Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - alkalisk Reaktion - Alkaliturmalin, se Turmalin. - Alkaloider, organiske Baser, der indeholder Kulstof, Brint og Kvælstof og som oftest tillige Ilt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
alkalisk Reaktion (kem.), den Egenskab
hos en Del Legemer, at de farver visse røde
Plantefarver (f. Eks. Lakmus) blaa. — Ved
alkalisk Smag forstaaet ludagtig, ætsende
Smag.
Alkaliturmalin, se Turmalin.
Alkaloider, organiske Baser, der indeholder
Kulstof, Brint og Kvælstof og som oftest tillige
Ilt; de har oftest alkaliske Egenskaber (deraf
Navnet A.) og forener sig ligesom Ammoniak
og Aminerne direkte med Syrer til vel
karakteriserede Salte. A. findes udbredte i Planteriget,
navnlig i Frø, Frugter og Bark, og er her
sjælden til Stede i fri Tilstand, men i Reglen
bundne til forskellige Plantesyrer. Deres
Forekomst staar i en vis Forbindelse med
Planternes Familiekarakter. Samme A. findes sjælden
hos fl. Familier; kun Berberin og Buxin er
hidtil fundne hos Planter, der fra et botanisk
Synspunkt staar hverandre fjernt. De fleste
Plantefamilier indeholder ingen A.; dette er saaledes
Tilfældet med det store Flertal af Labiatae og
Compositae. Af Monokotyledonerne indeholder
kun Colchicaceerne A. (Colchicin); af
Kryptogamer har man hidtil kun vundet et Alkaloid,
Muscarin. Alle andre A. vindes af Dikotyledoner.
Medens nogle A. i Planterne er bundne til de
almindelige Plantesyrer, f. Eks. til Æblesyre,
Citronsyre, Garvesyre o. a., er der enkelte, der
er bundne til særlige og mindre udbredte Syrer;
saaledes er Opiumsalkaloiderne bundne til
Mekonsyre, Kinaalkaloiderne til Kinasyre, Aconitin
til Aconitsyre.
Man deler hyppig A. i to Grupper. Den første
og mindst talrige Gruppe omfatter tre flygtige,
iltfri A., der kan destilleres, nemlig Coniin,
Nikotin og Sparteïn. Den anden omfatter alle
andre A., f. Eks. Morfin, Kinin, Stryknin; disse
indeholder Ilt, kan i Alm. krystallisere, men
derimod ikke lade sig destillere uden
Sønderdeling. Den nævnte Inddeling holder dog ikke
fuldstændig Stik; thi nogle mindre bekendte
A. er ved alm. Temperatur faste og indeholder
dog ikke Ilt, medens andre er iltholdige og dog
flydende. Nogle iltholdige A. kan sublimeres
uden Sønderdeling, f. Eks. Atropin, Hyoscyamin
og Cinchonin.
De iltfri, flygtige A. har i Reglen en
gennemtrængende Lugt og er i ren Tilstand farveløse
Vædsker, der kan opløses i Vinaand og Kloroform,
oftest ogsaa i Vand. De iltholdige, faste
A. er farveløse og krystallinske, uden Lugt, men
af bitter Smag; de er meget tungtopløselige ell.
endog uopløselige i Vand, i Reglen opløselige i
større ell. mindre Grad i Vinaand, Kloroform,
Amylalkohol ell. Benzol; med Syrer giver de
Salte, der er opløselige i Vinaand og i Vand.
A. fældes af deres Opløsninger ved Jod i
Jodkalium, Jodvismut-Jodkalium,
Jodkvægsølv-Jodkalium, Garvesyre, Pikrinsyre,
Fosfor-Molybdænsyre og Metavolframsyre, idet der dannes
meget tungtopløselige ell. uopløselige
Forbindelser; deres Dobbeltsalte med Platinklorid og
Guldklorid er tungtopløselige. Af deres Salte
fældes A. ved Alkalier, Ammoniak og alkaliske
Jordarter; mange af dem giver ved Behandling
med koncentrerede Syrer smukke Farvereaktioner.
