Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Alperne, Europas mægtigste Bjergsystem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
d’Altare til Col di Tenda. Søalperne fra
Col di Tenda (1873 m) til Col de l’Argentière.
Hertil slutter sig mod N. de cottiske A.,
mellem den piemontesiske Slette og Durance,
begrænset mod N. af Dora Riparia; den højeste
Top er det sneklædte Monte Viso (3843 m),
hvorfra Po udspringer; Genèvre-Passet (1860
m) fører fra Dora Riparias Dal til Durances Dal.
Ø. f. Durance ligger Dauphiné A., hvis
sydlige Del er den vældige Pelvoux-Gruppe med
store Gletschere og høje Tinder (Les Ecrins
4103 m). De grajiske A. strækker sig fra
Dora Riparia og Genèvre-Passet til Dora
Baltea og Lille Skt Bernhards-Passet (2157 m);
de bestaar af 4 vældige, til Dels gletscherdækkede
Bjergdrag, der krydser hverandre i
Isères og Arcs Kildeomraade; Gran Paradiso
naar 4061 m; nær det vigtige Pas Mont Cenis
(2084 m) fører Banen gennem en Tunnel i
Fréjus-Bjerget. N. f. Lille Skt Bernhard ligger
Savoyer-A., med det gletscherrige
Montblanc-Massiv, der naar Alpernes og Europas
største Højde (4810 m). — Medens alle de
forannævnte Bjerge mest bestaar af Gnejs og
regnes til Højalperne (Chaînes alpines), er
Frankrigs vestligste A. lavere Bjerge (Chaînes
subalpines) og bestaar væsentlig af Kalk (fra
Tertiær, Kridt og Jura). Hertil regnes de
saakaldte Provence-A., fra Middelhavskysten
til Durance; i Virkeligheden indtager dog
Provences Bjerge en selvstændig Stilling over for
A. og bør snarere opfattes som en
Fortsættelse af Pyrenæerne. Udløbere fra A. er
derimod Drôme-A. fra Durance til Drôme, som
mod SV. i Mont Ventoux naar 1912 m, og
Jura-A., der mod N. strækker sig til Floden
Arve. Hertil slutter sig det vilde Bjergland
Chablais-A. mellem Arve, Genfer-Søen og
Rhône, for en stor Del bestaaende af Trias-Kalk
med meget ejendommelige Lejringsforhold, som
tyder paa vældige Overskydninger.
I Schweiz er den ydre (nordlige) Sediment-Zone
ikke i orografisk Henseende tydelig skilt
fra den krystallinske Central-Zone. Derimod
gaar der gennem denne sidstnævnte Zone
meget betydelige Dalstrøg, som deler de
schweiziske Vestalper i tydelig adskilte Grupper. N.
og NV. f. Rhône- og Rhin-Dalen ligger en Rk.
