Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - algiersk Metal, se Tinlegeringer - Algiervine - Alginsyre, Tangsyre - Algoabai, Bugt paa Sydøstkysten af Kaplandet - Algodonalesbai, Bugt af det store Ocean paa Kysten af Chile - Algodonit, et sølvlignende Mineral - Algolog. Videnskabsmand som arbejder med Algologi - Algolstjerne, se Foranderlige Stjerner - Algoma, By i Dominion of Canada, Prov. Ontario - Algonkin, indiansk Sprogæt - algonkisk, se proterozoisk Gruppe - Algorab, se Ravnen - Algoritme betød opr. den til Positionssystemet knyttede Talregning - Algrafi, Aluminiumstryk - Algreen-Ussing, se Ussing - alguacil, er i Spanien Almenbenævnelsen paa enhver, som udøver eksekutiv Justitsmyndighed - Alhagi T., Slægt af Ærteblomstrede Buske - Alhama, af det arab. El-Hammam d. v. s. de varme Vande
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
algiersk Metal [al↱sji´rsk], (métal d’Alger
[me↱tal-d-al↱зe]), se Tinlegeringer.
Algiervine [al↱sji´r-] (ɔ: Vine fra Algérie)
nød tidligere kun ringe Anseelse, men Dyrkningen
er i de senere Aar tiltaget saa betydeligt, at
der nu eksporteres over 4 Mill. hl aarlig. Af
Vinene fremhæves særlig Adéljavinene, der
indeholder 11% Alkohol, og som egner sig fortrinligt
til Eksport.
K. M.
Alginsyre, Tangsyre, en Syre, der som
uopløseligt Kalciumsalt findes i de forskellige
Tangarter og kan udvindes af disse ved
Behandling af Tangen med Saltsyre. Herved bliver
Syren fri og kan, efter at det dannede
Kalciumklorid er udvasket, udtrækkes af Tangen med
en tynd Opløsning af et Alkali, hvorved dannes
en Opløsning af et Alkalisalt af Syren, af
hvilken Opløsning denne kan udfældes i ren
Tilstand som en hvid, voluminøs Masse ved
Tilsætning af Syre. Alkalisaltene af A., undertiden
kaldet Tangater, er meget stærkt klæbrige og
kan benyttes som Bindemiddel og Appretur, og
ved Tilsætning af Metalsalte kan der deraf
fremstilles tynde, bøjelige Hinder og Traade,
der kan finde forskellig Anvendelse.
K. M.
Algoabai [-ba´j], den østligste, 45 km brede
Bugt paa Sydøstkysten af Kaplandet, 690 km fra
det gode Haabs Forbjerg. Den er den eneste
Nødhavn mod de heftige Nordvestvinde paa
Agulhas-Banken, men byder kun ringe Sikkerhed
mod disse. Havnestaden er Port-Elisabeth.
Algodonalesbai [-ba´j], Bugt af det store
Ocean paa Kysten af Chile, c. 120 km N. f.
Cobija, er Red for Pladsen Tocopilla, hvor
Skipperne indlader Kobbererts og indsmugler Varer.
Fra de i Omegnen liggende, meget rige
Kobberminer udføres her gennemsnitlig 6000 t Erts
aarlig. De omkringliggende Lande er Beg. til
Ørkenen Atacama og bærer allerede fuldstændig
dennes Karakter. Her findes ikke en eneste
Kilde, intet Spor af Vegetation, og den Befolkning,
der for Tiden findes der, er udelukkende
tiltrukken af Kobberminerne.
M. V.
Algodonit, et sølvlignende Mineral fra Chile
af Sammensætning Cu6As5.
Algolog. Videnskabsmand, som arbejder med
Algologi, Kundskaben om Algerne.
Algolstjerne, se Foranderlige Stjerner.
Algoma [eng. ä£↱gouma], By i Dominion of
Canada, Prov. Ontario, ligger paa Nordkysten
af Lake Huron og ved en Sidebane fra den
kanadiske Pacifikbane. (1911) 3333 Indb. A. er af
Vigtighed ved sin Havn.
Algonkin, indiansk Sprogæt, som taltes af en
Gruppe Stammer, der beboede Egnene mellem
Hudson-Bugten og de store Søer, omkring
nedre St Lawrence-River og St Lawrence-Golfen.
