- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind I: A—Arbejdergilder /
548

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Alluvium (Alluvialdannelser eller Alluvialland) - Allyghur, se Aligarh - Allyl, en umættet, organisk Atomgruppe - Allylálkohol (Akrylalkohol) - Allylsennepsolie - Allylsulfid, Svovl allyl - Allöopati, se A11opati - Alm, se Ælm - Alm, organisk Stof - Alma, Flod paa den russ. Halvø Krim - Almada, By i Portugal - Almaden, 1) A. de Azogue, By i Sydspanien - Almaden, 2) A. de la Plata, By i Sydspanien - Almadenejos, se Almaden - Almagést benævntes af Araberne Ptolemaios' Haandbog i Astronomi - Almagro, By i Mellem-Spanien - Almagro, Diego, sp. Erobrer (1475-1538)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Modsætning til Diluvium, under hvilken
Betegnelse man sammenfatter samme Formations
ældste Aflejringer (Istidsdannelserne). Se i
øvrigt Kvartærformation.
J. P. R.

Allyghur [eng. ə£i↱gə.], se Aligarh.

Allyl, en umættet, organisk Atomgruppe, der
ikke eksisterer i fri Tilstand, og som har
Konstitutionen CH2:CH.CH2. Af Allylforbindelserne
er de vigtigste Allylhaloiderne (f. Eks. Allyljodid),
Allylalkohol og nogle Plantestoffer (f.
Eks. Sennepsolie og Hvidløgsolie).
O. C.

Allylalkohol (Akrylalkohol), C3H6O
ell. CH2=CH—CH2OH, faas ved Destillation af
Glycerin med Oxalsyre: man opheder til 190°,
skifter derpaa Forlag, destillerer indtil 260°,
rektificerer Destillatet, opvarmer det med
Kaliumhydroxyd og destillerer atter. A. findes i
ringe Mængde (0,1—0,2 %) i raa Træspiritus.
Den er en farveløs Vædske, der har en
stikkende Lugt og en brændende Smag; den kan
blandes med Vand, Vinaand og Æter. Koger
ved 97° og giver ved Iltning Akrolein, C1H4O,
og derefter Akrylsyre.
O. C.

Allylsennepsolie, CS=NC3H5, er en Æterart
af Isothiocyansyren. Den er Hovedbestanddelen
af Sennepsolie og findes ogsaa i den æteriske
Olie af andre Korsblomstrede, men er ikke
til Stede i fri Tilstand i disse Planters Frø; den
opstaar af et i Frøene tilstedeværende Glykosid,
myronsurt Kali ell. Einigrin ved Indvirkning af
Enzymet Myrosin, der ligeledes findes i
Frøene, og frigøres, naar disse udrøres med Vand,
idet der samtidig dannes en Sukkerart og surt
Kaliumsulfat. Kunstig kan A. fremstilles ved
Destillation af Jodallyl med Rhodankalium,
hvorved først dannes det isomere Rhodanallyl,
C2H5—SNC. — A. er en farveløs Vædske af
skarp og irriterende Lugt; den trækker Blærer
paa Huden, koger ved 150° og er næsten
uopløselig i Vand, men opløselig i Alkohol og
Æter. Den finder medicinsk Anvendelse.
O. C.

Allylsulfid, Svovlallyl, (C3H5)2S,
Løgolie, findes i den æteriske Olie af Allium
sativum
og i en ikke nærmere kendt Forbindelse
i Frøene af mange Cruciferer, f. Eks. af Kaal,
Ræddike, Karse o. fl.; det kan fremstilles ved
Destillation af Jodallyl med Kaliumsulfid. A. er
en farveløs Vædske, der lugter som Hvidløg, er
tungtopløselig i Vand, letopløselig i Alkohol og
koger ved 140°.
O. C.

Allöopatī, se Allopati.

Alm, se Ælm.

Alm kaldes undertiden i Geologien en paa
organisk Stof mer ell. mindre rig Mergel ell.
Kalktuf.
J. P. R.

Alma [↱ali-], Flod paa den russ. Halvø Krim,
udmunder i Bugten Felenk Burun mellem
Byerne Eupatoria og Inkjerman. Alma-Dalen er
berømt for sin Skønhed og for sine udstrakte
Frugthaver. Ved A. blev 20. Septbr 1854
Russerne slaaede af de forenede Franskmænd og
Englændere.

