- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind I: A—Arbejdergilder /
543

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Alligatorer, Slægt (Alligator Gray) af Krkodillernes Orden - Alligatorkrokodil (Osteolaemus), Slægt af Krokodillernes Orden - Alligatorskildpadde, se Sumpskildpadde - Alligator-Swamp, se Albemarle-Sund - alligere (lat.), blande - Allike, se Ravnefugle - Allin, Arthur Ivan, dansk Musiker, er f. 3. Decbr 1847 - Alling-Aa - Allingaabro, Landsby og Station ved Ryomgaard-Randers Banen - Allinge-Sandvig, to Købstæder paa Bornholms Nordøstspids

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

under de aarlige Oversvømmelser sætter de
tilgrænsende Sumpe under Vand, følger A.
med; under Sommertørken afbrydes
Forbindelserne mellem Floderne og Sumpene, og de
vandrer da fra den ene Fordybning til den
anden, efterhaanden som Fiskene slipper op, og
atter tilbage til de større Vandsamlinger. Disse
Vandringer tager lang Tid, da de paa
Landjorden bevæger sig langsomt og med stort
Besvær. Om Vinteren ligger A. i Dvale,
nedgravede i Dyndet ved Bredden. I Parringstiden,
der indtræffer i Juni, leverer Hannerne
voldsomme Kampe indbyrdes og er da mere
frygtede, da de i deres Ophidselse undertiden gaar
angrebsvis til Værks over for Mennesket.
Hunnen bygger en stor Rede til Æggene paa
Bredden tæt ved Vandet, skjult i et tæt Krat ell.
mellem Sivene; den skraber en Mængde Grene,
Blade, Græs og Muldjord sammen, indtil det
hele danner en Høj paa c. 1 m og c. 3 m i
Omkreds ved Foden; Æggene, omtr. 30 i
Tallet, lægges nær Toppen, c. 20 cm fra
Overfladen, i 4 ell. 5 Lag. Æggene er hvide, elliptiske
og varierer i Længde fra 50—90 mm, i Bredde
fra 28—45 mm; Skallen er af Kalk, mere ru
og tyk end paa et Hønseæg. Hunnen graver sig
et Hul i Bredden under Vandet i Nærheden af
Reden for at forsvare den. Æggene udklækkes
ved den Varme, der udvikles ved Plantestoffernes
Gæring, Ungerne arbejder sig behændigt
ud af Plantedelene, og Moderen fører dem til
smaa, afsides liggende Sumpe for at sikre dem
mod Hannernes og de større Vadefugles
Efterstræbelser. A. jages stærkt, da Huden anvendes
til Læder og Fedtet til Maskinsmørelse; i
Florida alene fanges aarlig c. 6000 unge A., der
betales med omtr. 25 Dollars pr. 100 Stkr. Man
fanger dem hyppigst med store Net og slaar
dem ihjel med Økser; intet Punkt af deres
Legeme er for øvrigt uigennemtrængeligt for
en Geværkugle, men de er meget sejlivede. Som
Følge heraf formindskes deres Antal stærkt,
maaske endnu mere, fordi Nybyggerne
ødelægger Rederne og Æggene, da A. æder deres
Grise. Man opdrætter nu A. i særlige Farme.
Flere Hundrede sendes aarlig levende til
Europas zoologiske Haver og Menagerier. — Den
kinesiske A.
(A. sinensis Fauvel) afviger
fra sin nordamerikanske Slægtning ved Tallet af
Benplader i Nakke- og Rygskjold og ved at
mangle Svømmehud mellem Fingrene; i Farve
og Tegning er de omtr. ens. Den lever i
Jangtsekiangs nedre Løb og bliver c. 2 m lang. Blev
først videnskabelig kendt 1879, og man kender
endnu intet til dens Levemaade. — I
Tertiærtiden levede der A. i Europa.
Ad. J.

