- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind I: A—Arbejdergilder /
551

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Altnansur, 2) Muhammed Ibn Abi Arni r, den berømteste Feltherre og Statsmand i det arab. Spaniens Historie - al marco (Hal.), efter Mark- (o: ren Guld- og Sølv-) Vægt - Almare-Stäke 1) smalt Sund, som forbinder Mälaren med Fjorden Skarven - Almare-Stäke 2) Et Slot ved A. - Almás, Navn paa mange Byer i Ungarn; - Alma Tàdema, Sir Lawrence, holl.-eng. Genremaler, (1836-1912) - Almàti, Alma Adele, Operasangerinde, er i f. i New York 1861 - Alme, Biflod til Lippe i Westfalen - Almebergen ell. Dalf jä11en, - Almeh, arab. fem. af lærd - lærd kvinde - Almeida, By i Portugal

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ved sin Død 1002 at efterlade den virkelige
Magt til sin ældste Søn Muzaffer, men ved
dennes Død 6 Aar efter styrtede det hele
sammen, og det sp. Kalifat opløstes i Smaariger.
J. Ø.

al marco (ital.), efter Mark- (ɔ: ren Guld- og
Sølv-) Vægt. At købe ell. sælge a. m. vil sige
at købe ell. sælge Mønt efter dens Metalværdi
uden Hensyn til Antal ell. ydre Værd.
Modsætningen hertil er al numero (s. d.).

Almare-Stäke [↱al-], 1) smalt Sund, som
forbinder Mälaren med Fjorden Skarven. Stæk
betyder Pæleværk (i smalt Sund). Der er
delte Meninger om, hvorvidt det var her, at
den norske Kong Olav Haraldsson gravede sig
ud, da han 1007 var blevet indesluttet i
Mälaren, ell. det var ved den nuv. »Norrström« i
Stockholm. 2 km V. f. A. findes Rester af
Lilla Stäket, der maaske er udgravet af
russiske Krigsfanger, som Karl XII sendte til
Sverige (deraf Benævnelsen Ryssgraven).

2) Et Slot ved A. (ell. »Stäket«), som spillede
stor Rolle i sin Tid, da det beherskede
Farvandet her paa Vejen mellem Stockholm og
Upsala. Albrecht af Meklenborg lod opføre et
Slot paa Stäkes-ön, som siden en Overgang
synes at have tilhørt Upsalas Ærkebiskop,
indtil det kom i Dronning Margrethe’s Magt.
Derefter var det Sæde for en Foged indtil 1434,
da Erik af Pommern lod det brænde af, for at
ikke Engelbrekt skulde sætte sig fast der. 1440
fik Ærkebiskoppen Rigsraadets Tilladelse til at
rejse Slottet paa ny. Mest kendt er Borgen
fra Striden mellem Sten Sture d. Y. og
Ærkebiskop Gustaf Trolle, der indesluttede sig her
og et helt Aar udholdt Sten Sture’s Belejring;
men da den danske Hær ikke kom ham til
Undsætning, maatte han opgive sit sejge
Forsvar 1517. Kort derefter nedreves Slottet efter
Rigsdagens Beslutning.
A. M. D.

Almás [↱ålma.∫], Navn paa mange Byer i
Ungarn; den vigtigste er A. i Komitatet Bács
ved Statsbanelinien Szabadka—Baja, med
Distrikts-Domstol og (1900) 9291 Indb., af hvilke
2/3 er Tyskere, Resten Magyarer og Serbere.
G. Ht.

