Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Almlöf, Karl Anders Knut, sv. Skuespiller(1829-1899) - Almlöf, Niels Vilhelm, sv. Skuespiller, (1799-1875) - Almodóvar, 1) By i Portugal, Prov. Alemtejo, 2) A. del Campo, By i Mellem-Spanien, Prov. Ciudad-Real, 3) A. del Rio, By i Sydspanien, Prov. Cordoba - Almohader er Navnet paa en muhammedansk Sekt i Afrika fra 12. Aarh. - Almonacid, Flække i den spanske Prov. Toledo i Ny Kastilien - Almondbury, By i det eng. Grevskab York - Almonde, Phillip van, holl. Viceadmiral (1644-1711)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i »Perrichon’s Rejse«, Daniel Hejre i »De Unges
Forbund«, Harpagon i »Den Gerrige«, Shylock
i »Købmanden fra Venedig«, Figaro i »Figaro’s
Bryllup«, Poirier i »Hr. Poirier og hans
Svigersøn«.
A. A.
Almlöf [↱almlø.v], Niels Vilhelm, sv.
Skuespiller, f. i Stockholm 24. Marts 1799, d.
27. Febr 1875. A. blev 1818 antaget som Elev
ved »Det kungl. Teatern« i Stockholm; han fik
i en Del mindre Roller, bl. a. som Aanden i
»Hamlet«, snart Lejlighed til at vise sit
uomtvistelige Talent og sit kraftige Temperament,
men det egentlige Gennembrud skete 2. Maj
1821 som Leicester i »Maria Stuart«; fra den
Dag af sad han fast i Publikums Gunst. Ved sit
40 Aars Skuespillerjubilæum 1858 udnævntes han
som den første svenske Skuespiller til Ridder
af Vasaordenen. — A. havde en høj og slank
Vækst, et smukt og udtryksfuldt Ansigt, en
velklingende og mandig Stemme, en fri og ædel
Holdning. Han fremstillede med beundringsværdig
Fasthed og i strenge Konturer kraftige og
enkelte Karakterer, derimod fandt han intet
tilsvarende Udtryk for de finere Overgange hos
de mere sammensatte Naturer, men hans
sikre Uddannelse og mangeaarige Scenevanthed
gjorde, at han sjælden ell. aldrig fordærvede
nogen Rolle, selv om den laa ham meget fjernt.
Som Bevis paa hans Evners Rækkevidde kan
anføres, at han i »Hamlet« har udført ikke
mindre end flg. 6 Roller: Marcellus, Aanden,
Horatio, Hamlet, Claudius og Polonius. Af hans
øvrige Repertoire, der i alt omfattede c. 400
Roller, kan nævnes: Othello, Fiesko,
Wallenstein i »Wallenstein’s Død«, Franz Moor i
»Røverne«, Filip II i »Don Carlos«, Morton i
»Kvækeren og Danserinden«, Christian IV i
»Elverhøj« og — hans Ungdomsglansrolle — Don
Cæsar i Moreto’s Lystspil El desden con el
desden (paa Svensk: »Amanda«, paa Dansk:
»Donna Diana« og »Trods mod Trods«).
A. A.
Almodóvar [ɑ£mu↱ðåvər], 1) By i Portugal,
Prov. Alemtejo, ligger 215 km SØ. f. Lissabon
ved Rio Cobres og NØ. f. Sierra de Caldeirâo.
(1900) 3795 Indb. — 2) A. del Campo, By i
Mellem-Spanien, Prov. Ciudad-Real, ligger 30
km SSV. f. Ciudad-Real ved Sierra Morena
paa en træløs Slette. (1900) 12362 Indb. De
gamle Sølvminer ved A. er forlængst forladte.
— 3) A. del Rio, By i Sydspanien, Prov.
Cordoba, ligger 23 km SV. f. Cordoba paa højre
Bred af Guadalquivir. (1900) 3429 Indb. A. har
et stort middelalderligt Slot.
