Typer, Centralaksetypen og
Springvandstypen. I første Tilfælde Spidsevækst og
Dannelse af en Hovedakse, hvorfra Sidedelene,
Grene, Flader, udgaar. I andet Tilfælde dannes
Løvet af mange parallelt løbende Traade,
forenede til solide eller løsere byggede Legemer.
Skorpeformede og kalkinkrusterede Arter
forekommer. Ukønnet Formering ved Tetrasporer,
som i et Antal af 4, ved en Reduktionsdeling
(s. d.) dannes inde i Tetrasporangierne. De er
ubevægelige, føres passivt om og kan straks
spire. Kønsindividerne fremgaar altid saa vidt
vides af Tetrasporer. Ægcellerne, Karpogonierne
dannes ved særlige Delinger. De har en
bredere Basaldel og en Udvækst foroven,
Trichogynet, paa hvilket de hanlige Kønsceller,
Spermatierne, der dannes enkeltvis i overfladiske
Celler, føres hen, og igennem hvilket
Befrugtningen sker. Efter denne ofte ret indviklede
Forhold. Hos Nemalionales vokser
Karpogoniet direkte ud til et Cystokarpium, der
bestaar af Celletraade, hvis yderste Celler
frembringer Karposporer. Hos de andre Former
forbinder det befrugtede Karpogonium sig ofte
ved Dannelse af særegne Traade (sporogene
Traade) med Ernæringsceller, Auxiliærceller,
inden Dannelsen af Sporerne. Disse er straks
spiredygtige. Florideæ deles i 5 Afdelinger, som
omfatter tilsammen en lang Rk. Familier af
højst forsk. Udseende, de større Former med
højt udviklet anatomisk Differentation. Til den
første Afdeling Nemalionales henføres 4
Familier Helminthocladiaceæ, til hvilken (Tavle
Fig. 13) Nemalion multifidum henføres, med
Ferskvandsformer (Batrachospermum),
Lemaniaceæ, Chætangiaceæ samt Gelidiaceæ
(Gelidium Arter leverer Agar-Agar). Til den anden
Afdeling Cryptonemiales (Springvandstypen)
henføres 5 Fam. En Repræsentant for
Nematostomatoceæ, Furcellaria fastigiata, Gaffeltare,
er afbildet Tavle Fig. 19. Fam. Corallinaceæ
udmærker sig ved deres haarde kalkinkrusterede
Løv, Corallina (Tavle Fig. 12), Lithothamnion
(Tavle Fig. 14, 22, 23), Rhizophyllidaceæ
med skorpeformet blødt Løv (Tavle Fig. 21,
Peyssonnelia). 3. Afdeling Ceramiales (af
Centralaksetypen) udmærker sig ved deres
smukke Forgrening og stærke Differentation.
3 Fam. Ceramiaceæ med bl. a. Ceramium,
Spermothamnion (Tavle Fig. 20 [epifytisk paa Furcellaria])
Rhodomelaceæ med ejendommeligt
bygget Lav med Centralceller og Pericentralceller.
Hertil bl. a. Polysiphonia (Tavle Fig. 9);
Laurencia (Tavle Fig. 7); Delesseriaceæ med
ofte bladagtigt Lav; Delesseria (Tavle Fig. 11,
15, 16, 24), 4. Afdeling Gigartinales
(Springvandstypen), omfatter forskelligt formede Alger
med solidt Løv. 2 Fam. Gigartinaceæ, hvortil
Chondrus crispus (Tavle Fig. 18), islandsk Mos,
hører samt Rhodophyllidaceæ, af hvilke visse
Former leverer Agar-Agar. Sidste Afdeling 5)
Rhodymeniales omfatter forskelligt formede
Typer, tilhørende to Familier Sphærococcaceæ og
Rhodymeniaceæ. Til den sidste hører
Plocamium coccineum (Tavle Fig. 17) og Rhodymenia
palmata (Tavle Fig 8). Rødalger forekommer i
alle Have.
Algernes Vegetationsperiode falder for de til
Vand knyttedes Vedk. hovedsagelig i Foraars-
og Sommermaanederne. Luftalger kan trives til
alle Aarets Tider. De større Saltvandsalger er
ofte perennerende; ellers spiller vegetativ
Overvintring næppe nogen stor Rolle. Algerne
forekommer dels fritliggende i Vandet, dels
fastsiddende paa Sten, Klipper o. l. De fritliggende
er med enkelte Undtagelser knyttede til
Ferskvand og overtrækker ofte navnlig i mindre
Vandsamlinger Overfladen med grønne Tæpper.
Saltvandsformerne er navnlig knyttede til det
lavere Vand, til Kysterne, Skær o. l. og danner
fra øverste Vandstand nedefter tætte
Bevoksninger, der bølger frem og tilbage med
Strømningernes og Bølgeslagets Bevægelser. Længere
end til 300 m’s Dybde forekommer næppe Alger.
Alger forekommer overalt paa Jorden. (Litt.:
L. Kolderup Rosenvinge,
»Sporeplanterne« [Kbhvn 1913]; Oltmanns,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