Alligatorkrokodil (Osteolaemus), Slægt af
Krokodillernes Orden; Overgangsform mellem
Slægterne Crocodilus og Alligator. 4.
Underkæbetand griber ind i et Udsnit paa hver Side
af Snuden som hos den første; men ved den
korte, brede Snude med benet Næseskillevæg
og den korte Svømmehud mellem Tæerne
minder den om den sidste. Kun een Art
(Osteolaemus tetraspis Cope, Halcrosia nigra Gray) i
Vestafrika fra 9° n. Br. til 7° s. Br.; 1,7 m lang.
Man ved endnu intet sikkert om dens Levemaade.
Ad. J.

Alligatorskildpadde, se Sumpskildpadder.

Alligator-Swamp [↱ä£igeitə.-↱swåmp], se
Albemarle-Sund.

alligere (lat.), blande; Alligation,
Blanding (af Metaller), Tilsætning.

Allike, se Ravnefugle.

Allin, Arthur Ivan, dansk Musiker, er
f. 3. Decbr 1847 i Kbhvn. Udgaaet fra en
Musikerslægt dyrkede han Musikken allerede i sin
tidlige Barndom, senere fik han Anton Rée til
Lærer i Klaver, Vald. Tofte i Violin og P.
Rasmussen i Teori. Efter i en Aarrække at have
virket som Orkesterspiller og Musiklærer i
Kbhvn søgte han ud til Provinserne som
Organist, kom som saadan til Rønne (1876),
dernæst til Næstved (1881) og endelig til Aarhus
(Domkirken; 1888). Som Komponist har han
fornemmelig forsøgt sig i de større Orkesterformer.
Et Par Ouverturer og en Symfoni er
opførte i Tivolis Koncertsal. I Aarhus har han
indlagt sig Fortjeneste ved historiske
Musikopførelser.
A. H.

Alling-Aa er 1) Navnet paa en Del af
Guden-Aaens Løb fra Knud- og Birk-Sø til Jul-Sø; 2)
en Biaa til Guden-Aaens venstre Bred, dannende
Afløb for Søerne Alling og Hinge og selv
optagende Lemming-Aa; 3) (Estrup-Aa) der med
et meget bugtet Løb mod Ø. og N.
gennemstrømmer den vestlige Del af Randers Amt og
efter at være løbet forbi Herregaarden
Gammel-Estrup falder ud i Grund-Fjord, den sydlige Del
af Randers Fjord; dens Biaaer er Skader-Aa
og Rosenholm-Aa.
H. W.

Allingaabro, Landsby og Station ved
Ryomgaard-Randers Banen i det østlige
Nørrejylland, Vejlby Sogn, Sønderhald Herred,
Randers Amt, c. 20 km Ø. f. Randers, har Skoler,
teknisk Skole, Folkebank, fl. industrielle Anlæg
og større Købmandshandler m. m.; 1. Febr 1911
var der 107 Gaarde og Huse og 563 Indb. (1906: 444).
H. W.

Allinge-Sandvig, to Købstæder paa
Bornholms Nordøstspids (Nørre Herred), der udgør
een Kommune, liggende under 55° 16′ 33″ n. Br.
og 2° 13′ 39″ ø. L. for Kbhvn (beregnet for
Kirken), lidt SØ. f. Hammeren paa et af
Klipper gennembrudt Terrain, der for Allinges
Vedk. er mere jævnt skraanende ned til
Kysten; højeste Punkt er ved Skolen i Sandvig,
12,5 m. Kommunen havde 1. Febr 1911 509
Gaarde og Huse og 2557 Indb., deraf Allinge
henh. 348 og 1863 (1801 tilsammen: 585; 1840:
784; 1890: 1838; 1901: 2709 Indb.). A., der er
den sydligste, strækker sig langs Kysten c. 1100,
Sandvig c. 500 m. Husene i begge Byer er
for største Delen smaa og uanselige uden at
gøre sig bemærkede hverken ved Ælde ell.
Bygningsmaade. Hovedgaderne i Allinge,
Sønder-, Skole- og Nørregade fortsættes gennem
Sandvig Store- og Vestergade til Vejen til
Hammeren. De fleste offentlige Bygninger ligger

illustration placeholder
Allinge-Sandvig

Bymærke.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:46:50 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/1/0577.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free