af saadanne Grupper, begyndende i V. med
Freiburger-A. og Berner-A. mellem
Genfer-Søen, Rhône og Aare; de førstnævnte,
der mest bestaar af sedimentære Dannelser,
hæver sig i Wildhorn til 3268 m, medens
Berner-A. i det vældige krystallinske,
gletscherdækkede Aar-Massiv har mange Toppe over
4000 m, deriblandt Finsteraarhorn (4275 m),
Aletschhorn (4198 m), Jomfruen (4167 m) og
Munken (4105 m). Flere Veje og Jernbaner
fører ind i Berner-A., men kun faa igennem;
Grimsel-Passet (2164 m) fører fra øvre Aare
til Rhône-Dalen. Mellem Aare og Reuss ligger
den mindre Gruppe Vierwaldstätter-A.,
de fire Urkantoners Land, som nær
Vierwaldstätter-Søen hæver sig til de berømte Toppe
Rigi (1800 m) og Pilatus (2132 m), medens de
mod S., hvor de maa opfattes som en
Forlængelse af Berner-A., naar 3633 m i det
sneklædte Dammastock, hvorfra Rhône-Gletscheren
glider ned mod S. Den nordvestlige Del af
denne Gruppe kaldes Emmenthaler-A.;
her ligger det lave Pas Brünig (1004 m), som
overskrides af Jernbanen til Meiringen. Mellem
Reuss og Rhinens Tværdal ligger Glarner-A.,
som mod SV. i det snedækkede Tödi-Massiv
naar 3623 m; det nordøstlige Parti af disse A.,
mellem Walen-Søen og Boden-Søen, kaldes
Appenzeller-A. og Skt Galler-A. —
S. f. Rhône og Rhinen ligger en anden Række
af Gnejs-A., begyndende med de Penninske
A., ogsaa kaldet Walliser-A., i Kanton
Wallis og i Piemont, der med en vældig sneklædt
Hovedkam, intet Sted under 2600 m høj, strækker
sig fra store Skt Bernhards-Passet (2472
m) 90 km mod Ø. og NØ. til Simplon-Passet
(2009 m); de stejleste Skraaninger vender mod
S.; mod N., hen imod Rhône-Dalen, udgaar
en Række sneklædte Tværkamme med store
Tværdale imellem. 21 Toppe hæver sig over
4000 m, deriblandt Matterhorn (4505 m) og
Weisshorn (4512 m); det sydøstlige Hjørne af
Walliser-A. dannes af det vældige Monte
Rosa-Massiv, der hæver sig til 4638 m, og hvorfra
Gorner-Gletscheren, den næststørste i A.,
glider ned i Zermatt-Dalen. Over Walliser-A.
fører kun Snepasser, men en rigtig Vej gaar
over Simplon-Passet, som ogsaa gennemskæres
af en Jernbanetunnel i kun 705 m’s Højde. De
lepontinske A. strækker sig fra Simplon
til Passet Splügen (2117 m); mod N. begrænses
de af det store Længdedalstrøg, der i V. dannes
af den øvre Rhône-Dal, som i store Trin hæver
sig til Rhône-Gletscheren, derefter gennem
Furka-Passet (2436 m) fortsættes i den korte og
højtliggende Urseren-Dal og endelig hinsides
Oberalp-Passet (2052 m) i Vorderrheins Dal. De
største Højder i de lepontinske A. ligger ganske
nær ved dette Dalstrøg; over Skt Gotthard-Massivet,
der i Pizzo rotondo naar 3197 m,
fører Skt Gotthard-Passet (2114 m) fra
Reuss-Dalen til Airolo i Ticinos øvre Dal.
Lukmanier-Passet, der fra Vorderrheins Dal fører til
Ticinos Dal, er ganske vist den laveste Overgang
(1917 m) over Schweiz’ Central-Alper, men
ligger for afsides til at have Bet. for
Samfærdselen. Længere mod Ø. hæver sig den
sneklædte Adula-Gruppe til 3398 m
(Rheinwaldhorn). Den sydlige Del af de lepontinske A.,
mellem Ticino og Toce, kaldes Ticino-A.
Østalperne viser endnu tydeligere end
Vestalperne en Leddeling i Længde-Zoner af
forskellig geologisk Beskaffenhed. Mod N.
optræder først lavere Bjerge af Molasse og Flysch,
derefter kommer en Zone af nordlige
Kalk-Alper (Kalk og Dolomit), derefter en mindre
sammenhængende Zone af palæozoiske Skifre,
saa følger de krystallinske Central-A., og
endelig kommer de sydlige Kalk-Alper. Østalperne
udmærker sig ved sine store Længdedale, der
her spiller en endnu større Rolle end i Schweiz.
Paa Grundlag af geologiske og orografiske
Forhold deler man Østalperne i tre Hovedafsnit:
a) Nord-A., som omfatter den nordlige
Kalk- og Flysch-Zone, b) Central-A., der omfatter
saavel den krystallinske som Skifer-Zonen, og c)
Syd-A. ell. de sydlige Kalk-Alper.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
