Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Allé er en Vej med Træer plantet paa begge Sider af Vejen - alle for een og een for alle, se Solidaritet - Allegany, Alleghany, By i U. S. A., Stat New York - allegere (af lat. allegare), paaberaabe sig, anføre et Skriftsted, en Lovparagraf e. lign - Alleghany-Bjergene i USA
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
maa derfor være den samme Træsort, der
plantes i hele Alléens Længde og ikke en
Blanding af forsk. Træsorter. Som Træsorter, der
egner sig til A. paa Øerne og mindre vindudsatte
St. i Jylland kan anbefales Krim-Lind (Tilia
euchlora), Hollandsk Lind (Tilia vulgaris), Ahorn
og Birk. Hestekastanier kan ikke saa godt
bruges som Allétræer; naar Kronerne er blevne
store, bliver Vejene nemlig i Regn om Efteraaret
ofte næsten ufarbare, hvis der ikke er
makadamiseret og med stærkt Fald til Grøfterne
ved begge Sider. Paa St., hvor Efteraars- og
Foraarsstormene kuer Plantevæksten, er
Selje-Røn, Huntingdon Elm (Ulmus montana vegeta)
og Hvidgran at anbefale. Allétræerne plantes
med en indbyrdes Afstand af 8—12 m. Man
udgraver Huller 2 m i Kvadrat og 1 m dybe. I
Hullerne anbringes Stokkene, hvortil Træerne
skal bindes, og derefter foretages Plantningen,
som helst maa ske tidlig om Foraaret. Først
naar Jorden i Plantehullet har sat sig, bindes
Træet med Halmsimer til Stokken. Det maa
tilraades ikke at købe Godtkøbstræer, men
velformede og sunde Træer med en stærk
forgrenet og kraftig Rod. Selv om de er noget
dyrere i Anskaffelsen, betaler det sig. I de
første 10 Aar efter Plantningen maa Jorden
under Træerne holdes ren for Ukrud i en
Rundkreds, som rager 1 m uden for Kronens
yderste Grenspidser.
L. H.
alle for een og een for alle, se Solidaritet.
Allegany [↱ä£igeini], Alleghany, By i
U. S. A., Stat New York, ligger 140 km SØ. f.
Buffalo. (1900) 3692 Indb. A. er en vigtig
Fabriksby.
H. P. S.
allegere (af lat. allegare), paaberaabe sig,
anføre et Skriftsted, en Lovparagraf e. lign.
Allegat, Citat. Allegation, Henvisning
til, Paaberaabelse af en Forf.
Alleghany-Bjergene [↱ä£igeini], Alleghanies, Benævnelse paa det c. 2400 km lange
og 2—300 km brede Bjergsystem, der i det
østlige Nordamerika strækker sig fra St
Lawrence Golfen til Staten Alabama i U. S. A.
Navnet A. er dog mere anvendt i Europa end i
Amerika, hvor man i Regelen bruger Betegnelsen
Appalachian Mountains. Ved et stort
og dybt Tværbrud, der gennemstrømmes af
Floderne Mohawk og Hudson, deles Bjergsystemet
i en nordlig og en sydlig Del, Nord-Appalacherne
ell. de nordlige A.-B., der omfatter
Bjergene i New Brunswick og Maine, White
Mountains i New Hampshire, Green Mountains
i Vermont og Aderondack Mountains i New
York, og Syd-Appalacherne ell. de
sydlige A.-B. Undertiden bruges enten
Appalachians ell. Alleghanies alene om den sydlige
Halvdel af Systemet. I snævreste Forstand
gælder Alleghany Mountains ell. Alleghany Plateau
Bjergsystemets vestlige Forhøjde i Staterne West
Virginia og Pennsylvania. — Hele Bjergsystemet
er at opfatte som en meget gammel Foldebjergkæde,
der dannedes ved et fra SØ. kommende
Tryk, hvorved de tidligere horisontale Lag
pressedes sammen i parallelle Folder samtidig med,
at der indtraf forskellige Brud og Forskydninger.
