Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - aliud scéptrum, aliud pléctrutn (lat.) - à livre ouvert(fr.), »med aaben Bog« o: fra Bladet - Alizarin (Dioxyantrakinon), et Farvestof - Alizarinblaat, (Dioxyantrakinonkinolin) - Alizarinblæk - Alizarinbrunt - Alizaringrønt d.s.s. Antracengrønt - Alizaringult - Alizarinorange - Alizarinrødt - Alizarinsort - Alizarlnviolét - Aljaska, d.s.s. Alaska - Alkaios, gr. Sagnheros - Alkaios, gr. Digter fra Mytilene paa Lesbos, c. 600 f. Kr. - Alkali, se Alkalier - Alkalialbuminater, se Proteinstoffer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
aliud sceptrum, aliud plectrum (lat.), »et er
Sceptret, et andet Lyren«.
à livre ouvert [a-li.vr-u↱væ.r] (fr.), »med
aaben Bog« ɔ: fra Bladet (spille, synge o. l.).
Alizarin (Dioxyantrakinon), C14H8O4
ell. C6H4{CO/CO}C6H2(OH)2, er et Farvestof, der
med Bejdser frembringer smukke og ægte røde,
violette, brune og sorte Farver. Tidligere blev
det udelukkende vundet af Krap og af de deraf
fremstillede Præparater, men siden 1868
tilberedes det i stor Mængde af Kulbrinten
Antracen, C14H10, der findes i Stenkulstjæren. Den
sidstnævnte kunstige Fremstillingsmaade har
fuldstændig fortrængt Indvindingen af Krap,
hvilket har været af stor Bet. saavel for Industrien
som for Landbruget i forsk. Lande. Krap er
den malede Rod af nogle Planter af Slægten
Rubia af Rubiaceernes Fam., især af Rubia
tinctorum L., Rubia peregrina og Rubia munjista
Roxb.; den umalede Rod fører Navnet Lizari
ell. Alizari. Allerede i Oldtiden blev Krap
anvendt til Farvning. — A. blev udskilt af
Kraprod, hvori det findes som nærmere
Bestanddel af et Glykosid, Ruberytrinsyre, af
Robiquet og Colin 1826. Den kunstige Fremstilling
af A. af Antracen blev opdaget 1868 af Gräbe
og Liebermann. Til Fremstilling af A. efter
denne Metode iltes Antracen med Kaliumdikromat
og Svovlsyre til Antrakinon, C14H8O2, der
renses ved Ophedning med koncentreret Svovlsyre,
hvori det opløses og atter udskilles ved
Tilsætning af Vand; Antrakinonet omdannes
derpaa ved Behandling med rygende Svovlsyre til
Antrakinonmonosulfonsyre; ved Ophedning af
denne Syres Natriumsalt med Natriumhydroxyd
og et Iltningsmiddel faas Alizarinnatrium, der
ved Tilsætning af en Syre giver A. Dette
bringes paa Filterpresser, vaskes med Vand og
kommer i Handelen som en 20 %-holdig Dejg.
Siden 1870 er den kunstige Fremstilling af
A. optaget i de fleste Anilinfabrikker i Tyskland,
og allerede 1876 produceredes alene i
Tyskland 4000 Tons A. i Dejgform. Rent A. danner
rødgule Prismer; det smelter ved 290°,
sublimerer i orangerøde Naale, opløses let i Alkohol
og i Æter, men kun i ringe Grad i varmt Vand;
stærk Svovlsyre opløser det med mørkerød
Farve, medens dets Opløsning i Alkalier er
purpurrød; de alkaliske Opløsninger giver med
Alun og med Tinsalte røde Bundfald, med
Jerntveiltesalte mørkviolette Bundfald; paa
dette Forhold beror A.’s Anvendelse i Farveriet
og Tøjtrykkeriet. Behandles en Opløsning af
A. i Nitrobenzol ell. fint fordelt, tørt A. med
Salpetersyrling, dannes Nitroalizarin,
C14H7(NO2)O4, der ogsaa benævnes
Alizarinorange.
