- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind I: A—Arbejdergilder /
502

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Algérie

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Handelen er stadig stærkt stigende. 1905 var
Omsætningen c. 600 Mill. Frcs., 1908 c. 760 og 1910:
1025 Mill., hvoraf 512 Mill. Frcs. falder paa
Importen, 513 Mill. paa Eksporten. Den
største Omsætning foregaar naturligvis med
Frankrig, (c. 850 Mill.), derefter følger England
(33 Mill.), Marokko (21 Mill.) og Tyskland (15
Mill.). 1911 var Udførslen af de forskellige
Produkter som følger: Vin 207,7 Mill., Korn 80,5,
Kvæg 34,2. Frugt 15,9, Jern 12, Fosfat 11, Tobak
10, Zink 9,9, Kork 9,8, Grønsager 9,7, Uld 8,2,
Huder 7,8, Alfa 7,1, Mel 6,0, Plantetrævler 4,7,
Olivenolie 4,5, Kartofler 3,6, Kalium 3,6. Semulje
3,5, spirituøse Drikke 3,5, Fisk 3,1, Klid 2,5, Bly
2,4. Indførslen bestaar især af Manufaktur- og
Kolonialvarer, Lædersager, Maskiner,
Metalvarer og Kul. — Skibsfarten er ret
betydelig. 1911 indgik i A.’s Havne 5261 Skibe med
6,3 Mill. Tons og udgik 5213 med 6,2 Mill. Tons.
De vigtigste Havne er (fra V. til Ø.) Nemours,
Oran, Mostaganem, Alger, Bougie, Philippeville
og Bône.

Samfærdselsmidler. Efter Erobringen
af A. var en af Hovedopgaverne for
Franskmændene at gøre Landet tilgængeligt ved at
anlægge Veje og Jernbaner, og der er ofret uhyre
Summer paa dette Arbejde. Der findes nu (1911)
3491 km Jernbane; det er særlig i Tell-Regionen,
de findes, men der gaar dog ogsaa nu
Jernbaner tværs over Schottplateauet til Ørkenen
(Endestationer: Colomb-Beshar mod V. og
Biskra mod Ø.). Landevejenes Længde var 1905:
3650 km. Der fandtes 1911: 15279 km
Telegraflinier med 726 Kontorer. Telefonnettet, der
stedvis er godt udviklet, maalte 7398 km (1908).
Postvæsenets Indtægt var 9,7 Mill. Frcs. — A.’s
finansielle Forhold har været meget
slette, men har dog forbedret sig ikke saa lidt
i de senere Aar, selv om Frankrig stadig maa
yde Tilskud til Kolonien. Der er dog næppe
Tvivl om, at den i Længden vil kunne betale sig.
Alt i alt har den kostet Frankrig c. 4 Milliarder
Frcs., men saa er den ogsaa i mange
Henseender blevet en mønstergyldig Koloni. Om den
franske Kolonisation i A. siger Dr. G. Rohlf:
»Enhver, der som jeg har kunnet se de
kostbare Arbejder, der er udførte af Franskmændene
i A., vil ikke føle andet end Medlidenhed
med dem, der endnu vil vove — lige over for
alle disse beundringsværdige Arbejder — at
paastaa, at Franskmændene ikke kan kolonisere«.
1911 var Indtægterne 141 Mill. Frcs.,
Udgifterne 125 Mill. Frcs. — I A. findes en Mængde
forhistoriske Mindesmærker. Talrige Flintredskaber
af palæolitisk Type er saaledes fundne
ved Tlemcen og Kolea. Nær Jelfa og Mechere
Sfa findes et uhyre Antal af megalitiske
Monumenter. I Kubr-er-Rumia, Medrassen og Jedars
besidder A. en mærkelig Række af
Gravmonumenter. I Kubr-er-Rumia ligger Juba II og
Hustru begravet. Medrassen, der var
Begravelsesplads for Numidiens Konger, stammer fra
c. 150 f. Kr. Jedars er fra 5.—7. Aarh. e. Kr.
Romerske Mindesmærker findes i Lambessa
Tibessa, Tipase og Timgad.