Denne Bjergdarmelse synes særlig at være sket
henimod Slutn. af Kulperioden. Mod V. taber
Foldningen sig, og de foldede Lag gaar her
efterhaanden over i fladt lejrede. Karakteristisk
for A.-B. og særligt for den mellemste Del er
de parallelle Folder med mellemliggende Dale.
Disse Parallelkæder svarer dog ikke til de
ældste Bjergfolder, der i den palæozoiske Tid maa
have naaet en stor Højde, men er senere
udformede. De gamle Højbjerge blev nemlig
efterhaanden nedbrudte af Erosionen og udjævnede
til et Land med svagt Relief. Overfladen af dette
bestod af Bælter af væsentligst haardere
Sandsten og blødere Skifer og Kalksten. En Hævning
bevirkede en Forstærkelse af Erosionen, og nu
blev de blødere Bælter forvandlede til Længdedale,
medens de haardere og modstandsdygtige
Bælter kom til at rage op som Kæder ell. Rygge.
I de nordlige og sydlige Dele, hvor Gnejs og
krystallinske Skifre er mere fremtrædende, faar
Bjergdragene en lidt anden Karakter, idet den
parallelle Bygning gaar delvis tabt, og Bjergene
ordnes i Grupper, og der optræder Tværkæder.
Den vigtigste af Længdedalene er den østligste
(the great Valley of A. ell. the great Appalachian
Valley), der strækker sig fra Hudson til Alabama
med en Bredde af 30—90 km og under forskellige
lokale Navne som Cumberland Valley i
Pennsylvania, Shenandoah Valley i Virginia og
Valley of East Tennessee i Tennessee. For
Samfærdselen og for Bearbejdelsen af den store
Mineralrigdom spiller denne sammenhængende
Dalstrækning den største Rolle. Ø. f. the Great
Valley strækker sig the Blue Ridge, der paa
Østsiden sænker sig temmelig brat mod det
bakkede Forland (Piedmont), der atter gaar
over i det jævne atlantiske Kystland. I den
sydligste Del af the Blue Ridge i det vestlige
North Carolina træffer vi det højeste Punkt i
hele Alleghany-Systemet, idet Mount Mitchell
ell. Black Dome hæver sig til 2044 m. — Vulkansk
Virksomhed findes ikke i A., men fra Ny-England
til Mellemstaterne strækker der sig en
Jordskælvszone, og navnlig maa Jordskælvet 31.
Aug. 1886 (fra Syd-Carolina op mod de store
Søer) nævnes som et af de største Jordskælv,
der nogen Sinde er observeret i U. S. A. A.-B.
ejer en forbavsende Rigdom af værdifulde
Mineraler. Til de gamle, krystallinske
Dannelser (Gnejsen og Glimmerskifrene) knytter der
sig udstrakte Lejer af forskellige Malme, af
hvilke fremhæves Magnetjernsten, Kobberkis,
rød Zinkmalm og Franklinit. I de huronske
Skifre findes Guld og rige Kobberlejer.
Silurlagene i the Great Valley indeholder Zink-,
Bly- og Jernmalme, og i den overtriaske
Rødsandsten, der er aflejret langs Hudson-Floden og
i Virginien, træffes ligeledes Jernmalme i
Forbindelse med Kobbermalme,
Sølvmalme og Tungspat. Men det
værdifuldeste Parti af A. er dog Kulformationen,
der indtager et Areal af ikke mindre end
160000 km2 og saavel ved sin Størrelse som ved
sit rige Indhold af fortrinlige og let
bearbejdelige Kul er af uberegnelig Værdi for de østlige
Staters Industri. Det største Minedistrikt ligger
mod V. fra Nordpennsylvanien til Alabama, men
hertil kommer desuden en Del spredte Lejer
imellem A. og the Blue Ridge, hvor Kullene
endog optræder som Antracit, samt 3
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
