- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind I: A—Arbejdergilder /
500

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Algérie

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Ørkenen bidrager. Regnmængden er gennemsnitlig
300 mm, Batna har 470 mm. Sne er alm.,
og hyppig bliver Sneen liggende i fl. Dage. I
Sahara er de daglige Temperatursvingninger
overordentlig store, i Vadi Righ veksler
Nattemp. paa 3° med Dagtemp. paa 46°, og i
Tuggurt kan de tilsvarende Tal være ÷ 7° + 56°.
Den aarlige Regnmængde er meget varierende,
fra 0 til 400 mm. Gennemsnittet er for Biskra
170, for Tuggurt 120. — Endelig maa nævnes, at
Byen Alger betragtes som et ypperligt Kursted
for Brystsvage.

Vegetation. Man kan skelne mellem 3
plantegeografiske Hovedbælter: Tell, Steppe og
Ørken. Tell, ɔ: det Land, hvor Agerbrug kan
finde Sted uden kunstig Vanding, omfatter
foruden Landet mellem Havet og Schottplateauet
desuden Aurés og enkelte andre Partier i
Sahara Atlas. (Derfor er Navnet Tell Atlas for
det Mediterrane Atlas ikke nogen heldig Betegnelse).
I vegetativ Henseende slutter Tell sig
nær til de øvrige Middelhavslande, idet godt
Halvdelen af dets c. 3000 Arter genfindes i
Kystlandene N. f. Middelhavet. 1/8 af Arterne
hører til de Kurvblomstrede. — I Tell-Regionen
er Vegetationens Udseende og Frodighed overalt
afhængig af Jordbundens og Aarstidens større
ell. mindre Rigdom paa Vand. Smukkest
præsenterer Landskabet sig i Foraarstiden, naar
de hyppige Byger og Snesmeltningen bringer
Kilder og Bække til at flyde rigelig. Ved Siden
af Daddelpalmens aldrig falmende Grønne og
de snart enkeltvis, snart i Grupper staaende
Citron- og Johannesbrødtræer viser Sølvpoplen
og Vinstokken deres friske lysegrønne Skud. I
det flade Kystland vokser Kaktus og Agaver i
rigeste Pragt sammen med Bananer, Oliven-,
Granat- og Mandeltræer; Bakkelandet (Sahel) er
overgroet med Dværgpalmer; i den sydligere
liggende Metidja Slette pranger om Foraaret den
høje hvidblomstrede Scilla maritima, og ved
Bækkene udfolder den duftende Nerium sine
prægtige røde Blomster (Wagner). Men paa
Bjergskraaningerne erstattes Dværgpalmen (i c.
1200 m’s Højde) med Skove af Aleppofyr og
stedsegrønne Ege, som endnu højere oppe
afløses af Cederen (Cedrus atlantica). I Skovene,
der tidligere var langt almindeligere, idet de nu
kun træffes i udstrakt Grad i NØ.-Algérie, findes
Repræsentanter for saavel vesteuropæisk Flora
(Elm, El, Ene, Taks, Rhamnus frangula) som
vestasiatisk (Populus euphratica og Quercus
castaniaefolia
). Den mest udbredte Planteformation
er Maquis, hvis Arter er nær beslægtede
med den sydeuropæiske Maquis. — Naar
undtages nogle enkelte Arter af Terebinthe og
Tamarisk, findes ingen Træer ell. Buske paa
Højsletten. Her er Steppeformationen raadende,
enten Saltsteppen (Saltplanter) ell. Sandsteppen,
bevokset med Græsser, deriblandt det til
Papirfabrikation anvendte Alfagræs (Stipa tenacissima).
Paa Sahara Atlas’ nordlige Skraaninger
bliver Plantevæksten igen rigere, men S. herfor
møder os den uhyre Ørken, hvor Plantelivet
enten helt ophører ell. indskrænkes til tornede,
næsten bladløse Planter, i Modsætning til hvilke
Oasernes Palmetræer og friske Grønne virker
dobbelt oplivende.

