Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Alkohol, Ætylalkohol, Metylkarbinol, Vinaand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
af det Forhold, at fortyndet A., der opvarmes
ved Gennemledning af mere vandholdige
alkoholiske Dampe, afgiver Dampe, der indeholder
forholdsvis mere A. end Vædsken selv, medens
der samtidig af de tilledede Dampe overvejende
fortættes Vand. Deflegmationen grunder sig
paa, at der af Dampe, som indeholder Vand og
A., ved en saadan Afkøling, at der kun finder
en delvis Fortætning Sted, navnlig vil fortættes
Vand, medens den resterende Damp vil være
meget alkoholrigere end den oprindelige. Ved
begge disse Processer opnaar man altsaa at
fremstille Dampe, som næsten udelukkende
bestaar af A., og ved Fortætning af disse faar
man da det færdige Produkt. Ved de fleste
Apparater benytter man selve Mæsken i St. f.
Kølevand til Afkøling af Dampen og faar derved
Mæsken forvarmet til Destillationen. Om de,
oftest meget sammensatte Apparater, som her
finder Anvendelse, og som ogsaa kan benyttes
ved andre kemiske Fabrikationer, se Destillation.
Apparaterne opvarmes ved Damp, hvis
Tilstrømning reguleres af en særlig
Dampregulator. Paa ethvert Destillerapparat er anbragt
et saakaldt Afløb, et Apparat, der tillader en
stadig Kontrolering af Destillatets Styrke. Dette
opnaas ved at lade Destillatet strømme gennem
den nederste Del af en Glasklokke, i hvilken der
findes et Alkoholometer, hvis Stand let lader
sig aflæse. De nyere af disse Apparater, f. Eks.
Siemens’, er tillige forsynede med en
Indretning, ved hvilken man er i Stand til ved en
simpel Drejning af et Rør e. l. paa et hvilket
som helst Tidspunkt at lede Destillatet til en ny
Beholder, og man kan paa denne Maade let
opsamle de første, mellemste og sidste Produkter
hvert for sig. Siemens & Halske har
ogsaa konstrueret et fortrinligt Apparat, som
automatisk optegner baade den gennemløbende A.’s
Styrke og dens Mængde.
Bærmen, der faas som Affaldsprodukt efter
Destillationen, benyttes som Kreaturfoder.
Den videre Behandling af den fremstillede
saakaldte Raaspiritus retter sig efter,
hvilken Anvendelse den skal faa. Skal den bruges
til Brændevin, gaar man frem paa forskellig
Maade; man kan saaledes f. Eks. omdestillere
(»klare«) den i et simpelt Destillationsapparat
og fortynde Destillatet til en passende
Styrke, c. 47 Volumenprocent (8° Spendrup).
Ofte tilsættes ved denne Klaring forskellige
aromatiske Stoffer, saaledes Kommen, for at dække
Fuselsmagen. Akvavit faar en Tilsætning
af Sukker. Store Mængder Brændevin fremstilles
ved Destillation af en Mæsk, som er
tilberedt i dette Øjemed, og af hvilken man da
ikke vinder stærkere og renere A. Saadan
Brændevin indeholder altid betydelige Mængder
Fuselolie, og efter den paa Produktionsstedet
herskende Smag bestræber man sig ligefrem for
i de enkelte Tilfælde særlig at medtage bestemte
af Fuseloliens Bestanddele, der bl. a. er
afhængige af det benyttede Raastof. I Belgien
fremstilles den saakaldte Genever af Rugmæsk,
som man først afdestillerer i kontinuerlige
Apparater til en Styrke af 30—35 %. Denne
saakaldte Lutter bliver derpaa underkastet en
Klaring med Tilsætning af Enebær og er da færdig.
Til mange Anvendelser er det imidlertid
nødvendigt at bortskaffe Fuselen, hvilket kaldes at
raffinere, ell., ikke ganske korrekt, at
rektificere A. Denne Rensning kan ske ved en
Rektifikation ɔ: en brudt Destillation, idet man
ikke opsamler hele Destillatet paa een Gang, men
deler det i tre ell. flere Dele, idet noget af
Fuselen især destillerer førend A., da det er
lettere flygtigt end denne, medens noget, som
er tungere flygtigt, først destillerer over efter
A. F. Eks. kan man arbejde paa den Maade, at
man først opsamler en mindre Portion, der
navnlig indeholder Aldehyd (Kogepunkt 22°),
derpaa en temmelig ren Sprit med 96 % A., saa
en saakaldt Sekundasprit med 94—92 % A., som
maa oparbejdes paa ny, og til sidst en svag,
uren A. Man har forsøgt mange Metoder til ved
Hjælp af kemiske Midler at bortskaffe Fuselen,
saasom Tilsætning af Kromsyre, Klorkalk,
Kaliumpermanganat, Kalk, Alkalier, Ozon o. fl.
Den sikreste Maade og den, der er mest udbredt
i Praksis, er Filtrering gennem Trækul.
Denne foretages paa den Maade, at A.
først fortyndes med Vand for at udskille
Fuselen, idet de fleste af dennes Bestanddele er
opløselige i stærk A., men uopløselige i
fortyndet. Fortyndingen drives saa vidt, at
Spiritussen allerhøjst indeholder 60 % A. Den
fortyndede Spiritus lader man dernæst strømme
igennem 2 ell. 3 høje Jerncylindre, som er fyldte
med Trækul, der ved en ejendommelig Overfladevirkning
tiltrækker og tilbageholder den i
overordentlig fint fordelt Tilstand udskilte Fusel.
A. af sukkerholdige Raastoffer.
Det kommer ved Forarbejdelsen af Raastoffer
af denne Art kun an paa at bringe Sukkeret i
Opløsning i Forbindelse med saadanne Stoffer,
der kan tjene til Næring for Gæren, og i en
passende Koncentration. Dette skulde synes at
være meget simpelt, og Fabrikationen skulde
derfor antages at være mere udbredt, end den
er. Men der er herved bl. a. det Forhold at
bemærke, at de sukkerholdige Stoffer, som der
for Prisens Skyld overhovedet kan være Tale
om at tage i Brug, p. Gr. a. forskellige
Omstændigheder kun leverer en ringe Mængde A. i
Forhold til det Rumfang, som den gærende
Vædske indtager, og denne Fabrikation forbyder
sig derfor af sig selv i de Lande, som har
Karrumsbeskatning ɔ: Beskatning netop efter dette
Rumfang.
Sukkerroer benyttes saa at sige
udelukkende i Frankrig, Belgien og Ungarn. Oftest
benyttes Champonnois’ Macerationsmetode,
efter hvilken Roerne skæres itu og udludes med
Vand ell. med varm Bærme fra en tidligere
Destillation. Gæringen fremkaldes ved gærende
Mæsk fra en anden Portion og forløber meget
hurtig; da Saften er slimet og blærer sig stærkt
op, maa den være meget fortyndet for ikke at
løbe oven ud af Karrene. Efter andre
Fremgangsmaader rives Roerne, og Saften skilles fra
ved Presning ell. ved Centrifugering.
Undertiden koges de revne Roer med Svovlsyre,
hvorved en Del af Cellevævet omdannes til Sukker.
Bærmen og de udpressede ell. fracentrifugerede
Roerester afgiver et fortrinligt Foder.
Sukkerhirse (Sorghum saccharatum) indeholder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