Fra dette kompakte Omraade gik Udløbere
langs Atlanterhavskysten til South Carolina,
mellem Alleghany Bjergene og Mississippi til
Tennesse og ved Saskatchewan River til Rocky
Mountains. Sprogætten har Navn efter en Stamme,
der meget tidligt blev oprevet i Kampene med
Irokeserne. Den nordligste A.-Stamme var Kri
(Cree, Knistino), hvis Nordgrænse var Churchill
River; længst mod V. ved Saskatchewan levede
Sortfødderne (Blackfeet). Omkr. Øvre-Søen var
Odshibwa (Chipeway) Hovedstammen, og den
var kun dialektisk forskellig fra Ottawaerne
mellem Michigan- og Huron-Søerne. S. f.
Øvre-Søen traf man bl. a. A.-Stammen Shawnee,
Illinois, Miami samt Sacs-and-foxes. Det indre
Labrador var beboet af A.-Stammer. I New
Brunswick og Nova Scotia levede Micmac, der
var nær beslægtet ved Abnaki-Stammerne i
Maine. S. f. Micmac-Stammen lige til Kap
Hatteras boede Delavarerne ell. Lenni Lenape,
der var delt i et stort Antal mindre Stammer.
En af disse var de bekendte Mohikanere. I
kulturel Henseende var der Forskelligheder inden
for A.-Stammerne. De, der levede N. f. Søerne,
var Jægere og Fiskere, medens de sydligere
tillige som Regel drev Plantedyrkning. (Litt.:
F. Müller, »Ueber den Bau der A.-Sprache«
[Wien 1867]).
H. P. S.
algonkisk, se proterozoisk Gruppe.
Algorab, se Ravnen.
Algoritme betød opr. den til Positionssystemet
knyttede Talregning; Ordet er dannet efter
Navnet paa den arabiske Matematiker Muhammed
b. Mūsā al-Kwarizmi, der i et af sine Værker
behandler nævnte Talregning. Nu bruges det om
enhver Regel for mekanisk Udregning.
Chr. C.
Algrafī, Aluminiumstryk, udføres omtr.
paa samme Maade som Litografi (s. d.), kun at
man bruger Plader af Aluminium.
Algreen-Ussing, se Ussing.
alguacil [algwa↱þil] er i Spanien
Almenbenævnelsen paa enhver, som udøver eksekutiv
Justitsmyndighed. Der gives a. mayores og
menores ell. ordinarios; de første, hvis Embeder
ofte gaar i Arv, har eksekutiv Justitsmyndighed
i Byerne; de sidste er Politifunktionærer af
lavere Grad.
Alhagi T., Slægt af Ærteblomstrede
(Hedysarum-Gruppen), stive og tornede Buske med hele
Blade og røde Blomster i Klase. 3 Arter. A.
maurorum Med. vokser i Orienten; i Varmen ell.
ved Indsnit i Grenene udsveder den en
honningsød Saft (»Johannes den Døbers vilde
Honning«, Persisk Manna, Jødernes Manna);
den afsætter sig om Natten som røde Korn,
opsamles om Morgenen og benyttes baade som
Nærings- og Lægemiddel.
A. M.
Alhama [a↱lama] (af det arab. El-Hammam
d. v. s. de varme Vande), fl. for deres varme
Kilder stærkt besøgte Badesteder i Spanien. 1)
A. de Aragon (Aquae Bilbilitanorum), Landsby
i Provinsen Zaragoza, ligger 120 km VSV. f.
Zaragoza, 655 m o. H., i den smukke Jalon-Dal
(Bilbilis). (1900) 1278 Indb. A. har 35° varme,
kulsyreholdige Kogsaltkilder, men slette
Badeindretninger. — 2) A. de Granada (A. de los
Baños), By i Prov. Granada, romantisk
liggende, 50 km SV. f. Granada, paa en Høj
mellem høje, nøgne Klipper i Sierra de A. (1900)
7758 Indb. Dette berømte Badested, der har 45°
varme Svovlkilder, var en af Maurernes
vigtigste Fæstninger og Skatkammer for deres
Konger. 1482 indtoges A. af Spanierne. — 3) A. de
Murcia, By i Prov. Murcia, ligger 29 km SV. f.
Murcia ved Foden af Sierra de Murcia. (1900)
7298 Indb. A. har 32,5—46° varme Svovlkilder
og er et yndet Foraarskursted. — 4) A. la seca,
Landsby i Prov. Almeria, ligger i Rio de
Almeria-Dalen, 19 km NV. f. Almeria. (1900) 4480
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
