Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind I: A—Arbejdergilder / 501 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Algérie

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Kulugli ell. Kur-ôgli, en Blandingsrace mellem
Indfødte og Tyrker, tidligere ret almindelig,
men nu næsten gaaet op i Bybefolkningen.
Tyrkerne selv maatte forlade A. 1830. Der findes
mange arabiske og berbiske Stammer med stærk
Negertilblanding, men egl. Negre træffes
sjælden. Endelig findes der mange Jøder, de var i
Tyrkertiden stærkt forkuede, men spiller nu en
ikke ringe Rolle og har antaget fr. Civilisation.
Alle Jøder blev ved et Dekret af Septbr 1870
naturaliserede som Franskmænd.

Styrelse. Under Tyrkernes Herredømme
styredes A. af en Dey, Landet var delt i 4
Provinser under hver sin Bey. Men efter Erobringen
1830 forvaltedes Kolonien paa fuldstændig
militær Vis. Nu er baade den civile og militære
Myndighed overdraget til en Generalguvernør,
der residerer i Alger og staar under det
franske Ministerium. Ved hans Side staar et af
Embedsmænd og fremragende Borgere sammensat
Raad. Kolonien deles i Nordalgérie ell. det egl.
A., omfattende 3 Departementer (Oran, Alger,
Constantine) og Sydalgérie ell. Sydterritoriet,
der omfatter 4 Territorier (Aïn-Sefra, Ghardaïa,
Tuggurt og Sahara-Oaserne). Departementerne
deles i Arrondissementer. Territorierne i
Divisioner og Subdivisioner. Størrelse og
Folkemængde (1911) ses af nedenstaaende Oversigt:

	km2	Bef.	Bef.tæthed.
Alger	54540	1720881	31
Constantine	87302	2118446	24
Oran	65897	1230195	19
Nordalgérie i alt	207739	5069522	24
Sydalgérie i alt	369550	494306	1,3
I alt	577289	5563828	10

De vigtigste Byer er: Alger (Algier) (172000),
Oran (123000), Constantine (65000), Bône (42000),
Tlemcen (40000), Blidah (35500), Tizi Ouzou
(31500), Sidi-bel-Abbés (31000), Philippeville
(27000), Setif (26000), Mascara (24000),
Mostaganem (23000), Medea Dellys, Bougie
(Indbyggerantallet er angivet efter Folketællingen 1911).
— De Indfødtes stærke Had til Franskmændene
og de deraf flg. hyppige Opstande tvinger
Frankrig til stadig at holde store Stridskræfter
samlede i A. De i Landet for Tiden garnisonerede
Tropper danner tilsammen den franske
Hærs 19. Armékorps og udgør 55000 Mand. —
I retslig Henseende gælder fr. Lov, og kun visse
efter Koranen strafskyldige Forseelser
bedømmes af Kadien (arabisk Dommer). I Oran og
Alger findes særlige Handelsretter. Muhammedanerne
er i Alm. ret fornøjede med de franske
Dommere, der roses for deres Redelighed og
strenge Retfærdighedsfølelse, og den offentlige
Sikkerhed bliver Aar for Aar bedre. — I religiøs
Henseende stiller Franskmændene sig overordentlig
liberalt over for Muhammedanerne. De
ikke blot respekterer alle deres religiøse
Institutioner, men de bestrider endog alle
Udgifter ved den muhammedanske Kultus. Til
Gengæld er dog samtlige til Moskeerne hørende
Ejendomme inddragne under Staten. I Spidsen
for den muhammedanske Kirke staar 2 Muftis.
Den katolske Kirke styres af Ærkebispen i
Alger, og den protestantiske af det protestantiske
Konsistorium smst. — For den folkelige Undervisning
er der sørget ved Oprettelsen af en
Mængde Elementarskoler, men Folkedannelsen
lader, som naturligt er, endnu meget tilbage at
ønske. Elementarskolerne besøges af c. 150000
Børn. Foruden Regeringens Skoler findes der
Skoler, oprettede af Kirken ell. Private.
Endvidere findes der 11 Forgymnasier, 3 Lyceer
(Alger, Oran, Constantine), et Akademi med et
medicinsk-farmaceutisk, et juridisk, et filosofisk
og et naturvidenskabeligt Fakultet (i Alger), 3
arab. Læreanstalter (Alger, Oran, Constantine),
en Kunstskole, et Observatorium og et Bibliotek.

Næringsveje. A.’s Jordbund er frugtbar
og giver godt Udbytte, naar der blot kan
skaffes rigeligt Vand. I Tell er Nedbøren stor
nok til, at Agerbrug kan finde Sted uden
kunstig Vanding, selv om denne langtfra er ukendt,
men uden for Tell er kunstig Vanding en
absolut Nødvendighed; dette gælder i Særdeleshed
for Sahara, hvor Franskmændene har foretaget
en uhyre Mængde artesiske Brøndboringer (den
første 1856 i Nærheden af Tuggurt), hvorved et
stort Antal nye Oaser er opstaaet i før
fuldstændig golde Egne. Andre Steder i
Sandørkenen planter man blot Daddelpalmen i gravede
Fordybninger (Ritaner); den sender da sine
Rødder saa langt ned, at de naar de
vandførende Lag. De vigtigste Kornsorter er Byg,
Hvede og Havre, og der udføres ikke lidt heraf,
men uheldigvis foraarsager de uhyre
Græshoppesværme undertiden store Ødelæggelser
paa Afgrøden. Andre vigtige Kulturplanter er
Daddelpalmen (særlig i Oaserne), Oliven,
Frugttræer, Tobak, Grønsager (»ny Kartofler« til
England, Tyskland, Danmark) og i den
allerseneste Tid Bomuld. Betydeligst er dog
Dyrkningen af Vin, der nu er A.’s Hovedudførselsvare.
Vigtig som Udførselsprodukt er ogsaa det
paa Højsletten voksende Alfagræs (Espartogræs),
hvoraf kun en af Regeringen bestemt Mængde maa
udføres. — Kvægavlen spiller ogsaa en stor
Rolle. 1905 var der 221140 Heste, 174234 Muldyr,
277523 Æsler, 199715 Kameler, 1066404 Stkr.
Hornkvæg, 9062636 Faar, 4030208 Geder og
91267 Svin. 93 % af Kvægbestanden ejes af de
Indfødte. Strudsavl findes, men er ringe; det
samme er Tilfældet med Silkeavlen.
— Skovbrug. Som i de fleste andre Middelhavslande
huggede man tidligere løs paa Skovene for at
faa Træ, ell. man afbrændte dem for at skaffe
Græsgange til Kvæghjorderne. Derfor er der
kun forholdsvis lidt Skov tilbage. Der udføres
Kork, Garvebark (Kermesege), Palmetrævler og
forarbejdet Træ. — Fiskeriet drives i stort
Omfang langs Kysten. Kun franske Undersaatter
har Ret til dette. Sardiner, Brislinger og Laks
udføres til Frankrig, Italien og Spanien. Fra
Bône og Ø. paa drives et betydeligt Koralfiskeri.
— Af Mineraler findes ikke faa: Jern, Zink,
Kobber, Bly, Antimon, Kviksølv og Marmor;
desuden maa nævnes Fosfatlejerne ved Tibessa
og Petroleumskilderne i Oran. Salt forekommer
dels som Stensalt, dels i Saltsøerne. Da Kul
fuldstændig mangler, kan der aldrig udvikle
tig nogen betydelig Industri, og Raastofferne
gaar derfor for det meste enten til Frankrig
ell. England. Af det lidet, der tilvirkes, maa
nævnes Metalvarer, Tobakker og Papir.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>