De flygtige A. fremstilles, idet man
udtrækker vedk. Plantedele med svagt
syreholdigt Vand, derpaa tilsætter Kalcium- ell.
Natriumhydroxyd, hvorved A. frigøres, og
destillerer; Destillatet neutraliseres med fortyndet
Svovlsyre og inddampes, hvorefter Alkaloidsaltet
udtrækkes af Inddampningsresten med Ætervinaand.
A. frigøres af det vundne Salt efter
Metoder, der vil findes anførte under hvert A.
for sig.
De iltholdige, ikke flygtige A.
fremstilles, idet man udtrækker
Plantedelene med syreholdig Vinaand, fælder det
filtrerede Udtræk med Alkali og renser Produktet.
De i Vand opløselige iltholdige A. fældes
med Fosformolybdænsyre og skilles derpaa fra
denne ved Hjælp af Kalciumkarbonat, hvorefter
de udtrækkes med Vinaand og vindes ved
Afdampning af denne.
Det er ikke bekendt, hvilken Rolle A. spiller i
Planterne; man ved kun, at Kinatræet kan trives
i Drivhus, skønt det her ofte fuldstændig
ophører at producere Kinin; Skarntyde vokser
yppig i Skotland uden noget Indhold af Coniin.
Hvad angaar A.’s kemiske Konstitution,
da har det ved den nyere Tids Undersøgelser vist
sig, at en stor Del af dem er Afledningsprodukter
af Pyridin, C5H5N, en Base, hvis Konstitution
svarer til Kulbrinten Benzol, C6H6, idet en
Gruppe CH i denne Kulbrinte erstattes af
Kvælstofatomet N. Det er allerede lykkedes
fuldstændig at udforske enkelte A.’s Konstitution og at
overføre enkelte af dem til andre, hvilket i
nogle Tilfælde har stor Bet., da det derved
bliver muligt at fremstille værdifulde A. af de
temmelig værdiløse A., der ledsager dem; dette er
saaledes Tilfældet ved Fremstillingen af
Kokain. Da man er naaet et godt Skridt fremad
m. H. t. Kundskaben om A.’s Konstitution, tør
det ogsaa ventes, at det i en ikke fjern
Fremtid vil lykkes at fremstille endnu fl. end hidtil
fuldstændig syntetisk.
A. viser fremtrædende fysiologiske Virkninger
og danner den virksomme Bestanddel af mange
Lægemidler; da Alkaloidmængden i Plantedelene
kan variere meget, er det langt sikrere i mange
Tilfælde at anvende det rene A., hvorved man
tillige undgaar Bivirkninger af A., der ledsager
Hovedalkaloidet. A. virker i forholdsvis smaa
Doser; enkelte af dem er i højeste Grad giftige
og taales kun i minimale Mængder. Hyppigst
anvender man A. i Form af deres Salte, dels
indvendig, dels ved subkutan Indsprøjtning,
undertiden direkte paa Slimhinderne; de virker
fortrinsvis paa Nervesystemet. Mange A.
ophæver indbyrdes hinandens giftige Virkninger;
saaledes ophæver Atropin Morfinens giftige
Virkninger og omvendt, men Atropin hindrer ikke
Morfinens smertestillende Virkninger, og man
kan derfor opnaa langt større Resultater med
sidstnævnte, naar man samtidig giver Atropin
som Beskyttelsesmiddel. Alkaloidforgiftninger
kræver hurtig Hjælp. Paavisningen af A. ved
Giftmord er ofte forbundet med stor Vanskelighed;
man har dog fl. paalidelige Metoder dertil;
disse beror væsentligst derpaa, at man bringer
A. i Opløsning ved syreholdig Vinaand, derpaa
tilsætter Vand til Opløsningen, udryster Fedt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
