- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind I: A—Arbejdergilder /
498

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Alger - Alger (Algier) - Alger, Russel Alexander, nordamerikansk Politiker, f. 1836 - Algérie

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

»Morphologie und Biologie der Algen«, I og II [Jena
1904-05]; Engler og Prantl, »Die
natürlichen Pflanzenfamilien«, 1. Bd, 2. Af d. [Leipzig
1897] samt Supplementer).
Henning E. Petersen.

Alger [fr. al’3e, da. al’sje´r] (Algier, sp.
Argel, arab. Al Dschesair ɔ: Øerne),
By og Departement i den franske Koloni
Algérie. 1) Departementet A., der
omfatter den mellemste Del af Algérie, er 54510
km2 og har (1911) 1720881 Indb., hvoraf 1431139
er Indfødte, Resten (289742) er fremmede
Nationaliteter. Befolkningstætheden er 31 pr. km2.
Det deles i 5 Arrondissementer (Orléansville,
Miliana, Alger, Tizi-Uzu og Medea). – 2)
Hovedstad og vigtigste Krigs- og Handelsplads
i Algérie, ligger ved Middelhavet ved Vestsiden
af en stor halvmaaneformet Bugt og ved det
nordlige Affald af et c. 400 m højt Bjergdrag,
Sahel, der er bedækket med blomstrende
Landsbyer, Villaer, Vinbjerge og Haver. Den blev
anlagt 935 af Zeiri paa det Sted, hvor Oldtidens
Scosium laa. Indbyggerantallet var 1838 30400,
1876 52700, 1901 96542, hvoraf 32893 var
Franskmænd, 10822 Jøder, 26702 Indfødte og Resten
Fremmede af forskellige Nationaliteter. 1911
havde A. med Forstæder (St Eugène og
Mustafa) 172000 Indb. Byen er bygget terrasseformet
op fra Kysten i Form af en Trekant,
der har sin Grundflade ved Havet og sit
Toppunkt i Kasba (123 m o. H.), Deyens gamle Borg,
nu Kaserne. Den europæiske Del af Byen,
Havnebyen, har brede, til Dels med Træ
brolagte Gader, smukke Bygninger og er Sæde for
Handelen. Havnen blev anlagt af Hairaddin
Barbarossa 1525, forbedret og udvidet efter
Franskmændenes Erobring (1830). Den er
forsynet med store Moler, Dokker og Bassiner og
kan optage 40 Krigs- og 300 Handelsskibe.
Minimumsdybden er 10 m, Kajernes Længde 700 m.
Den højere liggende Del af Byen er det
mauriske Kvarter; det bebos af Maurere, Jøder
og Arabere og har krumme, snævre og stejle
Gader, saa stejle, at mange af dem er
forsynede med Trapper, og de terningformede
hvide Huse har det sædvanlige orientalske Præg
med faa, tilgitrede Vinduer ud til Gaden. Ved
Havnen ligger Toldboden, Banegaarden m. m.,
herfra fører store Trapper op til Boulevard de
la République, en c. 2 km lang Terrasse ell.
Viadukt med prægtige monumentale Bygninger
(Raadhus, Justitspalads m. m.). Mange af
Gaderne i A. er forsynede med Arkader. Af
monumentale Bygninger nævnes: den katolske
Katedral, en eng. og protest. Kirke, fl. Synagoger
og mange Moskeer samt talrige Gravkapeller til
Minde om Marabuts ell. Helgener. A. er Sæde
for Generalguvernøren, de højeste militære og
civile Embedsmænd for Departementet A., en
katolsk Ærkebiskop, et protestantisk
Konsistorium, de højeste jødiske og muhammedanske
Embedsmænd, for Konsulaterne o. m. a. Den er
Stærkt befæstet, dels ved en 10 m høj Mur, dels
ved Forter og Bastioner. Den har et Akademi
med 4 Fakulteter (Jura, Medicin, Filosofi og
Naturvidenskab), et Militærakademi, 2 Seminarier,
et Lyceum, et Bibliotek, et Observatorium,
to Teatre, et Museum for algierske Oldsager, en
Mængde Skoler o. s. v. – Maurerne lever af
Smaahandel og Haandværk (Guldbroderi,
Silkevæveri, Skotøj og Sadelmagerarbejde), Jøderne
er for det meste Købmænd, Godsejere og
Fabrikanter. A.’s Hovederhvervskilde er dog
Handelen, da den er Kystens vigtigste Handelsplads,
hvor alle Veje fra det Indre udmunder,
ligesom den ogsaa er Endepunktet for Jernbanerne
fra Oran og Constantine. Udførslen bestaar især
af Vin, Korn, Kvæg, Frugt, Jern, Fosfat, Tobak,
Zink, Kork, Uld, Bomuld, Huder o. s. v. Den
største Indførsel har Frankrig, derpaa England,
Tyskland, Italien, Spanien. A. anses for et
udmærket Kursted for Brystsvage (om Vinteren),
Vintertemp. 12°, Sommertemp. 20°.
C. A.

