- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind I: A—Arbejdergilder /
559

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Almstrom, Adolf Fredrik Robert, sv. Industrimand og Politiker, (1834-1911) - Almue, et fællesnordisk Ord - Almueskole, se Folkeskole - Almuestil, Bondealmuens Ornamentik og Kunsthaandværk - Almuevennen. to forsk. Ugeblade

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ombyggede hele Fabrikken, hvis Produktion under
hans energiske Ledelse tidobledes. A. var lige
fra sine unge Aar livlig interesseret i offentlige
Spørgsmaal, og særlig Forsvarssagen havde altid
i ham en trofast Forkæmper. 1875—91 var A.
Medlem af Hovedstadens Borgerrepræsentation,
og 1887—96 og 1898—1910 af Rigsdagens Første
Kammer. Han optraadte her som udpræget
Protektionist og saa ivrig Forsvarsven, at hans
Forslag i Reglen gik langt ud over, hvad
Højreregeringerne krævede. A. deltog i fl. Aar som
»bankofullmäktig« i Rigsdagens Tilsyn med
»Riksbanken«.
A. M. D.

Almue, et fællesnordisk Ord, hvis
Betydningsudvikling har været ensartet i alle de nordiske
Sprog. I de allerældste Kilder (f. Eks. de ældste
danske Love) findes Ordet ikke; fra c. 14. Aarh.
bruges det derimod ofte (oldn. almúgi, gl. sv.
almoghe, gl. dansk almughæ} med Betydningen:
hele Folket, især: Rigets fri og myndige Mænd,
dernæst bruges det ogsaa om Landets Befolkning
i Modsætning til Kongen ell. om Borgerne
i Modsætning til Øvrigheden (»borghemester,
raad oc almughe«). Men endnu i Middelalderen
kan Ordet (især i Forbindelsen »mene ell.
meneghæ almughe«) bruges om de lavere, ikke
privilegerede Klasser i Modsætning til Gejstlighed
og Adel (»biscope oc klerkæ, ridderæ oc
swenæ, oc ganze oc menæ rikesens almughæ«,
Kalmar-Unionen 1397), og endelig faar det sin
nuv. Bet. »Smaafolk, især paa Landet« (»Bønder
og meenig Almue, Huusmænd, Inderster«, D. L.
2—23—1); denne sidste Bet. findes allerede hos
Chr. Pedersen, som 1510 gengiver plebs ved
»almuges folk«. — Sidste Led af Ordet genfindes
i gl. sv. moghe, Mængde, Skare, oldn. múgi,
Masse (f. Eks. af Hø), eng. mow, Bunke, Hob.
V. D.

Almueskole, se Folkeskole.