O. C.
Alizarīnblaat, C17H9NO4,
(Dioxyantrakinonkinolin), fremstilles ved Ophedning
af Nitroalizarin med Glycerin og Svovlsyre og
gaar i Handelen i Dejgform. I ren Tilstand
danner det mørke, brunviolette Krystaller, der
er uopløselige i Vand og tungtopløselige i
kogende Alkohol. Det smelter ved 270° og
sublimerer ved højere Temp. Af dets Opløsning i
fortyndede Alkalier udskiller det sig efterhaanden
som uopløseligt Salt; med andre Baser danner
det Farvelakker. Da det affarves ved
Indvirkning af Druesukker o. a. Reduktionsmidler,
men atter regenereres ved Iltning i Luften, kan
det ligesom Indigo anvendes til Farvning i
Kype. A. anvendes i Kattuntrykkeriet med
Kromacetat som Bejdse.
O. C.
Alizarinblæk er en Blæksort, der bl. a. kan
tilberedes ved at udtrække 42 Dele aleppiske
Æbler og 3 Dele Kraprod med varmt Vand,
saaledes at man faar 120 Dele klar Vædske;
til denne sættes derpaa 5 1/5 Del Jernvitriol, 1 1/3
Del Indigokarmin og 2 Dele Jerntveklor.
O. C.
Alizarīnbrunt dannes ved Ophedning af
Alizarinorange med Natriumhydroxyd og Tinsalt
ell. Natriumtiosulfat; det giver med Blodludsalt
ell. Blysukker graa ell. olivenfarvet Tone.
O. C.
Alizaringrønt d. s. s. Antracengrønt.
Alizaringult er ikke noget Alizarinderivat,
men er = Gallaketofenon.
Alizarinorange [-o↱raŋsjə],
β-Mononitroalizarin, C14H7(NO2)O4, dannes ved Indvirkning
af Salpetersyre paa 30—40° C. paa en Opløsning
af Alizarin i Nitrobenzol. Det danner en brungul
Dejg, men krystalliserer i orangerøde Blade
med grøn Refleks, opløses i Alkalier med
fuchsinrød Farve og danner med Metalilter
farvede Forbindelser. Lerjordforbindelsen er
orangefarvet.
O. C.
Alizarinrødt er Alizarinmonosulfonsyrens
Natriumsalt og danner et orangegult Pulver, der
er letopløseligt i Vand og opløseligt i Alkohol;
den vandige Opløsning bliver violet ved
Tilsætning af Natron. A. farver Uld, der er
bejdset med Lerjord, skarlagenrødt; er der anvendt
Krom til Bejdse, bliver Farven bordeauxrød.
O. C.
Alizarinsort er en Forbindelse af Naftazarin
med surt Natriumsulfit; det danner en i
kogende Vand og i Vinaand opløselig sort Dejg;
den vandige Opløsning bliver ved Tilsætning
af Natron smuk blaa. A. farver Uld, der er
bejdset med Kromilte, sort.
O. C.
Alizarinviolet, d. s. s. Galleïn.
Aljaska [a↱ljaska], d. s. s. Alaska.
Alkaios, gr. Sagnheros, Søn af Perseus og
Andromeda, Fader til Amfitryon.
Alkaios, gr. Digter fra Mytilene paa Lesbos,
c. 600 f. Kr., er sammen med Sapfo Skaberen
af den æoliske Sanglyrik. A. førte et meget
bevæget Liv; som Medlem af en gl. Adelsslægt
bekæmpede han Tyrannerne Melanchros og
Myrsilos, efter hvis Død han vendte tilbage fra
Landflygtigheden, og senere den af Folket med
diktatorisk Myndighed udrustede Pittakos, der
tillod ham igen at vende tilbage til Mytilene.
Krig, Vin og Kærlighed er Grundmotiverne i
A.’s Digtning, hvoraf kun faa Brudstykker er
bevarede; en talentfuld Bearbejder og
Efterligner fandt han i den rom. Digter Horats.
Digtene bestaar i Reglen af firliniede Strofer, af
hvilke han skal have opfundet den saakaldte
alkæiske (s. d.); Dialekten er den æoliske.
Brudstykkerne findes i Matthiae, Alcaei reliquiae
(Leipzig 1827) og i Bergk’s Poetae Lyrici
Graeci, 4. Udg. (Leipzig 1878—82).
K. H.
Alkali, se Alkalier.
Alkalialbuminater, se Proteïnstoffer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