Alma Tadema [eng. ä£ma-↱ta.dəma], Sir
Lawrence, holl.-eng. Genremaler, f. 8. Jan.
1836 i Dronryp (Friesland), d. 25. Juni 1912 i
Wiesbaden. Efter sin kunstneriske Udvikling
tilhører han Belgien, hvortil han rejste 1852,
og efter sin Virksomhed især England, hvor
han slog sig ned 1870 og senere naturaliseredes.
Paa Antwerpens Akademi studerede han under
Wappers, men paavirkedes særlig og afgørende
af Leys. Dennes ejendommelige arkaiserende
Kunst tiltalte stærkt hans historiske Sans, der
i hans Hjemstavn var blevet næret af klassiske
Studier og nu i Kunsten ledte ham, under flittig
arkæologisk Forsken, hen mod en middelalderlig
Emnekreds. Sit Held med »Opdragelsen af
Chlotilde’s Sønner« (1861) forfulgte han med
andre genremæssige Skildringer fra frankisk
Historie. Det var dog først med Kulturskildringen
af antikt Liv, han fandt sit egentlige Felt
og dermed et Rige, hvori han vandt alm.
Hyldest. Disse ægypt., gr. og rom. Genrestykker
er udførte med en kærlig hist. og malerisk
Omhu for alle Enkeltheder i Stoffer, Bohave
o. l., med stærk etnografisk Interesse og i en
malerisk Stil, der naar højt i klar og
virtuosmæssig Redegørelse for Formen af de enkelte
Lokaltoner, medens der ikke tilstræbes — men
snarere undgaas — en kraftig sluttet malerisk
Virkning i Fordeling af Lys og Skygge. Det er
en rolig Genre, det dagliges Henleven, gerne
uden stærkt dramatisk Liv og psykologiske
Dybder. Til de første i Rækken af disse
Arbejder hører »For tre Tusind Aar siden i Ægypten«
(1863), »Catul hos Lesbia« (1865), »Romersk
Teater«, »Romersk Dans« (1866), »Agrippina ved
Germanicus’ Aske«, »Mumie« (1867), »Fidias«,
»Vinhøstens Fest i Rom« (1872) o. fl. Endvidere:
»Maleratelier« (1874), »Audiens hos Agrippa«,
»Sappho«, »Velkommen«, »Romersk Have«,
»Galiswintha’s Morgengave« (1878), det store
»Billedhuggermodel« (1876), »Heliogabel’s Roser«
(1887), »Fredegunde« (1893), »Hadrian i et
Pottemagerværksted«, »Bjørnejagt i Colosseum« (1907,
Op. 382) bl. m. a.. A.-T. benytter ofte
Vandlarve som malerisk Medium. I Rijksmuseet i
Amsterdam ses et af hans tidligste Arbejder
»Ung Kvinde. Studiehoved« (1854). Hans
Hustru Laura, f. Epps. Englænderinde, har
ogsaa udmærket sig i Malerkunsten (moderne
Genrebilleder, Stillleben). (Litt.: Helen
Zienern
, Sir Lawrence A.-T. [1902, Min. Series
of painters
]; Pragtværket A.-T. A. sketch of
his life and work
[1897, med mange Fotogravurer]).
A. Hk.

Almati, Alma Adèle, Operasangerinde, er
f. i New York 1861 af tyske Forældre, blev
adopteret af Chefen for det svenske Telegrambureau
i Stockholm, A. H. Fich, debuterede
1885 i Budapest som Azucena i »Troubadouren«,
optraadte i samme Rolle 1886 paa »Det kgl.
Teater« i Kbhvn, sang derefter med den
stockholmske Opera paa »Dagmarteatret« og blev,
efter at have sunget »Carmen« paa Operaen i
Stockholm, fast engageret ved denne (Amneris,
Ortrud, Fides o. s. v.). 1895 blev A. gift med
Regissøren ved Stockholm Operaen, A. Rundberg.
S. L.

Alme [↱al-], Biflod til Lippe i Westfalen,
udspringer i Brilons Bjergland og udmunder ved
Neuhaus.

Almebergen [↱alməbærjən] ell. Dalfjällen,
en Fjeldstrækning, der fra Faxefjäll og Hemfjäll
skyder sig mod SØ. ned langs Grænsen mellem
Dalarne og Värmland, Sverige, dannende
Vandskel mellem Vester-Dalelvens og Klar-Elvens
Tilløb.
G. Ht.

Almeh [↱al-], rigtigere Alimeh, af arab.
alime, fem. af alim, lærd, d. v. s. lærd
Kvinde, er i Orienten, navnlig i Ægypten,
Navnet paa Sangerinder af en højere Klasse, som
i fornemme Huse ved festlige Lejligheder
underholder Selskabet med deres Foredrag. De
danner et eget Lav, der lader sig leje ud til
Tidkort ved Dans og Sang. De maa ikke
forveksles med Ghasieh (Fl. Ghawâsi), der
paa Gader og Torve giver sansepirrende Danse
og Sange til bedste.

Almeida [a£↱măiðə], By i Portugal, Prov. Beira,
ligger 370 km NØ. f. Lissabon, 751 m o. H. ved
Dueros Biflod Coa. (1900) 2312 Indb. A. er en

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 21 21:39:57 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/1/0585.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free