Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Alibert, Jean Louis, fr. Læge (1766-1837) - Ali Bey, Sultan af Ægypten (1728-73) - alibi - Alibràndo, Girolamo, ital. Maler (1470-1524). - Alicante, spansk Provins - Alicante-Soda, se Sod - Alicante-Vin faas fra Provinsen Valencia - Alicàta, se Licata - AliceMaud Mary, Storhertuginde af Hessen (1843-78) - Alicudi, se Lipariske Øer - Alidade - Alienation, Sindsforvirring, Sindssyge - alieni Juris homo ell. alieno juri subjéctus - alifatiske Forbindelser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Alibert [ali↱bæ.r], Jean Louis, fr. Læge
(1766—1837), blev Overlæge ved Hospitalet St
Louis og 1818 Ludvig XVIII’s Livlæge samt 1821
Professor. A. er berømt som Hudlæge og har
skrevet adskillige betydelige videnskabelige
Arbejder: Description des maladies de la peau
(1806—26); Précis théorique et pratique sur les
maladies de la peau (2 Bd, 1810—18);
Physiologie des passions (1825) m. fl.
Ali Bey [a↱li-↱ba^i], Sultan af Ægypten (1728—73),
blev som Dreng solgt til Mamelukhøvdingen
Ibrahim Kiaya, 1748 frigivet, svang sig op til
Mamelukbey og blev efter Ibrahim’s Død 1757
Sultan af Ægypten. Han gjorde sig uafhængig af
Porten, erobrede Mekka og næsten hele Syrien,
men forraadt af sin Adoptivsøn og Feltherre,
Muhammed Bey, maatte han gaa tilbage til
Ægypten. Derfra blev han fordrevet 1772, men vandt
atter store Besiddelser i Syrien og rykkede 1773
igen mod Ægypten. Her blev han slaaet ved
Salahieh og døde faa Dage efter af sine Saar.
alibi (lat.), andensteds; naar en for en
Forbrydelse sigtet Person beviser, at han i det
Øjeblik, Forbrydelsen blev begaaet, befandt sig
paa et andet Sted end Gerningsstedet, hedder
det i Retssproget, at den sigtede har bevist sit
A. (sin Nærværelse paa et andet Sted).
Alibrando, Girolamo, ital. Maler
(1470—1524). Hans Hovedværk, det smukke
»Fremstillingen i Templet« (1519), kom til S.
Niccolo-Kirken i Messina, hvor han var født. Tilnavnet
»Il Raffaello di Messina« vidner om det Ry, han
nød i Samtiden. Hans Kunst synes især
paavirket af Lionardo og ferraresisk Skole.
A. Hk.
Alicante, den sydligste og mindste af de tre
spanske Provinser, der udgjorde det tidligere
Kongerige Valencia, grænser mod V. til
Provinserne Murcia og Albacete, mod N. til
Valencia og er ellers mod Ø. og S. omgivet af
Middelhavet. Den er 5660 km2 med (1910) 497616 Indb.
ell. 88 pr. km2, og hører saaledes til Spaniens
bedst befolkede Provinser. Den nordlige Del af
Provinsen, som bestaar af en i Havet fremspringende
Halvø med sønderreven Klippekyst og
mægtige Forbjerge, er et Bjergland, hvor der
mellem de fra V. til Ø. gaaende Bjergdrag findes
frugtbare, tæt befolkede Dale; den sydlige Del
er væsentligst Lavland med en lav sandet Kyst,
der sine Steder har Strandsøer. Landet har et
tørt, steppeagtigt Præg og minder i klimatisk
Henseende om Afrika. Skov findes saa godt som
ikke. Hvor man kan skaffe kunstig Vanding, er
opstaaet en rig Oasekultur, saaledes ved
Floderne Segura og Vinalapo, ved hvilken sidste
ligger Elche med sine berømte Daddellunde, et
af de faa Steder i Sydeuropa, hvor
Daddelpalmen kan modnes. Yderligere dyrkes Figen,
Mandler, Oranger, Vin og Morbærtræer samt
Majs, Hvede og Oliven, og der drives Kvægavl
og lidt Fiskeri. Bjergværksdriften er ubetydelig:
der udvindes en Del Havsalt. Industrien er i
Opkomst og bestaar i Væverier og Tilvirkning
af Sæbe, Salpeter, Papir samt Varer af
Espartogræs. Befolkningen har endnu i Udseende og
Kultur bevaret mange mauriske Mindelser.