Almada [a£↱maðə], By i Portugal, Provins
Estremadura, ligger paa den sydlige Bred af
Tejo lige over for Lissabon. (1900) 9913 Indb.
A. er bekendt for sin smukke Beliggenhed og
for den Sejr, som Villaflor her vandt over Don
Miguel’s Tilhængere.
H. P. S.

Almaden [-↱ðæn], 1) A. de Azogue, By i
Sydspanien, Prov. Ciudad-Real, ligger 100 km
SV. f. Ciudad-Real paa Skraaningen af A.-Bjerget.
(1900) 7755 Indb. A. er en velbygget og
ganske velhavende By, der er opstaaet ved de
berømte Kviksølvminer, som, indtil man 1848
opdagede de kaliforniske Cinnoberlejer, var de
rigeste i Verden og leverede Hovedproduktionen
af Kviksølv. Minerne var allerede kendt af
Romerne under Navn af Cisapona Cetabrix.
Nutildags er 12 Miner i Drift, der ligger dels om
selve A., dels om den 16 km østligere liggende
lille By Almadenejos; i alt sysselsættes c.
4000 Arbejdere. Det aarlige Udbytte for Staten
er over 1 Mill. Kr. Minerne har stedse været
et af den spanske Stats vigtigste Aktiver.
1525—1645 var de pantsat til Huset Fugger i
Augsburg og 1836—63 til Huset Rotschild. Siden
drives de atter af Staten. Byen har et Bjergværksakademi
med en interessant mineralogisk
Samling. — 2) A. de la Plata, By i Sydspanien,
Prov. Sevilla, ligger 50 km N. f. Sevilla. (1900)
2461 Indb. A., der nu er uden al Bet., var
fordum berømt for sine nu nedlagte Sølvbjergværker.
H. P. S.

Almadenejos [-ðæ↱næкos], se Almaden.

Almagest benævntes af Araberne Ptolemaios’
Haandbog i Astronomi: Μεγάλη σύνταξις ell. som
den opr. hed: Μαθηματικής Συντἀξεως βίβλία ιγ.
Den arabiske Form A. er sandsynligvis ikke,
som man tidligere antog, afledet af græsk μεγίςτη,
men den er et kunstigt Blandingsord, en
Sammentrækning af Begyndelsesbogstaverne af nogle af
Stavelserne i μεγάλη σύνταξις. Den nyeste og
bedste Udgave af den gr. Tekst har J. L. Heiberg
givet (Syntaxis Mathematica I II Lipsiæ 1898,
1903). K. Manitius har oversat den paa Tysk
(»Des Claudius Ptolemäus Handbuch der
Astronomie« I II, Leipzig 1912—13). Se for øvrigt
Ptolemaios.
J. Fr. S.

Almagro [↱al-], By i Mellem-Spanien, Prov.
Ciudad-Real, ligger 22 km ØSØ. f. Ciudad-Real
i en veldyrket Egn, hvor der navnlig avles Vin
og Meloner. (1900) 8128 Indb. I Omegnen findes
fl. Mineralkilder. Byen har Tilvirkning af
Kniplinger.
H. P. S.

Almagro [↱al-], Diego, sp. Erobrer
(1475—1538). Hans Livshistorie i hans Ungdoms- og
Manddomsaar er ganske ubekendt. 1514 gik han
til Darien, hvortil der var en betydelig Tilstrømning
af spanske Eventyrere. A. ledsagede
Pizarro paa dennes første Tog mod Peru; senere
fik han af Kejser Karl V Bemyndigelse til at
bemægtige sig og derefter som Statholder
herske over de Lande, der laa S. f. det Pizarro
anviste Omraade (Peru), altsaa det nuv. Chile.
1535 brød da A. op fra Cuzco med 570 Mand,
oversteg med uhyre Møje Andernes Kæder,
steg endelig ned i det Land, som nu hedder
Chile, og plantede Spaniens Fane der. 1537
forlod han atter Chile, drog tilbage til Peru og
rykkede mod Cuzco, i hvilken By to af Pizarro’s
Brødre belejredes af Peruanerne. A. slog
Peruanernes Hær og frelste de Belejrede, men
besatte derpaa Staden og erklærede den for
hørende til sit Statholderskab. Allerede tidligere
havde der været Kiv mellem A. og Pizarro
om denne By; nu kom det til aaben Fejde.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:46:50 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/1/0582.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free