Almuestil, gængs, men ikke ganske korrekt
Udtryk for Bondealmuens Ornamentik og
Kunsthaandværk, særlig brugt som Betegnelse for
Karvesnit (s. d.). I Virkeligheden er A. ikke
en Stilart i samme Bet. som de hist. Stilarter.
Den kan udvikle sig af næsten alle Stilarter,
paa Island saaledes af romansk Stil, i Skaane
delvis af Gotikken, i Danmark især af
Renaissancen; i Norge mødes romansk Stil med
Barok og Rokoko. I de forsk. europ. Lande viser
A. ved Siden af det nationale Særpræg, som
genspejler Landenes Historie, forbavsende store
Overensstemmelser, der skyldes A.’s fælles
Livsbetingelser. Thi overalt bygger den paa
Husfliden og Hjemmearbejdet. Kappestriden inden
for de snævre Grænser kan føre til Overdrivelser,
den primitive Angst for den tomme Flade
til overlæsset og gnidret Ornamentik, men mere
afgørende er Bondekunstnernes Mangel paa
Faguddannelse; deres Figurer bliver stive og
frontale, deres Prydværk stiliseres, og gerne
griber de tilbage til simple geometriske
Ornamenter, som f. Eks. Karvesnittet. Netop
Afhængigheden af den simple Teknik kan
frembringe sunde og gode Resultater, og naar
Interessen for Almuekunsten i de senere Aartier
er blevet saa stærk, især i Nordeuropa, skyldes
dette ikke blot nationale og videnskabelige
Grunde, men ogsaa en Forstaaelse af A.’s
kunstneriske Værdi. I Perioden 1750—1850 har
Danmark haft en blomstrende Bondekunst, som
bl. a. har frembragt de sjællandske Guldnakker,
Amagernes Silkebroderier, Hedeboegnens
Hvidsøm og fælles danske Karvesnitsarbejder og
Vævninger. Norge staar endnu højere
(Gudbrandsdalens Snitværk, det saakaldte Krølskur,
hvorpaa barokke Akanthusranker flettes efter
romansk System, Gobelinvæveriet, Rosemaleriet
og det mere købstadsmæssige Filigranarbejde
i Søljer o. a. Smykker). Ogsaa Sverige
indtager et højt Stade, ikke mindst ved de
skaanske Tekstilier. Baade i Skandinavien og.
andetsteds er Almuekunsten nu næsten uddød,
dræbt af Maskinernes og Nutidens andre
praktiske Fremskridt; men samtidig har man lært
dens Værdi at kende gennem de kulturhistoriske
Folkemuseer, »Nordiska Museet« i Stockholm,
»Norsk Folkemuseum« i Kria og »Dansk
Folkemuseum« i Kbhvn og Lyngby, som har faaet
mange Efterfølgere i Tyskland og Østerrig.
Forsøg paa at udnytte A. i moderne
Kunsthaandværk er særlig gjort i Sverige.
C. A. J.

Almuevennen. Under dette Navn har den
danske Bladlitteratur to forsk. Ugeblade at
opvise, begge fra 19. Aarh., men højst ulige baade
i Karakter og Udbredelse. Det første, »Almuevennen,
et Ugeblad til Nytte og Moro
«,
udsendte et Nummer 1839 og
fortsattes dernæst under samme Navn til 1850; det
udgaves i Aarhus, hovedsagelig redigeret af E.
N. Kirkerup
. Det var væsentlig baseret paa
Oversættelser af fremmed Romanlitteratur og
holdt sig, skønt ikke meget udbredt, endnu et
Par Aar med den lidt forandrede Titel:
»Almue-Vennen eller Cimbria. Et
Ugeblad for underholdende Læsning
«
under Redaktion af A. F. Elmquist.

»Almuevennen og Kiøbenhavns
Amts Landcommunal-Tidende
«
startedes 1842 under Udgivelse af Skolelæreren,
Føreren for den i 1840’erne begyndte demokratiske
Bondebevægelse, R. Sørensen, og den
senere, mangeaarige Folketingsmand, J. A. Hansen,
og er det første Organ for denne Side af
den ny Tids Rørelser. I nogle Aargange havde
det Fr. Barfod til Redaktør, men skiftede
1853 Navn og udgaves som »Folkebladet«,
nu hyppigere, indtil det 1856 sammensmeltedes
med »Morgenposten«. Først 1873 paabegyndte
J. A. Hansen atter Udgivelsen af
»Almuevennen«, der fortsattes til hans Død 1877;
som forhen var Bladet endnu Talsmand for
det demokratiske Bondeparti og var navnlig
en litterær Repræsentant for »5. Juni
Folkeforening« og satte som saadan særlig Kraft ind
paa at holde Mindet om Frederik VII og
Grevinde Danner højt.
J. Cl.

Ogsaa i Norges Bladlitteratur fandtes
1848—93 et »paa Oplysnings Fremme blandt
Menigmand« beregnet illustreret Ugeblad med
Navnet »Almuevennen«. Det grundlagdes af
den daværende Købmand og Stortingsrepræsentant
fra Stavanger, senere i mange Aar
Statsrevisor og Bogtrykkeriejer i Kria, Chr.
Johnsen
, der i hele dets Levetid var dets Ejer og
Redaktør. Bladet var i 1850—60’erne et af
de betydeligste Presseforetagender i Norge

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:47 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/1/0593.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free