H. P. S.
Almohader (arab. al-muwahhidun ɔ:
Enhedsbekendere) er Navnet paa en muhammedansk
Sekt i Afrika fra 12. Aarh. Politisk Bet. fik
denne først under Abdulmumin ibn Ali (1130—63),
der begyndte en Kamp mod Almoraviderne,
som var Herrer i Marokko og det
sydlige Spanien. Han erobrede Marokkos
Hovedstad 1147 og kæmpede mod de fremtrængende
Kristne. Af de flg. Herskere af dette Hus er
Abu Jakub Jussuf (1163—84) og hans Søn Jakub
al-Mansur (1184—98) værd at nævne for det
Opsving, som den arabiske Litteratur og Kunst
tog under deres Regering og for en ikke ringe
Del ved deres Støtte; det berømte Giraldataarn
i Sevilla fuldendtes 1197. I Beg. af 13. Aarh.
forfaldt A.’s Magt baade i Spanien og Afrika,
og 1269 erobredes Marokko af en ny Herskerslægt,
medens Muhammedanerne i Spanien kun
beholdt det lille Rige omkr. Granada.
J. Ø.
Almonacid [↱þið] ell. A. de Toledo, Flække i
den spanske Prov. Toledo i Ny Kastilien. Her
blev Spanierne 11. Aug. 1809 slaaet af
Franskmændene.
Almondbury [↱a.mən(d)beri ell. ↱â.-], By i
det eng. Grevskab York, 3 km SØ. f. Huddersfield,
har (1911) 24734 Indb., Uld- og Bomuldsvæverier.
A. er Romernes Campodunum og var
senere Hovedstad i det angelsachsiske
Kongerige Northumbria.
Almonde [↱a£-?], Phillip van, holl. Viceadmiral
(1644—1711). Han uddannede sig som Løjtnant
under sin Onkel, Kaptejn Kleidyk, og kom snart
til at spille en fremtrædende Rolle i de mange
Søkampe, den hollandske Flaade i hans Tid
maatte bestaa. I Krigen mellem Holland og
England deltog han som Chef for Linieskibet
»Dordrecht« i Søslaget 11.—14. Juni 1668, hvor
Ruyter slog Admiral Monk, og udmærkede sig
særdeles. I en senere Kamp (1672), hvor Ruyter
var blevet omringet, kom han med sit Skib
»Wassenaer«, sin Chef til Hjælp og befriede
ham, uagtet hans eget Skib var i Brand. 1672
blev han Chef for Eskadren, der havde Station
ved Gorée. Da den hollandske Flaade senere
som Spaniens Allierede optraadte i Middelhavet,
blev han kaldt derned, og efter det store
Søslag 1676 ved Palermo, hvor Duquesne
overvandt Ruyter og denne faldt, blev det A., der
hjemførte Flaaden, til Holland. Straks efter
sendtes han til de danske Farvande med en
Styrke, der skulde hjælpe Danskerne mod
Svenskerne; han forenede sig med Niels Juel, som
den 25. Maj leverede Fjenden et Slag ved
Rygen, i hvilket dog ingen af Parterne
opnaaede nogen afgørende Fordel. A. tilskrev senere
den danske Admiral Jens Rodstehn Skylden for
det mindre gode Resultat, men maatte tage
Beskyldningen tilbage og gøre Afbigt. Efter at
Hollænderen Cornelius Tromp havde overtaget
Kommandoen, deltog han 1. Juni s. A. i det
sejrrige Slag ved Øland, hvor det svenske
Admiralskib »Stora Kronan« kæntrede, og
Admiralerne Creutz og Uggla faldt; derimod var
han ikke med i de to paafølgende Aars
Søkampe mod Svenskerne, da Hollændernes
Politik i denne Tid var imod, at den ene af
Parterne blev den anden alt for overlegen. 1688
overførte han som Admiralløjtnant Prinsen af
Oranien til England og udnævntes 1691 til
Øverstbefalende for den hollandske Flaade. Sin
største Berømmelse indlagde A. sig dog i det
navnkundige Slag ved la Hogue, hvor han i
Forening med den engelske Admiral Russell,
under hvem han førte Avantgarden, sejrede
over Franskmændene (Grev de Tourville) 29.
Maj 1692 og afgjorde Slagets Udfald. I de
paafølgende Aar optraadte han med vekslende
Held i Kanalen over for Franskmændene, men
sendtes 1700 paa ny til Norden, hvor Danmark
atter havde begyndt Krig med Sverige. Det var
ved dette Tidspunkt, da den spanske Arvefølgekrig
stod paa Nippet til at udbryde, saavel
England som Holland højst ubelejligt, at der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