Provinsen deles i 14 Distrikter, Alcoy, A., Callosa de
Ensarria, Concentagna, Denia, Dolores, Elche,
Jijona, Monovar, Novelda, Orihuela, Pego,
Villajoyosa og Villena.
Provinsens Hovedstad A. ligger 455 km
SØ. f. Madrid ved Middelhavet og ved Foden af
et 280 m højt Bjerg, der bærer Citadellet Santa
Barbara. (1910) 53300 Indb. Den ældre Del af
Byen er lidet tiltalende; den nyere Del, der
ligger ud mod Havet, er mere velbygget og har
moderne Butikker og Forretningshuse. A. har
en stor Tobaksfabrik, der tilhører Staten, og
driver desuden nogen Bomulds-, Lærreds- og
Uldindustri. A., der er at betragte som Madrids
Havneby ved Middelhavet, indfører særlig
Tørfisk og udfører Sydfrugter, Espartogræs, Salt,
Soda og Bly samt A.-Vin, der p. Gr. a. sin
mørke Farve i Spanien ogsaa kaldes vino tinto.
Lidt N. f. Byen ligger den berømte huerta, hvor
kunstig Vanding har frembragt en frodig Oase.
Havnen indfattes af to store Moler og beskyttes
ved Fæstningsværker. A. er det romerske
Lucentum. Byen erobredes 718 af Maurerne og
tilbageerobredes 1304 af Spanierne. 1709 og 1812
blev A. belejret af Franskmændene. 1873 maatte
Byen udholde en heftig Beskydning af
Oprørerne i Cartagena.
H. P. S.
Alicante-Soda, se Soda.
Alicante-Vin faas fra Provinsen Valencia.
Særlig bekendt er den stærkt mørkerøde Vino
tinto, der navnlig benyttes til Farvning af andre
Vine. Ved lang Lagring faar den en meget
pikant Smag og kaldes da Fondellol. Ogsaa alm.
røde Bordvine produceres, f. Eks. Alaque.
K. M.
Alicata, se Licata.
Alice Maud Mary [↱ä£is-↱må.d-↱mæ.ri],
Storhertuginde af Hessen (1843—78), var
Dronning Victoria’s anden Datter. 1862 blev hun
gift med Prins Ludvig af Hessen, som 1877 blev
Storhertug, og havde med ham 7 Børn, hvoriblandt
Kejserinden af Rusland, Alix. A. var en
højt dannet, ædel Kvinde, som stiftede en
Forening til Pleje af Saarede og Syge,
»Aliceforeningen« (1867), foruden fl. a. filantropiske
Foreninger. 1884 udkom hendes Biografi paa Tysk
og s. A. i London, A., Grand-duchess of Hesse.
Letters to her Majesty the Queen.
Alicudi, se Lipariske Øer.
Alidade, en Viser, en Diameter med
Sigtepunkter, der kan bevæge sig om en inddelt
Kreds’ Centrum.
Alienation (lat. alienatio mentis),
Sindsforvirring, Sindssyge. A. bet. ogsaa: Afhændelse,
Salg.
alieni juris homo ell. alieno juri subjéctus
(lat.), et Menneske, der er undergivet en andens
retlige Myndighed, betegner den, der i retlig
Henseende er uselvstændig og afhængig af en
anden, i Modsætning til homo sui juris, den
Mand, som har retlig Selvstændighed. A.
benyttes navnlig om den Person, som staar under
Fædrenemagt (patria potestas), i Modsætning til
den, der ingen levende Ascendenter har og
saaledes er selvstændig ell. endog selv Hovedet for
en Familie.
V. B.
alifatiske Forbindelser, Benævnelse for de
organiske Stoffer (Kulstofforbindelser), som
henhører til Metanderivaterne ell. de fede Legemers
Gruppe (af τὸ ἄλειφας, Fedt).
O. C.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