Alger [’äld3ə], Russel Alexander,
nordamerikansk Politiker, f. 1836 i Lafayette, Ohio,
arbejdede sig frem under trange Kaar og blev
Advokat 1859. Han viste glimrende Tapperhed
i Borgerkrigen og blev Generalmajor. Efter
Krigen grundede han en Trælasthandel, var 1885-87
Guvernør i Michigan og 1897-99 Krigsminister.

Algérie [al3e’ri], Algier, fr. Koloni i
Nordafrika, grænser mod N. til Middelhavet, mod
V. til Marokko, mod Ø. til Tunis, mod S.
strækker A. sig et Stykke ind i Sahara; en Linie fra
Igli i V. over Tuat til Rhadames i Ø. kan her
betragtes som Grænse. Fra Ø. til V. maaler A.
970 km, fra N. til S. c. 1100 km. Arealet er
575289 km2 (1911). For Samkvemmet med
Europa er Beliggenheden udmærket, idet
Afstandene til Spaniens, Frankrigs og Italiens
Fastlande er henholdsvis kun 200, 760 og 710 km.

A.’s Kystlinie er meget regelmæssig. I den
vestlige Halvdel har den Retningen SV.-NØ.
og ledsages her af et højt Bakkeland, der hist
og her er afbrudt af mindre, flade og sandede
Bugter, i hvilke Floderne har deres Udløb. Fra
Dellys og videre Ø. paa er Retningen V.-Ø.,
og her rejser Bjergene sig for det meste stejlt
op fra Havet. Ø. f. Philippeville trækker
Bjergene sig atter tilbage, og mellem Bone og la
Calle er Kysten lav og sandet. Større
Indskæringer fattes, men derimod findes en Del
mindre, halvkredsformede Bugter, der er dannede
ved Brændingens Udvaskning. De vigtigste er
Bugterne ved Oran, Arzen, Bougie, Philippeville
og Bone. Gode naturlige Havne træffes
ingen Steder, hvad der er saa meget uheldigere,.
som der p. Gr. a. de fremherskende
Nordenvinde største Delen af Aaret raser en voldsom
Brænding mod Kysten. Man har derfor med
stor Bekostning maattet anlægge store Moler
ved de vigtigste Havnebyer.

Terrainet. A.’s Overfladebygning er i sine
Grundtræk temmelig simpel. Den nordlige Del
tilhører Atlas-Systemet, den sydlige Sahara.
Grænsen mellem de to Partier er de fleste
Steder meget skarp, idet Atlas-Bjergene næsten
overalt hæver sig brat op fra det flade
Ørkenland. Atlas-Systemet falder i 3 vel afgrænsede
og med hverandre parallelle Zoner: Lille Atlas
ell. Tell Atlas ell. bedre det Mediterrane Atlas
mod N., Store Atlas ell. Sahara Atlas mod S.
og i Midten et med Saltsumpe (Schotts) besaaet
Plateau. Retningen af Bjergene er SV.-NØ.,
men hverken Sahara Atlas ell. det Mediterrane

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:47 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/1/0532.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free