A.’s Dyreverden hører til den
palæarktiske Regions mediterrane Provins med enkelte
ætiopiske Former. Af Pattedyr findes c. 75 Arter
(Panter, Los, Hyæne, Sjakal, Ræv, Hulepindsvin,
Vildsvin, en Abe, et Par Hjortearter o. a.).
Løven er udryddet i vore Dage; Elefanten
levede her i Oldtiden. Paa Højsletten lever
Springmus og Gazeller, de sidste ogsaa i Sahara.
Fuglelivet er sydeuropæisk, dog træffes Strudsen
(som Husdyr). Af Krybdyr træffes Firben,
Slanger og Krokodiller, de sidste i Wadi Djeddis
Vandpytter. Blandt Insekterne maa især
fremhæves Vandregræshoppen, der undertiden
optræder i saa stor Mængde, at den ødelægger hele
Høsten.

Befolkning. Ifølge Folketællingen 1911
udgjorde A.’s Befolkning 5,56 Mill., hvoraf 4,77
Mill. tilhørte Landets oprindelige Beboere
(Arabere, Berbere o. a.), medens Resten var
indvandrede Nationaliteter. Talrigst er Franskmændene
(449000), derpaa følger Spanierne (118000),
Italienerne (33000) og Jøderne (65000) (Tallene
for de forskellige europæiske Nationer efter
Folketællingen 1906). Befolkningstilvæksten er
god (Fødselsoverskud 1910—11: 44000).
Indvandringen er betydelig, men forholdsvis ringe fra
selve Frankrig (2000 aarlig), derimod bliver
ikke faa Fremmede naturaliserede. De Indfødte
lader sig kun i ringe Mængde naturalisere, idet
de stadig nærer et brændende Had til de Kristne,
hvorom flg. Udtalelse af en arabisk Helgen
tilstrækkelig vidner: »Ryst Blodet af en Rumik
(Kristen) og af en Muselmand sammen i samme
Fad, og det vil dog aldrig blandes«. —
Araberne deles i Beduiner og Maurer. Beduinerne
er ægte Nomader, der har bevaret Arabernes
gamle patriarkalske Stammeforfatning og Levevis.
De bor i Telte (Gurbis). En Samling af Telte
kaldes en Duar (af Daûr, Kreds), flere Duar
danner en Ferka, der styres af en Sheik, flere
Ferka udgør Stammen (Ul), der til Overhoved
har en Kaïd. De lever i Landets sydlige Del.
Maurerne bor i Byerne og er stærkt blandede
med Berbere og Negerslaver. De er meget
fattige og ernærer sig ved Smaahandel og
Haandværk. A.’s oprindelige Beboere er Berberne ell.
Kabylerne (af Kabyla, en Stamme). De er
hamitiske Folk og anses for ublandede Efterkommere
af de gamle Libyer. Baade i fysisk og
aandelig Henseende adskiller de sig fra
Araberne, idet de har en plumpere Legemsbygning
og et livligere Temperament. De elsker Friheden,
men har ingen Sans for politisk
Sammenhold og har aldrig dannet større Stater.
Fra Araberne har de faaet Muhammedanismen og
deres nuværende Skrift, ligesom de ogsaa har
optaget mange arabiske Ord i deres Sprog.
Byen (Dechra), der danner den politiske Enhed,
styres af en af Folket valgt Amu (Høvding).
Efter at de er blevne undertvungne af
Franskmændene (fra 1857), har de været meget ivrige
efter at modtage fr. Kultur (Forbedring i
Agerbrug og Haandværk, Skole m. m.). — Blandt
de mindre Stammer maa nævnes Biskrih, en
arabisk Stamme i Biskra, og Mzabitterne, der
bor i Oaserne paa Grænsen af Sahara; de er
beslægtede med Kabylerne og danner en egen
muhammedansk Sekt. Desuden maa nævnes

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:47 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/1/0534.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free