Historie. I Oldtiden beboedes A. af to
Folkeslag, Numidierne mod Ø., Maurerne
mod V. I Hannibal’s Kampe mod Rom
sluttede den numidiske Fyrste sig til Romerne
og blev efter disses endelige Sejr Herre over
hele Numidien. Efter Opgøret mellem Cæsar
og Pompejus, under hvilket Numidiens Konge,
Juba, tog Parti for den sidstnævnte, kom hele
Landet under Rom (46 f. Kr.), og hermed
begyndte A.’s lykkeligste Periode. Agerbruget blev
drevet mønsterværdigt, store Byer voksede op,
og langt inde i Landet træffes den Dag i Dag
Ruiner af Termer, Templer og Vandledninger.
Kristendommen vandt stor Udbredelse (123
Bispesæder). Men med Folkevandringen ophørte
denne lykkelige Tilstand. 439 faldt Vandalerne
under Genserik ind i Landet, 534
tilbageerobredes det af Justinian’s General
Belisarius, men allerede i 7. Aarh. trængte
Araberne herind, tvang Indbyggerne til at
antage Muhammedanismen, og der dannedes en
Mængde Smaastater. 935 byggede Zeiri Byen
Al Dschesair (nu Alger). Fra 1148—1269 var
største Delen af Landet samlet under
Alhomaderne. Efter Granadas Indtagelse 1492
blev A. et Tilflugtssted for de flygtende Maurer,
der ved Sørøveri søgte at hævne sig paa de
Kristne. Ferdinand den Katolske foretog
adskillige Togter imod dem og erobrede fl.
Byer (Oran, Alger, Bougie), men A. fik Hjælp
af de tyrkiske Røverhøvdinger, Brødrene
Barbarossa, der stillede Landet under tyrkisk
Beskyttelse og tilbageerobrede de fleste Byer
(undt. Oran). Fra nu af dreves Sørøveriet mere
og mere systematisk, og efter at Janitsharerne
1600 var komne til Magten, blev det Beboernes
almindeligste Næringsvej. Flere Ekspeditioner
foretoges imod dem, men næsten uden
Resultat. Karl V (1541), Englænderne (1655),
Hollænderne (1669—70) og Franskmændene (1682—83,
87). 1708 gik Oran tabt, 1732 blev den atter
spansk, men tabtes paa ny 1791. Under
Napoleonskrigene var der nogenlunde Ro, men
efter 1814 begyndte det gamle Uvæsen igen.
1815 tvang en amerikansk Flaade Deyen til at
respektere Unionens Flag, men desto frygteligere
gik det saa ud over de smaa Magter. 1816
overfaldt Sørøverne 359 ital. Fiskerskibe i Bône
og nedhuggede Mandskabet. Dette medførte, at
Alger blev bombarderet af en eng. Flaade og
Deyen maatte frigive en Del kristne Slaver, men
allerede Aaret efter vovede Sørøverne sig op i
Kanalen, og man begyndte at indse, at det eneste
Middel til Sørøveriets Udryddelse var en
direkte Erobring af Landet. Det blev Frankrig,
som kom til at tage Affære. Efter at den
franske Konsul ved en Fest 1827 var blevet
fornærmet af Deyen Husein, begyndte en fr. Flaade
at blokere Alger, men først 1830 tog Erobringen
rigtig Fart. 75 Krigsskibe, 400 Transportskibe
med 37500 Mand sendtes til A. Duperré
kommanderede Flaaden, Bourmont Hæren.
Alger blev straks indtaget, og Deyen maatte
afstaa hele sit Land. Men hermed var Kampen
dog ikke til Ende. En Araberhær under Beyen
af Titteri
angreb nemlig Franskmændene,
og da samtidig Julirevolutionen udbrød, saa det
en Tid mindre lyst ud for de franske Vaaben.
Under Generalerne Clauzel og Berthezéne
fik Franskmændene atter fast Fod i A.,
men deres voldsomme Fremgangsmaade mod

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:46:50 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/1/0536.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free